En af tidens dominerende politiske tendenser sammenfattes i etiketten ’nationalkonservativ’. Det lyder jo unægtelig lidt fremmedartet og højtravende, og det kunne måske være godt om vi kunne få gjort det lidt mere familiært, folkeligt og nede på jorden.

Lad os kigge nærmere på det sammensatte ords elementer, og hvor er det mere oplagt at kigge end i Den Store Danske (ganske vist må vi nøjes med den åbne på nettet, men den er trods alt bedre end Wikipedia, der jo som bekendt er fra fremmede kulturer).

Konservativ
Vi starter med den sidste del først:

Der er tale om et adjektiv fra fransk conservatif, afledt af latin conservatus, perfektum participium af conservare ‘bevare, holde ved lige’, jævnfør verbet konservere, der har som hovedbetydning at ’behandle for at modvirke den kemiske og biologiske nedbrydning som stoffer naturligt udsættes for gennem påvirkning fra omgivelserne’.

F.eks. ved at salte kød så det kan holde sig frisk fremover.

Der nævnes en række eksempler på brug af ordet konservativ:

1. vedr. eller tilhørende konservatisme som politisk anskuelse

2. vedr. eller tilhørende det danske politiske parti Det Konservative Folkeparti

3. som er imod forandring eller vidner om modstand mod forandring (SPROGBRUG undertiden nedsættende)

4. forsigtig; tilbageholdende om vurdering el.lign. (SPROGBRUG kendt fra 1958)

ANTONYM progressiv SE OGSÅ reaktionær

National
Hvis vi kigger på ordet national, så står der: (lat. nationalis), som er karakteristisk for en nation; som hører til en nation; patriotisk; fædrelands-.

Det er vist nødvendigt at søge videre. Et opslag på nation giver:

(af lat. natio ‘fødsel, afstamning, folk’, af nasci’fødes’), siden perioden omkring Den Franske Revolution betegnelse for en gruppe mennesker, som føler sig beslægtede (etnisk, afstamningsmæssigt) og/eller er bevidst om den fælles historiske og kulturelle baggrund, som forsyner dem med en egen identitet over for andre grupper. Hermed nærmer betegnelsen sig betydningen af begrebet folk. Sædvanligvis refererer den pågældende gruppe af mennesker til et afgrænset territorium, og de ønsker at fastholde denne baggrund politisk inden for rammerne af en statsdannelse på dette territorium. (…)

Et centralt verbum i ovenstående er ’føler’, der ikke har sit eget opslag, men ’følelser’ betyder sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske.

Så langt så godt
En foreløbig fastlæggelse betydningen af det sammensatte ord ’nationalkonservativ’ kunne således lyde: ’At salte sindstilstanden af beslægtethed, så den holder sig frisk fremover’.

Så vidt jeg kan vurdere, så indeholder den definition kun orddele af germansk oprindelse, og flugter samtidig perfekt med satsningen på at styrke det nordiske køkken.

Man kan selvfølgelig også vælge andre konserveringsformer alt efter smag og behag. Personligt er jeg glad for syltning, hvorfor jeg nok vil foretrække betydningen ’At sylte sindstilstanden af beslægtethed, så den holder sig frisk fremover’.

Og her kan man jo reflektere lidt over det dårlige renommé syltekrukken faktisk har fået: denne herlige beholder til at holde ting friske fremover, f.eks. i politik, bliver jo næsten pr. definition opfattet som noget negativt og fordækt, hvor det at sylte jo dybest set er ret overskudsagtigt nu om dage.

Og i den forbindelse: nu har vi ganske vist ikke set noget til den nationalkonservative tænketank Naser Khader varslede han ville stifte for et års tid siden, men umiddelbart kunne navnet ’Syltekrukken’, jo være et kanon-folkeligt navn, der signalerer overskud og samtidig gør sit til at bringe bemeldte krukke til ære og værdighed igen. Og igen, det flugter perfekt med det nordiske køkken.

Er man knapt så overskudsagtig, så man ikke rigtigt magter syltningen, så kan man jo altid bare dybfryse ting, som i ’At dybfryse sindstilstanden af beslægtethed, så den holder sig frisk fremover’. Men det kræver selvfølgelig man har en fryser.

Endelig så kender vi også fremgangsmåden fra når vi finder en død — men ikke udtværet — ræv i vejkanten: så kan man få den udstoppet hos en konservator: ’At udstoppe sindstilstanden af beslægtethed, så den holder sig frisk fremover’.

I dette tilfælde er den jo så faktisk ikke frisk, men ser bare sådan ud, hvad der jo også er godt nok hvis den blot skal stå på en hylde i stuen eller i et biologilokale.

Den korrekte vending i dette tilfælde vil så være: ’At udstoppe sindstilstanden af beslægtethed, så den ser frisk ud fremover’.

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?