Carsten Vagn blev naturligt forbigået da Backes afløser skulle findes, da han i stedet skulle afløse dansk fodbolds svar på Julius Cæsar, Niels Christian Holmstrøm som sportsdirektør i FC Kapital fra Nordea.
I disse mørke tider, hvor hver en englænder der kan tage to på foden og tale grimt om en farvet er stærkt upopulær, så må man tilbage i fortiden for at finde et lyspunkt at varme sig ved. Big Ron Atkinson, måske bedre kendt som Sir Alex Fergusons forgænger i Manchester United, hentede som manager i 1978 en højre back ved navn Brendon Batson. Her blev han sat sammen med den lækre – nu afdøde – Laurie Cunningham og en anden tipslørdagklassiker, den franskfødte Cyrille Regis. Den trio var debut til tre sorte spillere på samme hold i Premier League. De fik navnet The Three Degrees ligesom soulbandet. Et glimrende Brommingham-hold, som også talte Captain Marvel og Derek Statham.
Big Ron Atkinson er berømt og berygtet for mange ting. Vi kan blandt andet nævne at have opfundet sprutfænomenet Paul McGrath, at han kaldte Marcel Desailly en doven neger i TV, at blive fyret efter 3 måneder af legendariske Jesus Gill, og så at slå Manchester United i League Cup-finalen med 2. divisionsholdet, Onsdagsuglerne, Sheffield Wednesday. På det League Cup-vindende hold var en lille svensk hårdtarbejdende højre back ved navn Roland Nilsson, som leverede en fantastisk indsats imod en af tidens hotteste spillere, Lee Sharpe.
Roland Nilsson og Ron Atkinsons bånd går altså langt tilbage, for Big Ron har nemlig en vane med at have bestemte yndlingsspillere, som han gerne tager med fra klub til klub. Og Roland Nilsson er ikke alene. Den eksklusive klub tæller førnævnte bums McGrath og den langlemmede Carlton Palmer, Gordon Strachan, David Hirst og Bryan Robson. Altså en fin lille klub af spillere, der sjovt nok aldrig helt slog til som managers selv – med Strachan og Robson som de mest lysende eksempler. Kendetegnende for Ron Atkinson er også, at det på lidt over et år i Aston Villa lykkedes ham at forvandle rækkens nummer to til en bundskraber. Sådan en nedtur kræver særlige evner. Samme særlige evner frygtede man på Peter Bangs Vej, at Roland Nilsson også besad. Derfor er Carsten Vagn nu blevet FCK træner.
Tidligere bænket i Brøndby, nu på bænken i FCK
Carsten Vagn blev naturligt forbigået da Backes afløser skulle findes, da han i stedet skulle afløse dansk fodbolds svar på Julius Cæsar, Niels Christian Holmstrøm som sportsdirektør i FC Kapital fra Nordea. Ligesom Cæsars efterfølger Kejser Augustus, har Carsten Vagn stille og roligt forvandlet republikken til et monarki. Med støtte fra Mads og Kristian Skjern og Arnold (Hørsholt), så har Carsten Vagn i dag enevælde i den sportslige sektor. Hans lille hjælper er frisparksflækkeren og det gamle Udinese-prospect Lars Højer Nielsen. Den officielle scoutsektor i FCK er mindre end de fleste 2. Division Øst-klubbers uofficielle kasseadministratorer, så strøgtanken blandt mange FCK tilhængere er, hvordan Carsten Vagn mon skal få tid til hans mange roller. Vi bifalder det og håber, at det med tiden udvikler sig til et dublet-system med Saddam Husseinske dobbeltgængere, ligesom de har ude på Vestegnen.
Kammerat Skarbalius
Ude på Vestegenen minder stemningen lidt om tiden før Sovjetunionens fald. Kassen er tømt i våbenkapløbet, og transatlantiske sprænghoveder leases ud til Lyngby. Den nye partiindpisker Auri Skarbalius dikterer fælles maling og morgenmad for at skabe det rigtige kammeratskab. Og så skal der arbejdes hårdt, ”fordi det er en gammel Brøndbydyd!” – fortalt med nogenlunde samme overbevisning som Kim Jung-Uns store militære meritter. For bordenden sidder den svækkede generalsekretær Lykke-Per og har lovet perestrojka fra 1. Januar.
Lykke-Pers nytårshilsen inkluderer en åben invitation til Gulag: ”Vi respekterer ytringsfriheden også for de, der har travlt med konstant og unuanceret at udtale sig negativt om vores klub, men vi ville ærlig talt ønske, at de i stedet ville vise deres engagement ved at påtage sig nogle arbejdsopgaver for klubben.”
Samtidig forsætter skræmmekampagnerne mod de spillere, som ikke længere finder nåde, fordi de får en høj løn. Samme bebrejdelseslogik var særdeles populær under Maos kulturrevolution, så sig ikke, at Lykke-Per ikke kan sin diktatorteori.
Imens de ude på Vestegnen venter på en sending Kasi-manna og en stak dvd’er med ”afrikanske talenter i svøb, som ingen andre har opdaget” falder ned fra himlen, så har de i Odense også spillet med de få muskler, de har. L’easy Thorborg og vennerne har indskudt 60 af de lange i vinterpausen. Gad vide hvor småt L’easy skriver ÅOP på sådanne monetære transaktioner? Så har man indsat den sønderjyske skolelærer Poul Hansen. Da 90 procent af OBs trup kun er marginalt yngre – i visse afrikanske tilfælde ældre – end Poul Hansen, så har han kløgtigt meldt ud at der skal luges ud i truppen.
Væk er stivbenede Chris Sørensen, smørhandsken Stefan Wessels har ligeledes spillet sin sidste kamp for striverne, og flere spillere vil modtage en enkeltbillet væk fra Ådalen. Stammekrigerne Peter Utaka og Eric Djemba-Djemba er ligeledes på vippen, hvilket egentlig er fint, da de alligevel under en danskhedsprøve til spørgsmålet om ”Hvilken konge har bygget Rundetårn?” ville have svaret ”Mig”. Raus Djemba og Utaka.
Skizofrent transfermarked
Vi regner faktisk med, at cheftræneren Carsten Vagn har spurgt sportschef Carsten Vagn, om han skal regne med nye spillere i dette transfervindue. Svaret bør være ja. FCKs forsvar består af spillere fra nationer, som normalt kun er berømt for at være liberale i forhold til økonomisk bedrageri. Tre spillere, en til hver kæde, vil pynte. Vi har før på vores facebook-page undret os over, om de har spurgt Olof Mellberg nede i Piræus, om han mon får sine drachmer til tiden.
Christian Grindheim var ingen Linderoth, og en ny midtbanespiller skal også tilføjes, medmindre cheftræner Carsten Vagn fortsat ser det store lys i miniputten Thomas Kristensen. Ydermere søges en ny makker til Simon Phoenix, som allerede nu er begyndt at få stammekriger-attitude på overfor den nærmeste omverden. Det er kun toppen af isbjerget. Heldigvis møder han nok lidt ydmyghed til de snarlige afrikanske fluefangermesterskaber, hvor han med statsgaranti er bag de brændvarme Moussa Sow og ’Arry-forelskelsen Demba Ba. Så store behov sætter naturligvis sportschefen Carsten Vagn under pres. Derfor er det mest oplagt, at han igen lige skimmer topscorer top tre i Tippeligaen igen. Selv Michael Laudrup var aldrig helt så uoplagt.