Nyheder, internetpolitik, hacking, sex og kritik
sass

Blog håner Sass Larsen

Censurglad socialdemokrat. Henrik Sass Larsen vil lovgive mod blogs. En af de blogs, han har i tankerne, tilbyder ham fast arbejde.

Politisk ordfører i Socialdemokraterne – Henrik Sass Larsen – vil i kølvandet på tragedien i Norge lovgive mod blogs og debatfora på internettet (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/27/061048.htm). Dermed fortsætter Sass Larsen, der er en sandsynlig minister i en kommende socialdemokratisk regering, sin kampagne mod politiske meningsmodstandere. I maj plæderede Henrik Sass Larsen for at skære i mediestøtten til Berlingske, da der ifølge Sass Larsen er ”stor bias i forhold til medie-spredningen” i borgerlig favør (http://journalisten.dk/s-vil-skaere-i-mediestotten-til-berlingske).

Den politiske blog Snaphanen, som er en af de blogs, Henrik Sass Larsen har i tankerne, når han vil lovgive mod tonen på internettet (http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/42060457/), spiller bolden tilbage på Sass Larsens banehalvdel ved at tilbyde socialdemokraten en plads som gæsteblogger:

”Jeg (LFPC fra Snaphanen, red.) ville først have brugt rubrikken “Nu brænder lokummet for Snaphanen”, men hvorfor ikke byde et intellektuelt fyrtårn som Henrik Sass Larsen velkommen her? Vi ser jo ud til at være fint på bølgelængde, Snaphanen og Sass Larsen. Bliver S-politikerens blog på JP (med foreløbig vistnok én post) ikke den helt store succes vil vi gerne tilbyde ham en platform som gæsteblogger her, hvis han kan levere mere af samme djærve proletarindsigt som i dette citat fra Weekendavisen d. 4.9.2009:

»De mennesker, jeg kender og taler sammen med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister.« Portræt: Magt: Jern-Henrik [ikke online] ”

http://snaphanen.dk/2011/07/26/anstaendigheden-kigger-snaphanen-i-kortene/

Denfri har spurgt Henrik Sass Larsen om, hvad han siger til tilbuddet fra Snaphanen. Men har foreløbig kun fået følgende svar fra politikeren:

”Jeg får hver dag ganske mange mails. Jeg læser dem alle, men jeg kan simpelthen ikke nå at give svar tilbage til alle.”