Polen

Polen er det næste land i den lange serie af optakter, som vil dukke op frem imod EM. Hvis du, kære læser, ikke har købt wellness på rabat fra Sweetdeal eller Downtown, ja, så er du ramt af nutidens store sociale patologier. Dét, og så hvis du ikke evner at komme med en nedsættende vittighed om polske håndværkere eller bare Polen generelt. Og så er man en fattig dansker. I sit virtue.

Polen – 2.3 på Nestor-skalaen
Sidste gang vi beskæftigede os med Polen, koncentrerede vi os mest om træner Leo Beenhakker, som var holdets egentlige store stjerne. Beenhakker er borte for længst, og efter et mindre heldigt ophold i Feyenoord, er han blevet sportsdirektør i Ujpest FC i Ungarn. Derudover var fokus også rettet mod det sammenrend af under-middel angribere, som Polen tidligere har kunnet stille med. Tænk bare på Olisadebe, der til sidst ikke engang kunne slå Lynge-yndlingen Marek Saganowski af holdet. Endnu værre var det med rejen Ebi Smolarek og udnævnelsen af Maciej Zurawski som anfører. Dette var naturligvis medvirkende til en kæmpe fiasko for polakkerne i forrige slutrunde, hvor selv Europas fodboldmæssige røvhul, Østrig, endte foran Polen i gruppespillet. Beenhakker blev en gevinst i og med, at polakkerne nåede at skifte taktisk formation til hver kamp. Sådan en desperat trænerhandling er på linje med at sætte Søren Larsen ind mod Japan i 2010.

Der er dog ikke grund til udelukkende at tænke slige ting om polsk fodbold. Længe før der var noget, der hed FCK i Champions League og et norsk pivedyr, var der polsk DOMINANS i Champions League. Her tænker vi især på den legendariske 1995/96 sæson. Ikke nok med, at Krzysztof Warzycha var en særdeles farlig angriber for (HEKSEKEDLEN) i Panathinaikos, så var Legia Warsawa også et glimrende hold, der fik spillet sig i kvartfinalerne på bekostning af Kenny Daglish-projektet i Blackburn, der som bekendt gik i total opløsning i vinterkulden i Moskva. Nostalgikere kan se mere her – hvor man får gensyn med måske/måske ikke homoseksuelle Graeme Le Saux og David Batty (boy), og så lidt med Tim Sherwood, Henning Berg og Smukke-Colin Hendry.

Legia Warsawa-succesholdets målmand hed Maciej Szczesny, dennes søn hedder Wojciech og står i dag på mål for Arsenal. Det kan meget vel blive et gennembrud under slutrunden for Wojciech Szczesny. Skulle det usandsynlige ske, at holdkammeraten Lukasz Fabianski nupper pladsen, er det også en udmærket erstatning. Far Szczesny var også en del af det Widzew Lodz hold, som sikrede Brøndby exit fra CL i det, der i talrækken af FCK-skuffelser, måske er glemt som en af de store fiaskoer i dansk klubfodbolds historie.

Paveelskeren Arthur Boruc forventer vi ikke dukker op, ligesom Tomasz Kuszczak er så langt nede på Manchester Uniteds dept chart, at Anders Lindegaard sikkert ikke har mødt ham endnu. Men Kuszczak kan også være et glimrende eksempel på, at der ikke er langt fra førsteholdskampe til mørket. Unge Michael Gilwa fra Polonia Warsawa, der mest ligner en finansøkonomstuderende fra Niels Brock med fri bil-drømme, er dog nok det mest sandsynlige bud på en polsk 3. Keeper.

Backkæden for Polen er af noget tvivlsomt kvalitet. Jacek Bak er gået på pension for længst. Derfor kan Polens svar på Morten Olsen, Michal Zewlakow, måske godt komme til at spille endnu en slutrunde. Zewlakow vil på åbningsdagen været rundet 36 år, og har 102 landskampe under bæltet, og så har Zewlakow naturligvis spillet for verdens bedste klub, Anderlecht. Højrebacken Łukasz Piszczek er den største profil i Polakkernes forsvar, og han kan, ligesom Szczesny, få et internationalt gennembrud. Hvis Franciszek Smuda af taktiske årsager overvejer at placere Piszcek andetsteds på banen, så vil rutinerede Marcin Wasilewski tage hans plads på højre back. Tyskeren Sebastian Boenisch bliver måske startende venstre back, dog har det aldrig i Polen været et problem at sætte en midterforsvarer ud på venstre back i mangel på bedre, bare spørg Zewlakow. De hjemmelige Tomasz Jodlowiec og Jakub Wawrzyniak får sandsynligvis også plads, men er også gode bud på et par røde kort. Det tidligere talent Kamil Glik og Arkadiusz Glowacki fra Trabzonspor er også muligheder, men fratrukket Piszczek, så stiller Polen med et af slutrundens svageste forsvar. Faktisk bør Polen overveje en 7-2-1 opstilling, i ren desperation. Det lugter lidt af samme forsvarsevne, som da de kom med heste og sabler, da Rommel kom rullende med sine tanks i 1939.

Blitz er der også over anfører Jakub ”Kuba” Blaszczykowski, og det bliver ham, der skal skabe glæde og fest for værtsnationen. Onde tunger vil mene, at der er lidt David Odonkor over Kuba, men vi lader tvivlen komme ham til gode. Kuba er et pænt aktiv for det succesrige Dortmund-hold. Franskmanden Ludovic Obraniak er også en glimrende midtbanespiller. Hvis man i forsvaret kan undvære ham, så er det Dariusz Dudka, der skal sparke folk ned. Holdets nestor-spiller fra Euro 2008, brasilianeren Roger Guerreiro, sidder på et yderligt mandat, men er stadigvæk aktuel. Adrian Miezejewski fra Trabzonspor er formentlig også at finde i startelva. Ståle Solbakken-rejects som Slawomir Peszko og Adam Matuszczyk kan der også blive brug for.

Polens angreb er også Polens bedste spiller. Robert Lewandowski har fortsat sin positive udvikling i år, og er endnu bedre end i sidste sæson. Derfor er forventningspresset også kolossalt. Med tanke på, at polakkerne har en nogenlunde midtbane, og en svag gruppe, så er Lewandowski et godt bud på en topscorer – på den der Oleg Salenko-agtige måde. Vi tror alverden om Lewandowski, og vi ville ikke være overraskede, hvis han præsenteres i Arsenal som Robin van Persies afløser om 6 måneder fra nu. Når Polen kommer bagud (og det kommer de!), så kan Ireneusz Jelen komme ind. Jelen er efter Gruppe A’sk målestok en acceptabel angriber, og har i flere år været stabilt scorende for Auxerre. Celtic-lejesvenden Pawel Brozek er tredje-angriber.

Det er på forhånd umuligt at sige, hvordan det kommer til at ende for Polen og Franciszek Smuda. Det kan både blive en Lech Walesa og en Arek Onyszko. Dog er det svært at forestille sig, at de bliver nummer sjok igen. Forsvaret bliver som sædvanligt et problem, men til gengæld har man bedre spillere med denne gang. Ingen Dudek og Rasiak, nu Szczesny og Kuba. Ligesom Rusland kan man sagtens udnytte, at man er i den svage gruppe og få skabt momentum og hjemmebanebegejstring. Smuda er en gammel snu ræv, som har været i polsk fodbold i endnu længere tid end Niels Christian Holmstrøm har brokket sig over DBU.

Holdets Nestor: Robert Lewandowski 6.0
Lewandowski kan sagtens blive for Polen, hvad Alexander Frei er for Schweiz. Frei er som bekendt blandt vores all-time farvoritter. Når Lewandowski også er holdets nestor, så skyldtes det også, at vi slipper for middelmådighederne som altid har præget Polens hold, typer som Wojciech Kowalczyk og Andrzej Juskowiak. På et tidspunkt var vi helt bange for, at de ville udtage Patrick Wozniacki.

Holdets Conte: Damien Perquis 2.0
OGSÅ fransk af afstamning. Men det er ikke grunden til hans Conte-ness. Årsagen ligger simpelthen i, at han ligner Joachim Boldsen, hvis store grødhoved vi helst vil putte ned i et nutellaglas.