Kendelse åbner for hårdhændet censur

Foto: DNS blokering af The Pirate Bay

Mandag nedlagde Fogedretten på Frederiksberg forbud overfor teleselskabet ’3′ mod at formidle adgang til hjemmesiden www.grooveshark.com.

Grooveshark har i længere tid være hængt ud af organisationer som DPA, KODA og RettighedsAlliancen som en ulovlig hjemmeside, da den ikke har forhandlet aftaler på plads med danske rettighedshavere. Fordi det ikke lykkedes RettighedsAlliancen at få Grooveshark i tale, vælger man istedet at gå efter internetudbyderne. En dansk internetudbyder blev således trukket i retten for at forsvare en hjemmeside, som opererer fra et andet land.

Spørgsmålet er hvor meget Rettighedsalliancen og KODA har gjort for at få Grooveshark i tale i forhold til de danske interesser. For nyligt besluttede Grooveshark frivilligt at stoppe med at udbyde deres service i Tyskland gennem såkaldt geo-blokering, efter at forhandlinger med GEMA (den tyske udgave af KODA) brød sammen. Det er altså lykkedes andre organisationer at få Grooveshark i tale. Derfor virker det påfaldende at den eneste mulighed rettighedshaverne i Danmark havde for at forsvare deres interesser var at trække en tredjemand i fogedretten.

Det nationaliserede internet
Internettet udfordrer den traditionelle ophavsrets infrastrukturer, især på tværs af landegrænser. Hvor vi fra Danmark havde samme lige adgang til Grooveshark som brugere i USA, opererer rettighedsorganisationerne stadig inden for nationale grænser og kan ikke håndhæve danske kunstneres ophavsret direkte i USA.

Grooveshark-kendelsen betyder i princippet, at alle hjemmesider med brugergenereret indhold skal lave aftaler med alle rettighedshavere i alle lande, hvis de vil undgå at blive påvirket af kendelser som den i Fogedretten.

Der findes masser af store tjenester, som aldrig ville være blevet til noget hvis de i udgangspunktet var tvunget til at have licensaftaler med alle rettighedsorganisationenr i alle lande. Fx har Youtube endnu ikke nogen aftale med KODA, og kan derfor, ligesom Grooveshark, hurtigt blive offer for rettighedshavernes censurkrav. Det kræver blot at en gruppe rettighedshavere går til Fogedretten.

På sigt er vi nu på vej mod et nationaliseret internet, hvor kun tjenester der har aftaler med danske rettighedshavere kan tilgås via danske internetudbydere. Hvis denne tendens kommer til at gøre sig gældende i resten af verden, vil vi hurtig se internettet blive delt op i en række nationale ‘splinter’-nets, hvor digital kommunikation på tværs af traditionelle landegrænser besværliggøres.

Censur: Fra DNS- til DPI-blokering
Hvordan adgangen til Grooveshark skulle blokeres fremgår ikke af den pressemeddelelse, som Fogedretten på Frederiksberg udsendte i forbindelse med kendelsen. Efter kendelserne overfor Tele2 i 2006 om blokering af AllofMP3.com og 2008 af ThePirateBay.org, har det været praksis i disse sager at pålægge en blokering i udbyderens DNS-server. Blokering på DNS-niveau svarer til at fjerne Grooveshark fra internetudbyderens telefonbog. Blokeringen har blandt it-folk været set som symbolsk og ineffektiv, og den har ikke forhindet andre tjenester, som fx Google og CensurfriDNS.dk, i at udbyde DNS-servere og således give adgang til de blokerede hjemmesider.

I dag trådte ’3′s blokering i kraft, men i stedet for at benytte sig af den traditionelle DNS-blokering, har teleselskabet valgt at benytte sig af såkaldt Deep Packet Inspection (DPI). DPI er et multi-funktionelt redskab, der gør det muligt at idenficere, prioritere og blokere internetkommunikation.

Tidligere er DPI anvendt til blokering af krypteret internettrafik i Iran og til at sikre at medarbejdere i virksomheder ikke anvender Facebook i arbejdstiden. I Kina anvendes DPI i så stor stil, at hvis ordet ‘Falun Gong’ overhovedet indgår i din internettrafik, bliver forbindelsen straks lukket. Ved hjælp af avancerede regler og filtre bliver DPI også anvendt i stor stil hos mobildataleverandører til at udbyde differentierede services, sikre betaling for trafikforbrug og til at indsamle viden om kundernes internetvaner.

Ved at kigge i internettrafikken, kan ’3′ derfor blokere adgangen til Grooveshark uden om DNS-niveau. Faktisk har ’3′ også anvendt DPI-blokering af ThePirateBay.org, ved simpelthen at afbryde internettrafikken uden at vise en meddelse om, at siden var lukket på grund af fogedforbud. At anvende DPI til håndhævelse af påståede kænkelser af ophavsretten er en eskalering af censurmidlerne på internettet. Hvor Danmark tidligere, med brugen af DNS-blokering, placerede sig i gruppen af internetcensurerende lande med Indien og Israel, placerer brugen af DPI-blokering os sammen med lande som Kina og Iran, hvor censur og overvågning af internettet anvendes dagligt til menneskerettighedskrænkelser.

Når ’3′ benytter sig af DPI-blokering betyder det, at brugerne ikke længere med meget simple midler kan omgå blokeringen. At omgå en sådan blokering kræver anvendelse af en krypteret internetforbindelse, fx ved hjælp af SSL-kryptering eller ved hjælp af en VPN-forbindelse.

På den lyse side kan man sige at det at omgåelse af blokeringen nu bliver sværere, betyder at almindelige internetbrugere vil opruste og blive endnu bedre til at beskytte deres kommunikation på internettet.

Den eksisterende infrastruktur
At ’3′ har valgt at benytte sig af DPI til blokeringen, kan bedst forklares med, at selskabet allerede har bygget en infrastruktur op omkring total kontrol over datatrafikken ved hjælp af DPI.

Da ’3′ introducerede de første 3G-telefoner i Danmark, kunne man tilkøbe forskellige pakker med indhold til sin mobiltelefon. Istedet for at levere et standard internetprodukt, solgte selskabet internet, som man sælger kabel-tv: i pakker. For at bruge Facebook på mobilen skulle man fx tilkøbe den særlige Facebook-pakke.

Efter mellemkomsten af smartphones og mobilt bredbånd har markedet dog ændret sig, og i stedet bruges DPI-teknologien på mobilmarkedet til at prioritere datatrafikken for streaming af video i forhold til peer-to-peer kommunikation samt til at håndtere trafikbetaling. Derfor har ’3′ allerede investeret i udstyr fra firmaerne Procera Networks og Aptilio. Med dette udstyr kan ’3′ gøre sig til dommer over hvad de mener er den vigtigste, og dermed hurtigste, internettrafik. På hvilket grundlag bliver denne beslutning truffet? Er ’3′s eget Mobil-tv fx vigtigere end YouTube?

Ved at bevæge sig ind på markedet for differentierede internettilbud gør ’3′ sig dermed sårbare over for at skulle censure internettet med metoder, som ellers kendes fra Egypten, Syrien, Iran og Kina.

Internetudbydere har høstet meget goodwill hos internetgræsrødder ved ikke at blande sig i, hvad deres kunder brugte internetforbindelserne til. Dette er et af de grundlæggende argumenter for, at internetudbyderne ikke skal holdes ansvarlige for ophavsretskrænkelser: at de ikke ønsker at være vidende om og derfor heller ikke er i stand til at ændre på, hvordan deres kunder anvender internetforbindelserne.

Dette princip har ’3′ brudt ved at anvende udstyr, som i meget stor detalje kan logge, ændre og blokere kundernes internettrafik.

Den tilfældige internetudbyder
RettighedsAlliancens talsperson Maria Fredsenlund har gentagne gange understreget, at »det er helt tilfældigt, at det er Teleselskabet 3, vi har kørt sagen mod«. Hvilke andre internetudbydere der har været i kikkerten og hvordan ’3′ i sidste ende blev udvalgt, melder historien ikke noget om.

Det er ikke desto mindre påfaldende at en stor og prominenet virksomhed som Johan Schlüter Advokatfirma, hvor RettighedsAlliancen holder til, ikke har haft strategiske overejelse om et så omkostningsfuldt foretagende som et søgsmål mod en internetudbyder.

Rettighedsalliancen gik tidligere, under navnet AntiPiratGruppen, efter den lille internetudbyder Tele2 i AllofMP3- og ThePirateBay-sagerne. I ThePirateBay-sagen støttede brancheforeningen Telekommunikationsindustrien imidlertid Tele2, og på den måde lykkedes det at tage sagen til Højesteret. ’3′ står derimod uden for Telekommunikationsindustrien.

Det er derudover ikke i internetudbydernes interesse overhovedet at forsvare tredjeparter. For ’3′ er det et økonomisk spørgsmål om, hvorvidt de vil tage en runde i Landsretten for at forsvare dels deres kunders og en tredjeparts interresser.

For udbydere vil det altid være en økonomisk og ikke en juridisk afvejning, som ligger til grund for at censurere indhold på internettet. Dette er imidlertid en ladeport for potentielt at misbruge ophavsretten som censurmiddel.

En undersøgelse foretaget i Holland viste at 70% af udbyderne i landet på opfordring fjernede eller blokerede indhold, uden at tage stilling til om indholdet rent faktisk krænkede nogens ophavsret. Google har ligeledes påpeget at 57% af klager virksomheden modtager over ophavsretbeskyttet materiale er ugyldige.

Når en internetudbyder bliver stillet overfor valget om at forsvare en kunde eller tredjepart imod anklager om ophavsretskrænkelse bliver det et spørgsmål om økonomi og ikke retfærdighed hvorvidt udbyderen tager kampen. I den situation lægger de økonomiske byrder forbundet med retssager op til at kunde eller tredjepart oftest vil trække det korteste strå.

En principiel diskussion
Det er bydende nødvendigt med en principiel diskussion om internetcensur i Danmark. Dette har der allerede været ønske om fra en bred vifte af organisationer. I Bitbureauet mener vi det er nødvendigt udvide denne debat til også at omfatte netværksneutralitet, da der, som vi nu kan se, findes tydelige overlap mellem censur- og neutralitetsproblemet. Vi bør derudover finde en bedre løsning på rettighedshavernes krav end at gøre det muligt at trække uvedkommende virksomheder i fogedretten og dermed kontinuerligt udvide brugen af censur, der har udlagt et skråplan for dansk internetpolitik siden det først blev indført som middel.