Sammenlignet med internettet synes virkeligheden tillukket og begrænsende. Så hvordan melder man sig ud af jeres “virkelighed”?

Du har hørt det før. Du får firkantede øjne af for meget fjernsyn og sluk nu den computer og løb udenfor og leg med de andre børn. Vi har fra barnsben lært, at det, der foregår foran en skærm, er en fattig substitut for samvær og oplevelser ude i den virkelige verden.

Og eksperterne advarer da også. Informationsteknologien forandrer os, gør os afhængige og frarøver os evnen til fordybelse og at være til stede, når mobilen hele tiden lige skal tjekkes. “Vi er alene sammen, med hver vores skærm”. Senest søndag aften kunne man på DR2 høre en debat om mobilitetsmani. Om “altid online” kulturen har taget overhånd.

Med jævne mellemrum dukker offline-trenden da også op. At det nu er hipt og overskudsagtigt at være uden mobil, fjernsyn og det der Facebook, pøblen altid snakker om. Det holder dog sjældent længe, da det nogenlunde svarer til at stoppe en tsunami (too soon?) med en spand. Med hul i.

Men hvorfor er det så skidt med de skærme? Hvorfor er det så fandens vigtigt at være fysisk til stede? Hvorfor er relationer skabt online dårligere end dem skabt IRL? Og hvorfor har man først et liv, når det foregår væk fra computeren?

Nettet er på alle måder virkeligheden overlegen. Her har du direkte adgang til al viden i verden, al musik i verden, al underholdning, alle mennesker og al porno i verden. Eller vi er stærkt på vej derhen. Hvem tør argumentere, at bredbånd har gjort os fattigere som samfund?

Den “virkelighed”, hvor det per definition er bedre at være udenfor og lege med en pind og sten end at smadre monstre på Xbox’en, vil jeg gerne melde mig ud af. I min virkelighed starter alting med “online”, og her spiller vi efter nettets regler. For på 4chan giver det ingen ekstrapoints at være god til fodbold eller have en fixie.

Vi bliver nok ikke mindre online i fremtiden, så jo mere du forsøger at lægge — ironisk — afstand til “altid online” kulturen, jo mere lyder du som et fjernt hik fra fortiden.

Ligesom våben, hunde og kulhydrater kan også internet være farligt i de forkerte menneskers hænder. Men modsat det, kan du heldigvis ikke begrænse nettet — du kan prøve, men du vil fejle, så hvad skal vi egentlig bruge alle dine advarsler og dommedagsprofetier til? It’s here, you can’t stop it — get with it!

Din kop med internet er halvt tom, mens min ikke blot er halvt fuld — jeg har både to piger og en kop. Kan din virkelighed stikke den?

Så tag du ud og gå tur om en sø uden din mobil og føl dig frigjort fra Outlook-slaveriet (husk at Facebook-opdatere, at du er offline — og et bedre menneske for det). Jeg surfer med firkantede øjne på en 24 timers nonstop overdosis af tweets, youtube-videoer, lolcats og porno — og har aldrig været så fri i mit liv!

Jonas

The following two tabs change content below.

Jonas Juhler Hansen

Jonas Juhler Hansen skriver og bygger ting på nettet.

Nyeste indlæg af Jonas Juhler Hansen (se alle)

Har du noget at bidrage med?