17. februar 2011 skrev jeg til kulturminister Per Stig Møller (K) for at få kulturministeren til at støttet undertegnede og min kollega Frode Steinicke i vores kamp mod Facebooks censur af kunstneriske ytringer herunder fjernelsen af et billede af Gustave Courbets maleri L’Origine du monde fra vores respektive Facebook-profiler.

 Jeg har i dag modtaget svar fra Kulturministeriet via specialkonsulent Sophie Bruun, der svarer på kulministerens vegne. Jeg citerer svaret i sin helhed:

Kære Uwe Max Jensen

Tak for din henvendelse af 17. februar 2011, som ministeren (kulturminister Per Stig Møller, red.) har bedt mig besvare på hans vegne.

Indledningsvis kan Kulturministeriet oplyse, at Facebook er en privat hjemmeside, og at ministeriet ingen indflydelse har på deres regler for opslag eller fjernelse af sådanne.

Det fremgår af Facebooks hjemmeside, at man bl.a. ikke må poste materiale på sin Facebook profil, der indeholder nøgenhed, hvorfor ministeriet formoder, at billedet L’Origine du Monde er blevet fjernet.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at der findes en række andre sociale fora og hjemmesider, hvor al slags kunst diskuteres og deles mellem brugerne, hvor du og andre kunstnere og kunstinteresserede frit vil kunne udveksle oplysninger og meninger.

Med venlig hilsen

Sophie Bruun
Specialkonsulent”

The following two tabs change content below.

Har du noget at bidrage med?