En pakistansk advokat har anmeldt Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg for blasfemi. Sagen involverer også Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose.

Muhammad Zahid Saeed, der er advokat i byen Jhang i Pakistan, indgav søndag en anmeldelse mod Facebooks stifter Mark Zuckerberg på den lokale politistation. Zuckerberg er blevet anmeldt for blasfemi, fordi materiale, der af Saeed opfattes som blasfemisk, angiveligt har været tilgængeligt via Facebook (http://tribune.com.pk/story/342031/blasphemy-arrest-mark-zuckerberg-fleming-rose-says-petitioner/).

 Anmeldelsen menes også at omfatte Jyllands-Postens tidligere kultur– og nuværende udenrigsredaktør Flemming Rose og den amerikanske præst Terry Jones, der blev verdenskendt, da han truede med at brænde et eksemplar af koranen. Et forehavende Terry Jones i første omgang droppede efter indenrigspolitisk pres, men siden gennemførte ved en anden lejlighed.

Der er angiveligt også en fjerde anmeldt. Hvem, det er, vides ikke. I første omgang var der forlydender om, at alle fire blasfemianmeldte var danske statsborgere (http://www.thenews.com.pk/TodaysPrintDetail.aspx?ID=94850&Cat=2#;), men det synes altså ikke at være tilfældet.

Det er ikke første gang, at Facebook bliver anmeldt for blasfemi i Pakistan. I september 2011 blev Facebook og YouTube meldt til politiet for at sprede hadefulde budskaber om islam. Retten i Lahore krævede dengang, at det pakistanske ministerium for information skulle blokere for adgangen til Facebook og YouTube. Det blev imidlertid ikke effektueret.

Facebook har været særdeles aktive med hensyn til at fjerne billeder, der involverer nøgenhed. Kurt Westergaards Muhammed-tegning, hvor Muhammed er forsynet med en bombe i turbanen, og Lars Vilks ‘s Muhammed-tegninger, hvor religionsstifteren er fremstillet som en rundkørselhund, har imidlertid endnu ikke været omfattet af Facebooks censur og den efterfølgende blokering af de brugere, der har lagt materialet ud.

 

Mark Zuckerberg anmeldt for blasfemi

Den pakistanske advokat Muhammad Zahid Saeed skriver i sin anmeldelse, at det i hans optik blasfemiske materiale, der er tilgængeligt via Facebook (herunder Kurt Westergaards Muhammed-tegning) er et forsøg på at skabe en krig mellem muslimer og ikke-muslimer. I anmeldelsen omtaler advokaten materialet som et eksempel på “international terrorism and evil profession”.

I en dansk sammenhæng er der ikke belæg for at kalde Muhammed-tegningerne (herunder Westergaards) blasfemiske. Det fremgår af en dom i en sag om Muhammed-tegningerne. I den forbindelse udtalte rigsadvokaten følgende:

Tegning 2 (Kurt Westergaards tegning, red.), der viser et bistert mandeansigt med en turban udformet som en antændt bombe, kan opfattes på flere måder. Tegningen kan — hvis Muhammed opfattes som et symbol på islam — forstås sådan, at der er udøvet vold eller bombesprængninger i islams navn.
Tegningen kan derfor ses som et indlæg i den aktuelle debat om terror og som et udtryk for, at religiøs fanatisme har ført til terrorhandlinger. Forstået på denne måde kan tegningen ikke anses at udtrykke foragt for profeten Muhammed eller for religionen islam, men som udtryk for kritik af islamiske grupper, der med henvisning til religiøse argumenter begår terrorhandlinger. Ved denne forståelse er der klart ikke tale om en overtrædelse af straffelovens § 140.

Tegningen kan også forstås sådan, at profeten Muhammed fremstilles som en voldelig person og som en noget frygtindgydende eller skræmmende figur. De historiske beskrivelser af profetens liv viser, at han og hans tilhængere under deres udbredelse af religionen har været involveret i voldelige konflikter og væbnede opgør med personer og befolkningsgrupper, der ikke tilsluttede sig islam, og at både mange muslimer og andre mistede livet i den forbindelse. Selv på denne historiske baggrund må en fremstilling af profeten Muhammed som en voldelig person anses som en urigtig fremstilling, når det sker med en bombe som våben, der i nutidig sammenhæng kan opfattes som en hentydning til terrorisme. Denne fremstilling kan med god grund opfattes som en krænkelse og fornærmelse af profeten, der er et forbillede for troende muslimer.
En sådan fremstilling er imidlertid ikke udtryk for spot eller latterliggørelse og næppe heller en forhånelse i straffelovens § 140’s forstand. Begrebet forhånelse dækker over foragt og nedgørelse, hvilket i sin normale forståelse ikke vil omfatte situationer, hvor en figur fremstilles som på tegning 2, hvordan den end billedligt skal forstås eller tolkes.

Også under hensyn til, at straffelovens § 140 efter forarbejder og praksis skal fortolkes snævert, kan den krænkelse og fornærmelse af profeten Muhammed, som tegningen kan opfattes som, herefter ikke med den fornødne sikkerhed antages at være strafbar efter straffelovens § 140. Uanset, om formålet med at offentliggøre tegningerne ifølge teksten i artiklen har været at udtrykke »hån, spot og latterliggørelse« med det formål at debattere, om der i et verdsligt samfund skal tages særligt hensyn til nogle muslimers religiøse følelser, findes denne eventuelle hensigt således ikke have fundet udtryk i tegningerne på en sådan måde, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 140.”

Flemming Roses begrundelse

Flemming Roses begrundelse for at bringe de 12 Muhammed-tegninger (teksten blev — omgivet af de 12 tegninger — bragt i Jyllands-Posten 30. september 2005):

Muhammeds ansigt

Ytringsfrihed.

Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke “tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm”, en tegner, der skal afbilde profeten Muhammed i en børnebog (Kåre Bluitgens børnebog om religionsstifteren Muhammed — min tilføjelse), ønsker at optræde anonymt. Det samme gør vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling. Et førende kunstmuseum (Tate Britain — min tilføjelse) fjerner et kunstværk (installationen God is great af den britiske konceptkunstner John Latham — min tilføjelse) af frygt for muslimers reaktion. I denne teatersæson opføres tre forestillinger med bid og satire rettet mod USA’s præsident George W. Bush, men der er ikke en eneste om Osama bin Laden og hans allierede, og under et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer en imam (Abu Laban — min tilføjelse) regeringen til at gøre sin indflydelse gældende over for danske medier, så de kan tegne et mere positivt billede af islam. De anførte eksempler giver grund til bekymring, hvad enten den oplevede frygt hviler på et falsk grundlag eller ej. Faktum er, at den findes, og at den fører til selvcensur. Der sker en intimidering af det offentlige rum. Kunstnere, forfattere, tegnere, oversættere og teaterfolk går derfor i en stor bue uden om vor tids vigtige kulturmøde, det mellem islam og de sekulære, vestlige samfund med rod i kristendommen.

(…)

Latterliggørelsen

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige pænt og sympatisk at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folks følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.

(…)

12 bladtegnere

Derfor har Morgenavisen Jyllands– Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham.”

 

UPDATE

Den fjerde blasfemianklagede er pastor Wayne Sapp, der bistod Terry Jones i forbindelse med en koranafbrænding.

The following two tabs change content below.
Mark Zuckerberg anmeldt for blasfemi

Uwe Max Jensen