Nyheder, internetpolitik, hacking, sex og kritik
Lars Vilks Karlstad University

Forelæsning afbrudt af æggekastere

Den svenske billedkunstner Lars Vilks holdt tirsdag aften en forelæsning om Ytringsfriheden og dens grænser på universitetet i Karlstad. Forelæsningen blev afbrudt af æggekastere, da Lars Vilks viste en tegning af religionsstifteren Muhammed og den danske eventyrforfatter H.C. Andersen.

Karlstad Universitet dannede tirsdag aften rammen om en forelæsning om ytringsfrihed ved den svenske konceptkunstner Lars Vilks, der i 2007 tegnede islams grundlægger Muhammed som en rundkørselhund. Efter 20 minutter blev forelæsningen afbrudt af æggekastere blandt tilhørerne. Det skete netop, som Lars Vilks viste en tegning, der forestillede islams grundlægger Muhammed og den danske forfatter H.C. Andersen på en gåtur i København, hvor duoen passerer Tuborg-flasken i Hellerup.

 

H.C. Andersen og Muhammed og Tuborg Forelæsning afbrudt af æggekastere

Denne cocktail bestående af den islamiske religionsstifter, den homo- og onaniorienterede danske forfatter og alkohol i magnumformat var angiveligt for meget for cirka ti af de fremmødte tilhørere, der lod omtrent et dusin æg regne ned over forelæser Lars Vilks, som umiddelbart efter blev evakueret fra salen af sine livvagter. Vagter som Lars Vilks har haft brug for de seneste år grundet en række trusler, overfald og mordforsøg på hans person.

Videoer af overfaldet kan ses her:

http://snaphanen.dk/2012/02/21/paul-weston-blair-declared-war-on-our-country/