Skattekort

Mens vi nyder stilheden før stormen, bruger vi tiden på at fortælle, og sikkert også spørge, lidt. Da dette ikke er noget pensum, behøver dem der ikke gider, læse med. Det er jo sommer.

Vi, det er mig, kajsa, mange af sind, en af krop (tror jeg nok). Pluralis fordi der er tre stemmer; Dronningen, Søster Selvhad og kajsa. Så er der alle dem der bliver spurgt og spejlet i. Ligesom jeg har fingrene i dem, har de mange fingre med i undersøgelsen. Der bliver spurgt til roller, relationer, køn, krop, kærlighed og muligheder.

Der var en der mente at han blev brugt til et kunstprojekt og derfor ikke ville lege med mere. Av. Man undersøger med konsekvenser. Det er ikke fordi der ikke er forståelse for manden, jeg er bare ikke enig, da jeg ikke skiller det ad (lagde I mærke til det – ”jeg”? Dvs. – kajsa, hvilket gør det hele til en modsigelse fra min side men ikke mindst, underminerer hans påstand). Det faglige og det emotionelle skilles ikke ad.

Og så er det ham der skiftet navn fra klavermanden til mulighedsmanden. Oj oj oj, der antydes til så meget man gerne vil spørge ind til men så kom der lige en krop (to) ind i mellem og nu bliver der vidst nok holdt sommerferie. Prioritering! Det er ikke altid lige til.

Det danske samfund uden kernefamilen? Eller nok mere, det danske samfund hvor ”kernefamilien” blot er en, og – vigtigst – ligestillet, med mange andre relations- og familieformer? Ville det politiske landskab se anderledes ud? Hvor familie ikke var en forudforestillet form, men noget der kunne konstrueres. Som i sådan her:

Nå, men der er en der fået et skattekort. I får det også, så må vi se hvem der kommer først …