Med slo­ga­net ”Fas­hion is for idi­ots!” har et brand i modeu­gen taget kyni­ske skridt helt ud over kan­ten og ned i nihi­lis­men. I en tid, hvor græn­serne for hvad kri­tisk kre­a­ti­vi­tet er og hvor­dan der kan og skal tje­nes penge, hele tiden ryk­ker sig, ender det helt ude over kan­ten i lige­gyl­dig­hed, kynisme og kun­defjend­ske slo­gans. Som i dette til­fælde hvor en mode­fest under modeu­gen sim­pelt­hen festede under slo­ga­net ”Mode er for idioter”.

Man behø­ves ikke læn­gere brokke sig over modeu­gen, som ”kri­ti­ske stem­mer” år efter år ellers har gjort. Moden er i dag selv­kri­tisk. Moden ved godt selv at den er lat­ter­lig, lige­gyl­dig og ind­hold­stom. Med den slags selv­kri­ti­ske slo­gans bli­ver modeu­gen immun over­for kri­tik. Smart!

Hvis tee­na­gere har svært ved at hånd­tere sam­ti­dens kro­p­si­de­a­ler og har over­kon­trol­le­rede spi­se­va­ner, er de selv ude om det. For mode er for idi­o­ter. Mode er for de spi­se­for­styr­rede og udbyt­tede, men også for taberne der går op i tøj og over­flade. Hvis folk får angst til festerne fordi folk omkring dem er nogle nar­ho­ve­der, hvis moderne fæl­les­ska­ber har anta­get form af kynisk nihi­li­sti­ske soci­al­kan­ni­ba­li­stisk karak­ter, ja så, er folk selv ude om det. For: ”Mode er for idioter”.

Alle ved i dag at mode er noget lort. Dem der oprig­tigt tror på moden og dens gøren og laden er til grin over hele byen. De fle­ste der ren­der rundt til modeu­gen gør det med et sar­ka­stisk instagram-smil på læben og har kun hån­lig lat­ter til overs. Modeuge er en stor nihi­li­stisk selv­kri­tik ala’: ”Vi var til mode­fest i går. Hold­kæft hvor var alle lat­ter­lige og gri­ne­ren. Det var super fedt og der var gra­tis øl”. No won­der, at angst, stress og depres­sion er folkesygdomme.

Eller også er der dem der for­sø­ger at tage det seri­øst, blot fordi det er moderne at inter­es­sere sig for pop, festi­va­ler og dår­lig kul­tur. Det er ikke på mode at sur­mule og man kan kun frem­stå glad og udad­vendt ved at lade sig rive med af fester og far­ve­rige ”ha’-det-grinern-arrangementer”. Men alle ved at det er lat­ter­ligt. Nogle kom­mer glæ­de­ligt med et sar­ka­stisk grin på læben, andre kom­mer mod­vil­ligt, men der er gra­tis øl.

Kapi­ta­len er nihilistisk

Kapi­ta­len vir­ker på samme måde som modeu­gen. Den er et stort tau­to­lo­gisk system af mer­værdi der skal akku­mu­le­res, så den kan rein­ve­ste­res, så der kan høstes mere pro­fit, som igen kan akku­mu­le­res og rein­ve­ste­res osv. osv. Hvis det kræ­ver afbræn­ding af føde­va­rer, kort­sig­tede risi­kable inve­ste­rin­ger, patent­lov­giv­ning eller varer­nes ind­byg­gede selv­de­struk­tion, er det bare sådan det er. Eller hvis man kan få lok­ket kun­derne ind i sin butik ved at kalde dem for idi­o­ter. Det spil­ler ingen rolle. Moden og kapi­ta­len har samme nihi­li­sti­ske grund­løse struk­tur. Der er ingen mening i det: Du er en idiot!

Kynis­mens politik

Selvom den poli­ti­ske sfære histo­risk set er ble­vet opfat­tet som ste­det for vig­tige beslut­nin­ger om ret­fær­dig­hed og for­de­ling af sam­fun­dets goder, er poli­tik i dag som modeu­gen. Det er ikke utæn­ke­ligt at Libe­ral Alli­ance næste år hol­der som­mer­grup­pe­møde under paro­len ”Poli­tik er for idi­o­ter”. Det mener de alle­rede. Poli­ti­kerne har ingen idéer om hvor­dan vi kunne leve ander­le­des. Og ikke nok med, at poli­ti­kerne godt ved, at poli­tik bare er et arbejde, og at grund­læg­gende for­an­drin­ger ikke er mulige; poli­ti­kerne ved til­med, at befolk­nin­gen også godt ved det. Befolk­nin­gen bærer ingen illu­sio­ner om, at poli­ti­kerne taler sandt. Hvor­for skulle de det, når al poli­tisk dis­kus­sion i tv hand­ler om at poli­ti­kerne lyver. Der er altså tale om et oplyst kynisk syn på poli­tik, hvor alle ved at alle lyver. Og ingen inter­es­se­rer sig for poli­tik som poli­tik. Und­ta­gen Enhedslisten.

Enheds­li­sten er helt til grin

Enheds­li­sten tror sta­dig på for­an­drin­ger. Ikke revo­lu­tion, natur­lig­vis, men de kan sta­dig blive vrede over uret­fær­dig­hed. Det vir­ker helt fjol­let, at poli­ti­kere i dag kan være for­ar­gede. Alle andre kan se, at poli­tik kun er tea­ter. Når poli­ti­kere oprig­tigt bli­ver for­ar­gede vir­ker de upro­fes­sio­nelle, nær­mest barnlige.

Alle ude i stu­erne har min­dre til­lid til poli­ti­kere, end de har til deres bank­rå­d­gi­ver, brugt­vogns­for­hand­le­ren eller låsby-Svendsen. Alle kig­ger på poli­tik med spin-øjne. Og med god ret. For det er den ene­ste menings­fulde måde, at for­stå par­la­men­ta­risk poli­tik. Det er et selv­re­fe­re­rende system af menings­må­lin­ger, stra­te­gier og jour­na­li­ster. Jour­na­li­ster der frem­hæ­ver deres egen rolle som vig­tige for demo­kra­tiet og den offent­lige ”kri­ti­ske” debat. Men alli­ge­vel helst vil drikke øl med poli­ti­kerne på fol­ke­mø­det, mens de under den kri­ti­ske jour­na­li­stiks påskud, man­da­gen efter afslø­rer endnu en poli­ti­ker i at lyve. No Shit Sherlock!

Poli­tik er kar­ne­val med andre ord. Det er hvad poli­tik kan blive til. Hvis man oprig­tigt mener, at sam­fun­det er helt af hel­ve­des til, gri­ner folk og siger: ”Ja, for fan­den. Det er sgu ikke for godt. Skal jeg gi’ en øl”.

Enheds­li­stens oprig­tige for­ar­gelse over sam­fun­dets uret­fær­dig­hed er helt gri­n­ag­tig i denne sam­men­hæng. Enheds­li­sten har sat sig for at for­an­dre sam­fun­det inden for et selv­re­fe­re­rende poli­tisk system, hvor alle ved, at det hele bare er for sjov. Alle kom­men­ta­to­rer taler om  mang­lende pro­fes­sio­na­lisme og ”sure-Johanne”. Og man kan jo kun give dem ret. Man skal jo kunne tælle til 90.

Rek­la­me­folk er idi­o­ter – siger de

Du er en idiot, hvis du tror at poli­tik hand­ler om store ideer eller for­an­dring af sam­fun­det. Poli­ti­kerne har ingen store ambi­tio­ner. De vil bare være poli­ti­kere, fordi de ikke ved hvad de ellers skal lave, lige­som modebranchen.

Frank Poul­sen – en ven­stre­o­ri­en­te­ret doku­men­ta­rist – spurgte for måne­der til­bage oprig­tigt en rek­la­me­di­rek­tør hvor­for han tjente penge på at smøre hele byen ind i grimme rek­la­mer. Direk­tø­ren sva­rede, at hans arbejde var et lor­tejob, men at det var lige hvad det kunne blive til. Rek­la­me­bran­chen gider ikke engang for­svare deres egen rolle. Rek­la­me­folk er nogle idi­o­ter… Siger de selv. Ingen tror på noget læn­gere. Rek­la­me­di­rek­tø­ren vil ikke lave rek­la­mer, modeu­gen kal­der sig selv og sine gæster idi­o­ter og poli­ti­kerne er til grin når de fak­tisk har ambi­tio­ner på sam­fun­dets vegne.

Vi er alle Jobansøgningsløgnere

Hvis folk er så idi­o­ti­ske, at skrive en oprig­tig joban­søg­ning inde­hol­dende deres mang­ler, usik­ker­he­der og beskedne erfa­ring med arbejds­mar­ke­det, bli­ver de betrag­tet som idi­o­ter. Joban­søg­nin­ger skal være byg­get af løgne. Hvis en joban­søg­ning ikke er en løgn, skal man skrive den om. Det er for din egen skyld. Du får ikke job på ærlig tale. Hvad det så end er.

Du skal være stra­te­gisk med dine ven­ner. Du bli­ver nødt til også at tænke dine rela­tio­ner til andre men­ne­sker, som noget der kan give dig arbejde, penge eller frem­ti­dige opga­ver. Hvis du næg­ter at behandle dine ven­ner som vejen til et muligt drømm­ejob bli­ver du betrag­tet som naiv… eller som idiot, gan­ske enkelt. Kynis­men og nihi­lis­men er for­ud­sæt­nin­gen for over­ho­ve­det at have en plads. Har du det ikke sjovt, eller tager du modeu­gen alvor­ligt, så er du en idiot. For sam­fun­det er for idioter.

Er du en idiot?

Sam­fun­det er nihi­li­stisk, det tror ikke på noget. Ikke engang sig selv. Når sam­fun­dets repræ­sen­tan­ter igen og igen blot spil­ler sku­e­spil, når moden hader sig selv, når folk med ide­a­ler bli­ver til grin, så er hoo­liga­nisme og groft hær­værk stk. 2 vel et fint sted at starte i ste­det. Hoo­ligans tager i det mind­ste nihi­lis­men og kynis­men alvor­ligt. Hoo­ligans udle­ver sam­fun­dets essens. Selvø­de­læg­gende adfærd og vold er sam­fun­dets indre. Hvis ikke du er en idiot, kan du nå det endnu!

Gæste­ind­læg­get er skre­vet af Samvir­kende Idioter.

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
   Samfundet er for idioter!

Gæste­ind­læg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.