Cimbrertyren — i daglig tale blot Tyren — på Vesterbro i Aalborg fylder i morgen 75 år. Skulpturen blev indviet 14. april 1937 og er siden blevet en uomgængelig del af Aalborgs profil, da Tyren er placeret midt på vejbanen på Vesterbro, der er Aalborgs mest trafikerede gade.

På Vesterbro, der passerer Aalborgs gågade, er skulpturen Cimbrertyren placeret. Tyren symboliserer Himmerlands styrke og er blevet kaldt et symbol på de navnkundige Cimbreres udlængsel og livslyst. I morgen (lørdag, red.) fylder Tyren 75 år. Den blev indviet ved en ceremoni 14. april 1937, hvor forfatteren og den senere nobelpristager i litteratur, Johannes V. Jensen, var til stede og læste det hyldestdigt til Cimbrerne, som er gengivet på skulpturens sokkel.

Cimbrertyren er skabt af billedhuggeren Anders J. Bundgaard, der også er manden bag Gefionspringvandet ved Langelinie i København. Gefionspringvandet er imposant med sin skulpturgruppe bestående af fire okser spændt for en vogn styret af gudinden Gefion. Alligevel regnes Cimbrertyren med sit enkle og rene formsprog ofte for et bedre værk. Nina Hobolth, der er tidligere museumsdirektør for Nordjyllands Kunstmuseum (det nuværende Kunsten, red.), skriver i en sammenligning af de to værker:

Hans (Anders J. Bundgaards, red.) mest berømte værk er Gefion-springvandet på Langelinie i København; men på trods af dets magt, vælde og vandspy vil jeg til enhver tid foretrække Cimbrertyren og jeg har da heller aldrig hørt om andre kunstnere, der er blevet inspireret af Gefion-springvandet.”

Øl og sprut betaler kunst

Udkastet til Cimbrertyren blev tegnet af arkitekt Alfred Cock-Clausen, der også har tegnet Spritfabrikken i Aalborg. Et forarbejde i gips til Cimbrertyren kan ses i Bundgaards Museum i Thingbæk Kalkminer.

De oprindelige tegninger til Tyren blev ved afsløringen nedlagt i soklen sammen med et grundstensdokument og et essay over cimbrertogtet forfattet af dr. phil. Johannes Brøndsted.

Cimbrertyren blev betalt af De Danske Spritfabrikker og er historisk uløseligt knyttet til De Danske Spritfabrikkers historie, idet den gamle spritfabrik netop var placeret på tyrens nuværende plads, indtil fabrikken måtte nedlægges i 1931, da Vesterbro blev brudt igennem. Gefionspringvandet var i øvrigt en gave fra Carlsbergfondet til byen København.

Cimbrertyrens velhængte nosser har ofte været målet for megen morskab i form af klistermærker og maling, indtil nu er det dog ikke lykkedes nogen at stjæle Tyrens nosser, sandsynligvis fordi Vesterbro er trafikeret døgnet rundt.

Cimbrertyren har gennem årene oplevet lidt af hvert. Blandt andet var Tyren iklædt fodboldklubben AaB ‘s farver, da klubben spillede i Champions League, og da Aalborg Karneval i 2011 for første gang lagde karnevalsruten ad Vesterbro, kunne mange deltagere ikke modstå fristelsen til at kravle op på skulpturen og ride på Tyren. Flere karnevalsdeltagere kom imidlertid knap så heldigt ned igen og endte på skadestuen. Derfor bliver Cimbrertyren hegnet ind i forbindelse med årets karneval.

Cimbrertyren fungerer desuden som et naturligt pejlemærke og mødested i Aalborg og tjener samme funktion som uret på Københavns Hovedbanegård.

Billedkunstneren Uwe Max Jensen hædrer i morgen (lørdag 14. april 2012, red.) Cimbrertyren med en happening (http://www.denfri.dk/2012/04/hyldest-til-tyren/), hvor han går fra Cimbrerstenen i Rebild Bakker til Cimbrertyren på Vesterbro. I dagens anledning har den aalborgensiske digter Mads Bjergen skrevet et nyt digt til Tyren, som han læser op ved skulpturen.

The following two tabs change content below.

Uwe Max Jensen