Cim­brer­ty­ren — i dag­lig tale blot Tyren — på Vester­bro i Aal­borg fyl­der i mor­gen 75 år. Skul­p­tu­ren blev ind­viet 14. april 1937 og er siden ble­vet en uom­gæn­ge­lig del af Aal­borgs pro­fil, da Tyren er pla­ce­ret midt på vej­ba­nen på Vester­bro, der er Aal­borgs mest tra­fi­ke­rede gade.

På Vester­bro, der pas­se­rer Aal­borgs gågade, er skul­p­tu­ren Cim­brer­ty­ren pla­ce­ret. Tyren sym­bo­li­se­rer Him­mer­lands styrke og er ble­vet kaldt et sym­bol på de navn­kun­dige Cim­bre­res udlængsel og livs­lyst. I mor­gen (lør­dag, red.) fyl­der Tyren 75 år. Den blev ind­viet ved en cere­moni 14. april 1937, hvor for­fat­te­ren og den senere nobel­pris­ta­ger i lit­te­ra­tur, Johan­nes V. Jen­sen, var til stede og læste det hyl­dest­digt til Cim­brerne, som er gen­gi­vet på skul­p­tu­rens sokkel.

Cim­brer­ty­ren er skabt af bil­led­hug­ge­ren Anders J. Bund­gaard, der også er man­den bag Gefions­pring­van­det ved Lan­ge­li­nie i Køben­havn. Gefions­pring­van­det er imposant med sin skul­p­tur­gruppe bestå­ende af fire okser spændt for en vogn sty­ret af gudin­den Gefion. Alli­ge­vel reg­nes Cim­brer­ty­ren med sit enkle og rene form­s­prog ofte for et bedre værk. Nina Hobolth, der er tid­li­gere muse­ums­di­rek­tør for Nord­jyl­lands Kunst­mu­seum (det nuvæ­rende Kun­sten, red.), skri­ver i en sam­men­lig­ning af de to værker:

Hans (Anders J. Bund­gaards, red.) mest berømte værk er Gefion-springvandet på Lan­ge­li­nie i Køben­havn; men på trods af dets magt, vælde og vand­spy vil jeg til enhver tid fore­trække Cim­brer­ty­ren og jeg har da hel­ler aldrig hørt om andre kunst­nere, der er ble­vet inspi­re­ret af Gefion-springvandet.”

Øl og sprut beta­ler kunst

Udka­stet til Cim­brer­ty­ren blev teg­net af arki­tekt Alfred Cock-Clausen, der også har teg­net Sprit­fa­brik­ken i Aal­borg. Et for­ar­bejde i gips til Cim­brer­ty­ren kan ses i Bund­gaards Museum i Thin­g­bæk Kalkminer.

De oprin­de­lige teg­nin­ger til Tyren blev ved afslø­rin­gen ned­lagt i sok­len sam­men med et grund­stens­do­ku­ment og et essay over cim­brer­tog­tet for­fat­tet af dr. phil. Johan­nes Brøndsted.

Cim­brer­ty­ren blev betalt af De Dan­ske Sprit­fa­brik­ker og er histo­risk ulø­se­ligt knyt­tet til De Dan­ske Sprit­fa­brik­kers histo­rie, idet den gamle sprit­fa­brik netop var pla­ce­ret på tyrens nuvæ­rende plads, ind­til fabrik­ken måtte ned­læg­ges i 1931, da Vester­bro blev brudt igen­nem. Gefions­pring­van­det var i øvrigt en gave fra Carls­berg­fon­det til byen København.

Aalborgs vartegn runder 75 år

Cim­brer­ty­rens vel­hængte nos­ser har ofte været målet for megen mor­skab i form af kli­s­ter­mær­ker og maling, ind­til nu er det dog ikke lyk­ke­des nogen at stjæle Tyrens nos­ser, sand­syn­lig­vis fordi Vester­bro er tra­fi­ke­ret døg­net rundt.

Cim­brer­ty­ren har gen­nem årene ople­vet lidt af hvert. Blandt andet var Tyren iklædt fod­bold­klub­ben AaB ‘s far­ver, da klub­ben spil­lede i Cham­pions League, og da Aal­borg Kar­ne­val i 2011 for før­ste gang lagde kar­ne­vals­ru­ten ad Vester­bro, kunne mange del­ta­gere ikke mod­stå fri­stel­sen til at kravle op på skul­p­tu­ren og ride på Tyren. Flere kar­ne­vals­del­ta­gere kom imid­ler­tid knap så hel­digt ned igen og endte på ska­destuen. Der­for bli­ver Cim­brer­ty­ren heg­net ind i for­bin­delse med årets karneval.

Cim­brer­ty­ren fun­ge­rer des­u­den som et natur­ligt pej­le­mærke og møde­sted i Aal­borg og tje­ner samme funk­tion som uret på Køben­havns Hovedbanegård.

Bil­led­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sen hædrer i mor­gen (lør­dag 14. april 2012, red.) Cim­brer­ty­ren med en hap­pe­ning (http://www.denfri.dk/2012/04/hyldest-til-tyren/), hvor han går fra Cim­brer­ste­nen i Rebild Bak­ker til Cim­brer­ty­ren på Vester­bro. I dagens anled­ning har den aal­bor­gen­si­ske dig­ter Mads Bjer­gen skre­vet et nyt digt til Tyren, som han læser op ved skulpturen.

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
Aalborgs vartegn runder 75 år

Uwe Max Jensen