Bru­gen af tor­tur (også pr. sted­fortræ­der) ind­skri­ver sig i den vel­kendte kob­ling mel­lem vores volds­an­ven­delse, og den ter­r­ortrus­sel som er ret­tet imod os.

Der er intet moralsk i eller etisk frem­mende ved at over­høre påli­de­lige oplys­nin­ger om et fore­stå­ende ter­r­or­an­greb, hvis de kom­mer fra tor­tu­re­rede infor­man­ter. Hvis en sådan oplys­ning kan afværge et ”bang” på Nør­re­bro, er det jo lige­frem umoralsk at vende det blinde øje til. Jeg tæn­ker selv­føl­ge­lig på Villy Søvn­dals til­ba­ge­tog, efter at have sagt, at Dan­mark ville for­byde bru­gen af torturoplysninger.

Pro­ble­met er bare, at dette er en mis­vi­sende flo­skel. For det før­ste fin­des der alle­rede nødrets­be­stem­mel­ser, som til­la­der sik­ker­hed­s­tje­ne­sterne at tage sær­lige skridt i spe­ci­elle til­fælde, hvor der er en over­hæn­gende fare, som inva­li­de­rer fre­de­li­gere mid­ler. Men her er der tale om sær­til­fælde, hvor­for det ikke er nød­ven­digt at for­mu­lere en posi­tiv dok­trin, såsom: ’Vi tager tortur-oplysninger i brug, når de fal­der os i hænde.’ Der er for­skel­lige kri­te­rier og grå nuan­cer, som må opve­jes i hver sag for sig. Intet for­hin­drer dog, at man gør brug af tortur-oplysninger under eksi­ste­rende lov og magt­prak­sis (både før og efter Vil­lys band­lys­ning), for der­ef­ter at lade en dom­mer fast­slå sagens juri­di­ske beskaf­fen­hed. Hvor­for ikke, hvis man mener, man er på dydens sti; hvis man ellers er imod tor­tur, og hvis man er imod mis­lig­hol­delse af mag­tens beføjelser?

Der har nu engang været megen debat om, hvor­vidt tor­tur over­ho­ve­det er et effek­tivt mid­del. Her er anta­gel­sen, til­sy­ne­la­dende, at hvis det er effek­tivt, så er det også beret­ti­get. I Dan­marks til­fælde pr. sted­fortræ­der. Argu­men­tet er, at det er beret­ti­get, fordi det kan afværge et større onde, fx et vold­somt angreb mod os. Det brin­ger mig til mit andet punkt. Nem­lig, at det er vold­somt absurd at redu­cere spørgs­må­let om tor­tur til sær­til­fælde og det indi­vi­du­elle niveau. For så vidt spørgs­må­let om effek­ti­vi­tet og påli­de­lig­hed er et empi­risk anlig­gende, må man i ste­det kigge på tor­tur­pro­gram­mets helhed.

Gene­relt siger eks­per­ter, sik­ker­heds­a­na­ly­ti­kere og efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, at bru­gen af tor­tur affø­der den type ter­r­o­risme, hvis hoved­mo­ti­va­tion netop er den­nesi­dig volds­an­ven­delse (i DK’s til­fælde Afg­ha­ni­stan– og Irakkrigene).

I sin bog ”Tor­ture and Demo­cracy” skri­ver et af ver­dens før­ende eks­per­ter på områ­det, Darious Rejali, at lande der bru­ger tor­tur i for­bin­delse med bekæm­pel­sen af ter­r­o­risme, for­pur­rer chan­cerne for at opdyrke påli­de­lige efterretningskilder.

Et grun­digt empi­risk stu­die i Com­pa­ra­tive Poli­ti­cal Stu­dies (.pdf) fore­ta­get af to pro­fes­so­rer i statskund­skab, James I. Walsh og James A. Pia­zza, kon­klu­de­rer, at ”lande, der er invol­ve­ret i tor­tur … kon­se­kvent ople­ver mere, og ikke min­dre, såvel inden­landsk som trans­na­tio­nal terrorisme.”

En før­ende tor­tur­bød­del for­tæl­ler, at tor­tur i Irak var ”hoved­år­sa­gen” til, at uden­land­ske jiha­di­ster drog til Irak for at slås med ame­ri­ka­nerne. (Se også her: Tor­ture? It pro­bably kil­led more Ame­ri­cans than 9/11)

Ifølge den tid­li­gere, såkaldte tsar inden­for ter­r­or­be­kæm­pelse, Richard A. Clarke, har tor­tur været et cen­tralt suc­ce­s­e­le­ment i al-Qaedas rek­rut­te­rings­grund­lag. Til­sva­rende fandt det ame­ri­kan­ske senats for­svar­s­ud­valg, at tor­tur­po­li­tik­ken ”har styr­ket fjen­dens hånd, og svæk­ket vores moral­ske autoritet.”

Tid­li­gere for­hørs­le­der i FBI Jack Cloo­nan, som har erfa­ring i afhø­rin­gen af al Qaeda-terrorister, for­kla­rer, at tor­tur direkte for­vand­ler ofrene til ter­r­o­ri­ster. Det samme gen­ta­ges hos luft­våb­nets forhørsleder.

Her­til hører, at tor­tur sjæl­dent ska­ber påli­de­lige oplys­nin­ger (se også her, og her); at de ofte ska­ber fal­ske og omkost­nings­tunge alarm­be­red­ska­ber, og hyp­pigst går ud over uskyl­dige civile (se også her).

Tor­tur har ikke andet for­mål end den gru­somme smerte, som den påfø­rer sit offer. Også selvom det rent kon­cep­tu­elt kan ret­fær­dig­gø­res ved græn­se­til­fæl­dene på et aka­de­misk semi­nar på Saturn, siger empi­rien kate­go­risk, at bru­gen af tor­tur øger ter­r­ortrus­len, og for­rin­ger vores sikkerhed.

Som den ver­den­skendte ame­ri­kan­ske dis­si­dent Noam Chom­sky har udtrykt det, er der en let­til­gæn­ge­lig måde at redu­cere ter­r­ortrus­len. Vi skal blot indstille vores egen deltagelse.

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
   Nødretsstaten: tortur per stedfortræder

Poyâ Pâkzâd