Uddannelse er en madpakke for livet, og du får kun den ene madpakke. Sådan er uddannelsessystemet skruet sammen, og sådan tyder alt på at det bliver ved med at være. 10 år i folkeskolen, 3 år i gymnasiet og 5 år på universitetet førend ungdomsdrømmene brister, og du risikerer at blive en del af den akademiske underklasse. Men spørgsmålet er om det virkelig behøver at være sådan? Hvad nu hvis man rent faktisk kan løse rigtig mange af DK’s økonomiske vanskeligheder ved at lave om på systemet og undgå at for mange bliver en del af en akademisk underklasse?

Valgkampen handlede om hvorvidt vi skal spare eller hvorvidt vi skal arbejde mere, men valgkampen burde i stedet have handlet om arbejdsløse akademikere. “Universiteter skaber akademisk underklasse”, skriver Ida Strand i magasinet Mandag Morgen, “Den massive fejluddannelse koster hvert år samfundet store summer i tabte skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster og omskoling”. Ida Strand fortæller blandt andet om, hvordan man udvider antallet af studiepladser på uddannelser som medievidenskab, selvom arbejdsløsheden på denne uddannelse ligger højere end gennemsnittet for akademikere generelt. Vi uddanner for mange, der kan finde ud af holde en mikrofon for de politikkere som fortæller os, hvorfor Danmark kører baglæns. Samtidig er der rigtig mange, der tror de vil være gymnasielærere når de er 18, eller rejse Afrika rundt når de har læst antropologi. Dem gør man ikke en tjeneste, når de i sidste ender sidder i en HK stilling ved kommunen.

De danske politikere hævder, at der ikke er nok som får en lang uddannelse, og at de studerende ikke færdiggør uddannelsen hurtigt nok. Men det egentlige problem er, at der er for mange der får en uddannelse, som hverken er anvendelig for den studerende eller for samfundet. Man tilstræber ikke at give folk uddannelser, hvor unge kan gøre noget for verden, som der rent faktisk er brug for. Hvis man kigger på de populære uddannelser i DK som fører til ledighed, så er det derimod medier og selvrealising, det handler om (filosofi, antropologi, etnografi, sociologi etc. ), hvilket er meget naturligt, når man altså er 18 år gammel — man vil gerne forstå sig selv, eller være tæt på de berømte. Men dette gavner hverken dem der tager uddannelsen eller samfundet. Behovet for at gøre noget for verden kommer lidt senere i livet, når man har realiseret sig selv; og det er et problem i forhold til det nuværende uddannelsessystem.

Sådan behøver det ikke være. Slet ikke. Man kunne for eksempel begynde med at fjerne taxametersystemet, hvor universiteterne aflønnes efter antal af studerende der uddannes, og det uden hensyn til om samfundet har behov for disse studerende. Hvad om vi gjorde noget så simpelt som at vende det hele på hovedet og i stedet aflønne universiteterne efter i hvor høj grad de studerende og samfundet får gavn af deres uddannelse? Det vil medføre universiteter der igen får mulighed for at satse på de uddannelser, hvor kandidaterne kan gå ud og både få et arbejde og rent faktisk være med til at skabe noget. Ida Strand skrev i Mandag Morgen, at RUC på sin populære overbygningsuddannelse i journalistik, ligefrem har ”øget antallet af pladser fra 183 i 2005 til 281 i 2009 til trods for en ledighed, der ligger omkring 90 pct. højere end gennemsnittet for akademikere generelt.” Når systemet belønner den slags manøvrer, har systemet et problem.

Noget andet vi tager for givet er, at de mange års uddannelse skal holde hele livet. Tankegangen er, at det vigtigste er at akademikeren har lært selvstændigt at tilegne sig viden, og at indholdet i uddannelsen skal være bredt, for så kan akademikeren tilpasse sig forandringer. Men alligevel opstår den akademiske underklasse. Kunne man forestille sig et nyt uddannelsessystem, hvor vi begynder at arbejde tidligere, hvor uddannelsen afbrydes af praktikperioder, og hvor arbejdslives afbrydes af uddannelse. Hvis erhvervsliv og uddannelse ikke var nær så adskilte verdener, så kunne det sikre de studerende imod, at arbejdsløsheden kommer som en overraskelse efter 18 års uddannelse.

Danmarks økonomiske situation og respekten for det enkelte menneske, gør at vi skal kunne bruge alle mand. Og netop derfor burde vi tage det endnu mere alvorligt at se systemet efter, så vi undgår at en stor gruppe borgere bruger mange ressourcer og en pæn bid af deres liv på at uddanne sig direkte til dårlig løn, høj risiko for arbejdsløshed eller et arbejde som på ingen måde relaterer til deres uddannelse.

For lige at afslutte med at sætte ovenstående i rette perspektiv: Alle undersøgelser viser, at lange uddannelser er den bedste garanti for god løn og gode jobmuligheder — men vi kan godt gøre det bedre.

Hvis du vil hjælpe mig med at få et nyt uddannelsesparadigme på den politiske dagsorden, uden at emnet er besparelser og endnu en sænkning af SU’en, så kan du hjælpe mig ved at dele denne artikel med dit netværk.

Anbefalet læsning:

Universiteter skaber akademisk underklasse af Ida Strand

Prestigeuddannelse fører til arbejdsløshed fra Dansk Industri

Det er en god nyhed, når en ingeniør er arbejdsløs af Mads Gorm Larsen

 

The following two tabs change content below.
Kommunikationsmedarbejder på Syddansk Universitet — ingeniøruddannelser. Arbejder med SEO, Analytics, Website Optimizer, Adwords og Facebook ads. Blog: http://www.madsgormlarsen.dk E-mail: madsgormlarsen@gmail.com

Nyeste indlæg af Mads Gorm Larsen (se alle)

Har du noget at bidrage med?