En paki­stansk advo­kat har anmeldt Face­books grund­læg­ger Mark Zuck­er­berg for blas­femi. Sagen invol­ve­rer også Jyllands-Postens tid­li­gere kul­tur­re­dak­tør Flem­m­ing Rose.

Muham­mad Zahid Saeed, der er advo­kat i byen Jhang i Paki­stan, ind­gav søn­dag en anmel­delse mod Face­books stif­ter Mark Zuck­er­berg på den lokale poli­ti­sta­tion. Zuck­er­berg er ble­vet anmeldt for blas­femi, fordi mate­ri­ale, der af Saeed opfat­tes som blas­fe­misk, angi­ve­ligt har været til­gæn­ge­ligt via Face­book (http://tribune.com.pk/story/342031/blasphemy-arrest-mark-zuckerberg-fleming-rose-says-petitioner/).

 Anmel­del­sen menes også at omfatte Jyllands-Postens tid­li­gere kul­tur– og nuvæ­rende uden­rigs­re­dak­tør Flem­m­ing Rose og den ame­ri­kan­ske præst Terry Jones, der blev ver­den­skendt, da han tru­ede med at brænde et eksem­plar af kor­a­nen. Et fore­ha­vende Terry Jones i før­ste omgang drop­pede efter inden­rigs­po­li­tisk pres, men siden gen­nem­førte ved en anden lejlighed.

Der er angi­ve­ligt også en fjerde anmeldt. Hvem, det er, vides ikke. I før­ste omgang var der for­ly­den­der om, at alle fire blas­fe­mi­an­meldte var dan­ske stats­bor­gere (http://www.thenews.com.pk/TodaysPrintDetail.aspx?ID=94850&Cat=2#;), men det synes altså ikke at være tilfældet.

Det er ikke før­ste gang, at Face­book bli­ver anmeldt for blas­femi i Paki­stan. I sep­tem­ber 2011 blev Face­book og YouTube meldt til poli­tiet for at sprede hade­fulde bud­ska­ber om islam. Ret­ten i Lahore kræ­vede den­gang, at det paki­stan­ske mini­ste­rium for infor­ma­tion skulle blo­kere for adgan­gen til Face­book og YouTube. Det blev imid­ler­tid ikke effektueret.

Face­book har været sær­de­les aktive med hen­syn til at fjerne bil­le­der, der invol­ve­rer nøgen­hed. Kurt Wester­gaards Muhammed-tegning, hvor Muham­med er for­sy­net med en bombe i tur­ba­nen, og Lars Vilks ‘s Muhammed-tegninger, hvor reli­gions­stif­te­ren er frem­stil­let som en rund­kør­sel­hund, har imid­ler­tid endnu ikke været omfat­tet af Face­books cen­sur og den efter­føl­gende blo­ke­ring af de bru­gere, der har lagt mate­ri­a­let ud.

 

Mark Zuckerberg anmeldt for blasfemi

Den paki­stan­ske advo­kat Muham­mad Zahid Saeed skri­ver i sin anmel­delse, at det i hans optik blas­fe­mi­ske mate­ri­ale, der er til­gæn­ge­ligt via Face­book (her­un­der Kurt Wester­gaards Muhammed-tegning) er et for­søg på at skabe en krig mel­lem mus­li­mer og ikke-muslimer. I anmel­del­sen omta­ler advo­ka­ten mate­ri­a­let som et eksem­pel på “inter­na­tio­nal ter­r­o­rism and evil profession”.

I en dansk sam­men­hæng er der ikke belæg for at kalde Muhammed-tegningerne (her­un­der Westergaards) blasfemiske. Det frem­går af en dom i en sag om Muhammed-tegningerne. I den for­bin­delse udtalte rigsadvokaten følgende:

Teg­ning 2 (Kurt Wester­gaards teg­ning, red.), der viser et bistert man­de­an­sigt med en tur­ban udfor­met som en antændt bombe, kan opfat­tes på flere måder. Teg­nin­gen kan — hvis Muham­med opfat­tes som et sym­bol på islam — for­stås sådan, at der er udø­vet vold eller bom­be­s­præng­nin­ger i islams navn.
Teg­nin­gen kan der­for ses som et ind­læg i den aktu­elle debat om ter­ror og som et udtryk for, at reli­giøs fana­tisme har ført til ter­r­or­hand­lin­ger. For­stået på denne måde kan teg­nin­gen ikke anses at udtrykke foragt for pro­fe­ten Muham­med eller for reli­gio­nen islam, men som udtryk for kri­tik af isla­mi­ske grup­per, der med hen­vis­ning til reli­gi­øse argu­men­ter begår ter­r­or­hand­lin­ger. Ved denne for­stå­else er der klart ikke tale om en over­træ­delse af straf­fe­lovens § 140.

Teg­nin­gen kan også for­stås sådan, at pro­fe­ten Muham­med frem­stil­les som en vol­de­lig per­son og som en noget fryg­tind­g­y­dende eller skræm­mende figur. De histo­ri­ske beskri­vel­ser af pro­fe­tens liv viser, at han og hans til­hæn­gere under deres udbre­delse af reli­gio­nen har været invol­ve­ret i vol­de­lige kon­flik­ter og væb­nede opgør med per­so­ner og befolk­nings­grup­per, der ikke til­slut­tede sig islam, og at både mange mus­li­mer og andre mistede livet i den for­bin­delse. Selv på denne histo­ri­ske bag­grund må en frem­stil­ling af pro­fe­ten Muham­med som en vol­de­lig per­son anses som en urig­tig frem­stil­ling, når det sker med en bombe som våben, der i nuti­dig sam­men­hæng kan opfat­tes som en hen­tyd­ning til ter­r­o­risme. Denne frem­stil­ling kan med god grund opfat­tes som en kræn­kelse og for­nær­melse af pro­fe­ten, der er et for­bil­lede for tro­ende mus­li­mer.
En sådan frem­stil­ling er imid­ler­tid ikke udtryk for spot eller lat­ter­lig­gø­relse og næppe hel­ler en for­hå­nelse i straf­fe­lovens § 140’s for­stand. Begre­bet for­hå­nelse dæk­ker over foragt og ned­gø­relse, hvil­ket i sin nor­male for­stå­else ikke vil omfatte situ­a­tio­ner, hvor en figur frem­stil­les som på teg­ning 2, hvor­dan den end bil­led­ligt skal for­stås eller tolkes.

Også under hen­syn til, at straf­fe­lovens § 140 efter for­ar­bej­der og prak­sis skal for­tol­kes snæ­vert, kan den kræn­kelse og for­nær­melse af pro­fe­ten Muham­med, som teg­nin­gen kan opfat­tes som, her­ef­ter ikke med den for­nødne sik­ker­hed anta­ges at være straf­bar efter straf­fe­lovens § 140. Uan­set, om for­må­let med at offent­lig­gøre teg­nin­gerne ifølge tek­sten i artik­len har været at udtrykke »hån, spot og lat­ter­lig­gø­relse« med det for­mål at debat­tere, om der i et verds­ligt sam­fund skal tages sær­ligt hen­syn til nogle mus­li­mers reli­gi­øse følel­ser, fin­des denne even­tu­elle hen­sigt såle­des ikke have fun­det udtryk i teg­nin­gerne på en sådan måde, at der fore­lig­ger en over­træ­delse af straf­fe­lovens § 140.”

Flem­m­ing Roses begrundelse

Flem­m­ing Roses begrun­delse for at bringe de 12 Muhammed-tegninger (tek­sten blev — omgi­vet af de 12 teg­nin­ger — bragt i Jyllands-Posten 30. sep­tem­ber 2005):

Muham­meds ansigt

Ytrings­fri­hed.

Komi­ke­ren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke “tør tage pis på Kor­a­nen for åben tv-skærm”, en teg­ner, der skal afbilde pro­fe­ten Muham­med i en bør­ne­bog (Kåre Blu­it­gens bør­ne­bog om reli­gions­stif­te­ren Muham­med — min til­fø­jelse), ønsker at optræde ano­nymt. Det samme gør vest­eu­ro­pæ­i­ske over­sæt­tere af en islam­kri­tisk essay­sam­ling. Et før­ende kunst­mu­seum (Tate Bri­tain — min til­fø­jelse) fjer­ner et kunst­værk (instal­la­tio­nen God is great af den bri­ti­ske kon­cept­kunst­ner John Lat­ham — min til­fø­jelse) af frygt for mus­li­mers reak­tion. I denne tea­ter­sæ­son opfø­res tre fore­stil­lin­ger med bid og satire ret­tet mod USA’s præ­si­dent George W. Bush, men der er ikke en ene­ste om Osama bin Laden og hans alli­e­rede, og under et møde med stats­mi­ni­ster Anders Fogh Ras­mus­sen (V) opfor­drer en imam (Abu Laban — min til­fø­jelse) rege­rin­gen til at gøre sin ind­fly­delse gæl­dende over for dan­ske medier, så de kan tegne et mere posi­tivt bil­lede af islam. De anførte eksemp­ler giver grund til bekym­ring, hvad enten den ople­vede frygt hvi­ler på et falsk grund­lag eller ej. Fak­tum er, at den fin­des, og at den fører til selv­cen­sur. Der sker en inti­mi­de­ring af det offent­lige rum. Kunst­nere, for­fat­tere, teg­nere, over­sæt­tere og tea­ter­folk går der­for i en stor bue uden om vor tids vig­tige kul­tur­møde, det mel­lem islam og de seku­lære, vest­lige sam­fund med rod i kristendommen.

(…)

Lat­ter­lig­gø­rel­sen

Det moderne, seku­lære sam­fund afvi­ses af nogle mus­li­mer. De gør krav på en sær­stil­ling, når de insi­ste­rer på sær­lig hen­syn­ta­gen til egne reli­gi­øse følel­ser. Det er ufor­e­ne­ligt med et verds­ligt demo­krati og ytrings­fri­hed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og lat­ter­lig­gø­relse. Det er bestemt ikke altid lige pænt og sym­pa­tisk at se på, og det bety­der ikke, at reli­gi­øse følel­ser for enhver pris skal gøres til grin, men det er under­ord­net i sam­men­hæn­gen. Det er såle­des ikke til­fæl­digt, at folk i tota­li­tære sam­fund ryger i fængsel for at for­tælle vit­tig­he­der eller afbilde dik­ta­to­rer kri­tisk. Det sker som regel med hen­vis­ning til, at det kræn­ker folks følel­ser. I Dan­mark er det ikke kom­met så vidt, men de anførte eksemp­ler viser, at vi er på vej ind på en gli­de­bane, hvor ingen kan for­ud­sige, hvad selv­cen­su­ren vil ende med.

(…)

12 blad­teg­nere

Der­for har Mor­ge­na­vi­sen Jyl­lands– Posten opfor­dret med­lem­mer af dan­ske blad­teg­ne­res for­e­ning til at tegne Muham­med, som de ser ham.”

 

UPDATE

Den fjerde blas­fe­mi­ankla­gede er pastor Wayne Sapp, der bistod Terry Jones i for­bin­delse med en koranafbrænding.

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
Mark Zuckerberg anmeldt for blasfemi

Uwe Max Jensen