Hvor er du lat­ter­lig”. Ordene stam­mer fra Ekstra Bla­dets che­fre­dak­tør Poul Mad­sen, efter han blev kon­fron­te­ret med sine egne og med­ar­bej­der­nes ulovligheder.

Det hand­ler om noget så kede­ligt som ophavs­ret. At ska­be­ren af et værk kan bestemme, hvor­le­des vær­ket skal benyttes.

Det er ophavs­ret, der gør, at det er ulov­ligt at bringe et bil­lede af Den Lille Havfrue i fan­ta­sti­ske videns­res­sour­cer så som Wikipedia.

Det er ophavs­ret, der gør, at pirat­ko­pi­e­rede musiknumre, som i øvrigt jævn­ligt kører i radioen, koster 2.000 dol­lars.

Og det er ophavs­ret, der gør, at man ikke bare må linke til en masse dan­ske avi­sers artik­ler.

Men det er også ophavs­ret, der beskyt­ter alle os andre. Der er ikke noget krav om, at man skal gøre noget som helst for at man har ret­tig­he­der til sine vær­ker. Ophavs­rets­lo­ven og Ber­n­er­kon­ven­tio­nen beskyt­ter høj som lav. Det er ikke noget krav, at man for­føl­ger kræn­kere af ens ret­tig­he­der (ved vare­mær­ker er sagen en anden, hvil­ket Vare­mær­ke­lovens § 28 stk. 2 snak­ker nær­mere om). Man behø­ver ikke at sætte Copyright-tegn. Man har en ret.

Eller, det skulle man tro.

Den uskrevne lov (om ulovligheder)

Én ting er kam­pen mel­lem den frie kul­tur for en mere let­spi­se­lig ophavs­ret mod større medi­ers kamp om at stramme ophavs­ret­ten yder­li­gere, fordi 70 år efter en per­sons død ikke er lang tid nok for ham til at kunne tjene udgif­terne ind. Det er poli­ti­ske og kul­tu­relle ændringer.

Men så længe, loven er som den er, så hand­ler om noget så lat­ter­ligt som ret. For­skel­len mel­lem at have ret og få ret.

Vi har doku­men­ta­tion for, at næsten alle større dan­ske medier bry­der ophavs­ret­ten. Der kopi­e­res jævn­ligt ophavs­rets­be­skyt­tede bil­le­der fra Face­book og videoer fra YouTube over på medi­er­nes egne ser­vere (med egne rek­la­mer foran, beva­res), uden at ophavs­rets­man­den så meget bli­ver infor­me­ret om dette.

Ekstra Bla­det kopi­e­rer fra YouTube og mener endda, at deres ulov­lig­he­der gør folk en tje­ne­ste — uden at de sam­ti­dig for­kla­rer, hvor­for de så til­fæl­dig­vis behø­ver at sætte deres egne rek­la­mer ind foran, som kun de tje­ner penge på.

Og når TV 2 dum­mer sig i pri­me­time med at vise bil­le­der fra com­pu­ter­spil, hand­ler det ikke kun om de jour­na­li­sti­ske kva­li­te­ter, men også om pirat­ko­pi­e­ring af til­fæl­dige bil­le­der fra net­tetTV 2 hæv­der, at de efter­føl­gende har kon­tak­tet spil­ud­vik­le­ren og der nu ikke eksi­ste­rer nogen tvist. Men i samme for­bin­delse for­tæl­ler de også, at hen­ven­del­sen er fore­gået efter epi­so­den. Det bety­der sam­ti­dig, at havde de rent fak­tisk fun­det et ægte bil­lede af Dama­s­kus på net­tet, som ikke havde med­ført reak­tio­ner, ville de næppe havde fulgt op med en kon­takt til ophavsretsindehaveren.

Men bety­der det ikke blot, at vi bare der­henne, hvor den frie kul­tur ønsker? At vi låner og deler? At vi nær­mer os de “fair use”-ideer, som vi ken­der fra USA, hvor man godt kan bruge et scre­ens­hot fra en film eller et pro­gram, hvis det for eksem­pel sker i jour­na­li­stisk kri­tik, satire eller research?

Sva­ret er — ikke over­ra­skende — nej. Når det går den anden vej, så begræn­ser Ekstra Bla­det jour­na­li­ster i at rap­por­tere om Ekstra Bla­dets jour­na­li­sti­ske svin­del. Her bli­ver ophavs­ret brugt til at stække adgan­gen til klar jour­na­li­stisk og rele­vant dokumentation.

Det er kun ulov­ligt, når man bli­ver opdaget

Og når man spør­ger, hvad Ekstra Bla­det egent­lig har gang i med deres ulov­lig­he­der, og i øvrigt doku­men­te­rer samme, så er der to svar fra Poul Mad­sen: 1. Det er kun ulov­ligt, når man bli­ver opda­get, og 2. Hvor er du lat­ter­lig.

Vi lader den stå et øjeblik. Når vi tæn­ker over det, giver den uskrevne, men vel­kendte regel blandt Dan­ske Dag­bla­des For­e­nings med­lem­mer om at kopi­ere uden­land­ske medier, god mening ud fra et risk/gain asses­sment. Sand­syn­lig­he­den for, at en til­fæl­dig ame­ri­ka­ner opda­ger, at dan­ske medier tje­ner penge (eller “sco­rer kas­sen”, for nu at blive i tabloid­mil­jø­ets sprog­brug) er lig nul, så hvor­for ikke begå ulovligheden?

Ophavs­rets­lo­ven lig­ger under pri­vat påtale, hvil­ket bety­der, at kun ophavs­ret­sin­de­ha­ve­ren kan gøre ind­si­gel­ser. Når vi andre kan se ulov­lig­he­derne blive begået igen og igen, så bli­ver vi kaldt lat­ter­lige for at nævne det. Det er jo ikke os, det går ud over.

YouTube er kun en lille del af det. Jævn­ligt kopi­e­rer medier ind­hold fra crowdsour­cede medier som blandt andet Wikipe­dia og Open­Stre­et­Map. For­ud­sæt­nin­gen for at måtte bruge ind­hol­det er også her, at man føl­ger og over­hol­der den rele­vante licens (her­un­der typisk kre­di­te­ring). Føl­ger medi­erne ikke licen­sen, fal­der det slet og til­bage på den almin­de­lige lov­giv­ning: medi­erne har ikke lov til at kopi­ere uden ophavs­ret­sin­de­ha­ve­rens tilladelse.

Magt­for­hol­det mel­lem medi­erne og den almin­de­lige bor­ger i ver­den er slet og ret ikke balan­ce­ret. Dem, som råber op om hår­dere sank­tio­ner er sam­ti­dig dem, som mis­bru­ger lov­giv­nin­gen. Anti­pirat­grup­per pirat­ko­pi­e­rer i arro­gant stil selv. Gen­nem ACTA-arbejdet ville medi­erne kunne få myn­dig­he­der til at handle ude­luk­kende fra en fore­spørgsel — eller part­sind­læg, om man vil — fra en sagsø­ger. Der er ingen inter­esse i hver­ken at sikre fair ret­tig­he­der og ingen ten­den­ser i ret­ning af at over­holde lov­giv­nin­gen og stoppe misbruget.

Selv hvis medi­erne ikke vil dis­ku­tere de bestemte sager, fordi det kræ­ver en hen­ven­delse fra den til­fæl­dige beboer i Rusland, som har frem­skabt fan­ta­sti­ske opta­gel­ser af et meteor, så kan de sta­dig­væk for­holde sig til emnet over­ord­net set. Hvilke poli­tik­ker og ret­nings­linjer har en avis?

Om kort tid tager Dansk Jour­na­list­for­bund en til­trængt snak om eti­ske ret­nings­linjer. Er der nogen grund til, at “Vi respek­te­rer men­ne­skers ret­tig­he­der” ikke er én af dem?

Jeg har et håb om, at medi­erne har etik og moral. At almin­de­lige men­ne­sker respek­te­res. Og at man hol­der sig fra unød­ven­dige og arro­gante lov­brud. Måske er det netop det håb, der gør, at Poul synes, at vi er latterlige.

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
   Den latterlige ophavsret
Inter­net­per­so­nen Peter Bro­der­sen er glad for men­ne­sker, data, tek­no­logi, digi­tale kort, kre­a­tive brug af store mæng­der af infor­ma­tio­ner og lange ture på stranden.