Rusland

Der var engang hvor al ondskab i hele verden stammede fra Kreml. Ondskaben er, som bekendt, flyttet syd mod varmere himmelstrøg, men Rusland eksisterer skam stadigvæk. Og lidt ligesom med Lykke-Pers roller i Brøndby, så har vi også lidt svært ved at gennemskue, om Vladimir Putin er præsident eller ministerpræsident. Heldigvis interesserer han sig vist mest for judo.

Rusland
4.0 på Conte-skalaen
Fodboldmæssigt lever Rusland stadigvæk lidt i Sovjets skygge. Selvom der ikke længere er så stor forskel på Lokomotiv, CSKA, Dimano og Spartak-klubberne ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, så lever aktørerne stadigvæk. Oleg Romantsev er stadigvæk dukkefører for den russiske Carsten Vagn, Valeri Karpin, i dennes oprydning af den Laudrupske katastrofe. Andetsteds forventer vi også at Valeri Lobanovskis balsamerede lig gudedyrkes, som var han Lenin.

Landsholdet styres dog heldigvis af Dick Advocaat og før ham Guus Hiddink. Den nederlandske forbindelse har givet relativ succes. Euro 2008 kampagnen var en stor succes, og netop Holland led som bekendt et tungt nederlag mod et russisk hold, der introducerede spillere som Yuri Zhirkov, Andrei Ashavin og Roman Pavlyuchenko. Samme opskrift blev også benyttet da Zenit Skt. Petersborg vandt UEFA Cup’en i 2008 over Glasgow Rangers. Kvalitetsmæssigt et historisk lavpunkt for UEFA Cup’en, hvor selv upåagtede Getafe med Faxe og Laudrup i spidsen nåede en kvartfinale. Ak.

Mange af spillerne fra 2008 er stadigvæk med, fire år ældre naturligvis, og de fleste spillere er stadigvæk hjemme i den russiske liga, fordi kapital fra årtiers stjålne Mercedeser og tysk behov for olie og gas har gjort det muligt at holde de fleste landsholdspillere hjemme. De få, der er nået ud og snuse til eksempelvis Premier League – Bilyaletdinov, Zhirkov og Pavlyuchenko – er nu tilbage i den hjemlige kulde.

Blandt de spillere man hidtil er lykkedes i at holde hjemme, er målmanden Igor Akinfeev, som af nogle spås en karriere på højde med legendariske Rinat Dasaev. Onde tunger vil vide, at Akinfeev i en fremmed liga vil give instant sammenligning med Dimitri Kharine, der som bekendt ikke var særlig god på nogle af ugens syv dage. Der har allerede været problemer med Akinfeevs teknik, da man fandt ud af at han aldrig reddede bolden, hvis den ramte mellem hans ben. Sådanne egenskaber gør Akinfeev marginalt bedre end ægte-balkan keepere som Stipe Pletikosa og Ivica Kralj, der også har problemer med en målmands vigtigste opgave, nemlig at redde bolden. Der skal nok være en tosseglad manager, der får lyst til at investere en del penge i Akinfeev – lad os kalde ham for F. Arnesen. Vyacheslav Malafeev er russernes bedste alternativ. Han har vogtet buret i Skt. Petersborg for Zenit, siden Zhurkov smed tyskerne ud af byen.

Det er også stadigvæk Sergei Ignashevich, der styrer de russiske bagkæde. Et job han har gjort med så stor succes, at vi næsten helt kommer til at tænke Viktor Onopko, som er Ruslands svar på Nestor Sensini. Det er egentlig lidt ærgerligt, at Ignashevich aldrig har prøvet sig af i en af de større ligaer, men måske er han blev afskrækket af eksemplet fra dengang, hvor F. Arnesen ville prøve Yuri Nikiforov. Tvillingerne Aleksei og Vasili Berezutskiy fra CSKA Moskva er formentlig også at finde i den russiske startelva. Med anonyme Aleksandr Anyukov på højre back.

Anføreren fra 2008 Sergei Semak er ikke længere på holdet. Han er efterhånden blevet 35 år, og Zyryanov er også blevet for gammel, men alligevel får han formentlig en startplads alligevel. Anfører i dag er Arshavin – mere om ham senere. Midtbanen bindes stadigvæk sammen af Igor Semshov, der ligeledes har opnået en alder, hvor det bliver sidste turnering for hans vedkommende. Ham-der-ikke-var-Andrei-Kanchelskis, Diniyar Bilayletdinov, er tilbage i russisk fodbold, og et godt forår for Spartak Moskva kan gøre ham til en af russernes vigtigste spillere. Trods Zenits store europæiske succes i forhold til Moskva-klubberne, så har nogle af spillerne haft det svært på landsholdet, blandt andet Roman Shirokov, som nu hører til blandt holdets evige bænkevarmere. Folk med elefanthukommelse vil huske en tvivlsom præstation under Euro 2008-kampagnen. Ligeledes har Igor Denisov haft svært ved at bide sig rigtigt fast. Den russiske Dennis Rommedahl, Vladimir Bystrov, ventes også at tage en af de yderligere mandater i den russiske trup – på bekostning af Dimitri Torbinskiy, som efterhånden er blevet 27 år og må betragtes som et evighedstalent. Russernes one-to-watch er 21-årige Alan Dzagoev, som sagtens kan blive deres store positive overraskelse og følge i fodsporene på typer som Aleksandr Mostovoi og Yegor Titov.

Der kan skrives meget tykke bøger om russiske angrebsfiaskoer i Europæisk Fodbold. Blandt de fornemmeste repræsentanter er Vladimir Beschastnykh og Sergej Yuran. Nuværende russiske hold skuffer heller ikke i kandidater. Lillebitte Dimitri Sychev er blandt de fornemmeste, men det er ikke sikkert at han bliver udtaget til denne slutrunde. Yderligt sidder også Aleksandr Kerzhakov, der i Sevilla spillede 26 kampe og scorede 8 mål og altså har et målscoresnit der er UNDER Miklos Molnars, der spillede 44 kampe og scorede 16 mål.

00’ernes svar på Dimitri Radchenko, Pavel Pogrebnyak, har en stensikker plads i russernes trup. Ligeledes den store stjerne Roman Pavlyuchenko, der i alle andre klubber end lige Tottenham, sagtens kunne have fået succes, men ‘Arrys forhold til angribere er meget, meget sært. Trods en lidt fremskreden alder er han et godt kort for russerne. Og monsterangriberen Dimitri Bulykin er pludselig blevet aktuel med sin succes i Ajax Amsterdam.

Det lugter lidt af fiasko for russerne. Det er sidste turnering for mange af profilerne, der lidt ligesom Danmark anno 2010 har haft svært ved at opnå succes på klubholdet. Dog kan en svag gruppe A og snedige Dick Advokaat sagtens få fedtet dem igennem gruppespillet, og da de næsten alligevel er på hjemmebane, så kan et tændt og rutineret russisk hold godt overraske og nå langt i turneringen.

Holdets Nestor
Yuri Zhirkov. 3.0
Alle der bliver sammenlignet med en rib-eye steak af Carletto fortjener en plads som sit holds Nestor.

Holdets Conte
Andrei Arshavin. 4.0
Lille Andrei med de mange finter og de sjove frisurer har det svært for tiden. Han startede som lyn og torden for Arsenal i sin tid, siden er det kun gået ned ad bakke. Og nu har han efterhånden nået et bundniveau, som gør, at han sammen med Aleksandr Hleb næsten er et relevant emne til en kommende Brøndbykatastrofe. Han har ikke nået bunden endnu, Advokaat burde ikke udtage ham. Og måske har han også en kone, der hedder Mette.