Mor er skuffet. Sangerinden Aura poserer på coveret til sin ny cd kun iført et rødt æble. Coveret falder ikke i forfatteren Leonora Christina Skovs smag. Hun mener, at Aura kunne have gjort det meget bedre, og at pladeselskabet skulle have stoppet Aura’s cover-idé.

Musikeren Aura Dione har netop udgivet cd’en “Before The Dinosaurs”, hvorfra singlen Geronimo er blevet et massivt hit. Aura er nøgen på coveret, men sangerindens køn er skjult af et rødt æble, som hun er i færd med at skrælle, og hendes lange hår falder ned, så det meste af hendes barm også er skjult. Man får dog et udmærket sneak peek af venstre bryst.

Æblet antyder, at coverfotoet parafraserer den bibelske fortælling om syndefaldet og uddrivelsen fra paradis, hvor Eva og Adam som konsekvens af, at de havde spist af den forbudne frugt, blev udvist af paradisets have. Der er imidlertid ikke meget traditionel brødebetynget syndefaldstematik over Aura’s pose på coveret. Ligesom både Adam og slange (og gud?) bogstaveligt talt er ude af billedet. I den gammeltestamentlige og alfaderlige guds sted træder nu imidlertid forfatterinden Leonora Christina Skov, der forestår en rituel udstødelse af Aura. Selvfølgelig eksekveret i vores alle sammens offentlige virkelighed Facebook.

Leonora Christina Skov slår Aura’s coverfoto op på sin væg og lader billedet akkompagnere af følgende kommentar:

I den tid, jeg anmeldte musik på Gaffa, gav jeg to plader seks stjerner. Den ene var Keren Anns ‘Keren Ann’. Den anden var Auras ‘Columbine’. Nu har Aura så udsendt sin 2’er, og jeg er splittet. Har nogen hørt den, og hvad synes I? Jeg tænker umiddelbart: For meget overproduceret Lady Gaga/Rihanna-lyd, for lidt quirkiness og personlighed. Og hvorfor i alverden skal hun være nøgen på coveret? Hun har den fedeste garderobe og behøver netop ikke at smide tøjet for at blive set og hørt.”

Emnet — og her taler vi tydeligvis ikke om musikken, men om Aura’s afklædthed — ligger tydeligvis Leonora Christina Skov stærkt på sinde, for hun kommenterer som den allerførste på sit billede med et link til Aura’s Columbine-cover og kommentaren:

Jeg mener; det her (Columbine-coveret, red.) er jo et en million gange bedre cover, og hendes plade solgte derudaf. Så hvorfor (optræde nøgen på Before The Dinosaurs-coveret, red.)?!”

 

Er Aura’s Columbine-cover bedre end det ny Before The Dinosaurs-cover? Ifølge forfatteren Leonora Christina Skov er det “en million gange bedre”.

Leonora Christina Skovs postering udløser en længere debat på hendes væg. De første kommentatorer støtter op om Leonora Christina Skov, og hun pleaser dem frem.

Malou skriver: “shakira klon (om Aura, red.)”

Leonora Christina Skov svarer: “Ja, og det var hun (Aura, red.) jo netop IKKE på debuten. Hun var så cool og sig selv.”

Sébastien: “sikkert fordi den (Before The Dinosaurs, red.) forventes at sælge endnu mere, med det cover. Hun (Aura, red.) forklarer selv, at coveret signalerer at hun blotter sig i sangene, men hvorfor viser hun så ikke sine øjne — de er som bekendt sjælens spejl…”

Leonora Christina Skov: “Præcis, Sébastien.”

Forfattere: Aura er desperat, klam og pornoagtig

Malou: “Falullah, Sys Bjerre, Aura…jeg kan næsten ikke kende forskel. Synes nærmest alle danske kvindelige musikere stikker fjer i håret, kanaliserer cirkusprinsesser i et forsøg på at være “unikke”…gab”

Leonora Christina Skov: “Men jeg synes faktisk, at Aura var unik på sin debut. Jeg synes bare ikke, at hun er ret unik her. Jeg kan sagtens høre, at hun har en international lyd, og den dér single .. Geronimo, hedder den vist, er bestemt et oplagt hit. Osv. Men jeg savner sjælen i det. Ville reelt hellere høre hende afklæde sig al den overproduktion end se hende klæde sig af på coveret.”

En kommentator skriver, at coveret er pladeselskabets idé. Det får pladeselskabsmanden Lewis Preston Colston (der ikke repræsenterer Aura) på banen. Han skriver: “Coveret er helt og holdent hendes egen idé, venner. 100%. Så lad nu være at forfalde til at der er nogen der udnytter stakkels Aura.”

Leonora Christina Skov ‎svarer:

Jeg antyder ikke, at ’nogen’ har udnyttet stakkels Aura, og jeg tror dig, når du skriver, at omslaget var hendes egen idé. Men ind imellem må man redde folk fra sig selv. ‘Den nøgne sandhed om Aura’ er den største floskel, jeg længe har hørt, og at smide tøjet på omslaget signalerer en desperation, som er helt unødvendig, når man har Auras format. Hun behøver netop ikke at sælge plader på sin krop. Endelig kan jeg dårligt forestille mig andet, end at omslaget skyder hundrede procent forbi hendes primære målgruppe, der vel netop ikke var M! Magazine-segmentet og Gorm, men yngre kvinder som Julie og mig. Dem taler det her cover vel næppe til?”

Skovs forfatterkollega Katinka My Jones har denne kommentar: “Synes coveret er klamt og pornoagtigt. Synes hun har lavet et par gode popsange, men ikke mere end det. Sorry, Aura. Med den flotte garderobe”

Traditionel syndefaldsæstetik. Leonora Christina Skov er nu trådt ind i rollen som den alfaderlige, gammeltestamentlige og straffende gud, der uddriver den nøgent kætterske Aura fra en ikke nærmere defineret kreds af “yngre kvinder”.

Coverfotoet bliver kaldt pop prostitution. Det får Leonora Christina Skov på banen igen:

People, jeg tror, Lewis har ret i, at det var Auras egen idé. Og jeg synes ikke, at man kan kalde det prostitution. Men jeg vil mene, at det er helt unødvendigt at smide tøjet, når man har så meget andet at byde på, som Aura har. Især hvis ens målgruppe er kvinder — som jeg formoder den er i Auras tilfælde.”

Lewis Preston Colston ‎replicerer:

Leonora — Ved ikke om du har haft fornøjelsen af at møde Ms. Dione, men hun er altså helt sin egen. Og på samme måde som du selv forventer at verden tager dig som du er, både på papir, visuelt og IRL, så har hun altid en dybere mening i alt hvad jeg har set hende gøre, siden hun stod og præparerede kvarterets frokoster i The Bagel Co. på Gothersgade for nogle år tilbage. Al snak om “at holde hende tilbage”, eller whatever må bare høre op. Hun er en intelligent, gennemusikalsk, visuel og ja, også en lidt crazy lady. Visse sange på netop “Columbine” handler jo blandt andet om hvor belastende at hun synes det er at være ekstrovert og så blive misforstået af omverdenen. Man kan så diskutere om dette er vejen væk fra det, men hun er i hvertfald ikke bange for at skubbe det helt op i fjæset på folk. At tro at hun nu på en eller anden måde har lavet et knæfald af en art med dét cover, er bare forkert gået i byen. Og nej, det er ikke mig der udgiver hendes nye plade, bare så vi har det på det rene :)”

Leonora Christina Skov:

Jeg har aldrig mødt Ms. Dione, Lewis. Og jeg beklikker ikke hendes talent eller intelligens på nogen måde. Jeg taler heller ikke for, at hendes ekstroverte side skal holdes nede. Men jeg tror, at der er mere eller mindre konstruktive måder at udtrykke den på. Eller måske snarere: Måder, der kan blive mere eller mindre misforstået af målgruppen. Den her måde kan nærmest kun blive misforstået, fordi den spiller på nogle koder, der primært optræder i mandeblade og på side 9. Aura er langt mere original end det, synes jeg. Bare fordi det er hendes egen idé, betyder det jo ikke, at det er en genial idé eller den idé, der allerbedst udtrykker, hvad hun og musikken handler om. Damn, hvor ville jeg ønske, at pladeselskabet havde givet hende lidt kvalificeret modspil her.”

Aesthetically pleasing to the eye

 

Anders skriver:

Sjovt som kvinder altid skal stilles i (eller stiller sig selv i) det ufrivillige dilemma, der hedder at skulle være “seriøs” eller “sexuelt udfordrende.” Ofte af andre kvinder. Man kan jo ikke være begge dele på samme tid. Jeg synes faktisk det er et æstetisk flot og på sin vis raffineret cover. Hun ser knaldgodt ud uden at det er tacky. Og jeg er ikke til damer, så der er ingen skumle bagtanker bag dén kommentar. Samtidig er det jo ikke fordi hun ligger med stængerne i vejret og byder sig til overfor ethvert mandfolk der måtte komme rendende. Jeg tror Lewis har ret. Hun er en ekstrovert der elsker at vise sig frem på forskellige kunstneriske sammenhænge, uden at det nødvendigvis (kun) handler om sex. Men som kvinde er der jo desværre ofte en svær balancegang…”

Leonora Christina Skov:

Anders, jeg tror, at en mand, der poserede på samme måde som Aura på sit pladecover ville stå i samme ufrivillige dilemma. Jeg har i øvrigt ikke forholdt mig til, om hun er flot eller grim på coveret (men det kan jeg da godt gøre. Jeg synes, at hun er flot. Jeg er også meget imponeret over hendes abbs) Men jeg synes stadig, at hun adresserer et M! Magazine-publikum med det look, og det forekommer mig ikke at være videre repræsentativt for hendes musik. På den måde kommer hendes ekstroverte side til at skygge for indholdet, og det synes jeg er ærgerligt.”

Anders :

” @ Leonora. Jeg kan sagtens se hvad du mener, og det er meget oplagt at tænke sådan. Men jeg har aldrig læst M! Magazine, og jeg forsøger ikke at lægge så mange fortolkninger og analyser i coveret, men bare vurdere det umiddelbart, uden at tænke over hvem det appellerer til, hvad det signalerer, og hvordan det ellers skal kobles til hendes musik. Og jeg synes bare at det er “aesthetically pleasing to the eye”…:-) ”

Lewis Preston Colston kommer på banen igen:

Leonora — Altså, det kan godt være at du mener at “Columbine” på en eller anden lokal vis er en “pigeplade”. Men internationalt er hun en bonafide 33/33/33 popstar, hvor hun er ligeligt fordelt over mænd/kvinder/lLGBT segmenterne. Men altså, coveret har da mødt en del bifald i cigar-rummet på Universal i tyskland, no doubt. Men jeg oplever i større og større grad med de kvindelige artister jeg arbejder med, at jeg er ham der stiller spørgsmålstegn om sex virkelig skal være et virkemiddel og derefter får kontraen, at “alle piger skal ikke fucking være Sarah Lund” (true story). Så på samme måde som vi ser ekstremt mange definitioner på hvad “feminisme” er dagligt pt. (suk), så er jeg i hverfald der, hvor jeg bare må forholde mig til individets ønsker, på samme måde som at jeg gør det med mine mandlige artister (Der ikke deler gym med Nik & Jay, Burhan m.fl) — *TANKESTREG* : Det ville være meget interessant hvis du interviewede både hende, Obel og evt Medina i en lille serie af artikler, eller TV? Ingen af dem er der ikke rigtigt gået til, på den måde jeg tror du ville. Jeg ville læse det i hvertfald.”

Og han uddyber: “(Det) at arbejde med artister generelt i dag, er som label-person et damoklessværd personified: Damned if you do, damned if you dont. I forhold til de gode gamle dage, hvor selskabet bestemte alt, så er det mere og mere artisten selv, der skal stå til ansvar, både når vedkommende laver interviews, spiller koncerter, kører sin twitter, opdaterer sin FB, etc etc. Det er kunstnerens EGET ansvar når vedkommende selv bestemmer, i dette tilfælde coveret. Det er FULDSTÆNDIGT TÅBELIGT nu at bringe et labelansvar ind i at sætte foden ned over for en artist, der ved hvad de vil? Hvis Aura vil have det cover, så er det jo dét hun vil. Al snak om andet og andres ansvar umynddigør den udøvende kunstner. Så lad os lige holde os til dét. Og hvis Aura synes at hun vil være buttnaked på et cover, hvis hun synes at hun har kroppen til det, so be it. Ikke alle skal synes at det er fedt, men du ser ikke nogen mænd tude over at N&J/Burhan G “forfalder til noget”, “nedgør sig selv” eller whatever, når de laver en D’Angelo video, ved enhver mand ved at det kræver åndssvag kost awareness og træning 2 gange om dagen, min. fem gange om ugen, for at få det karrosseri. Personligt ville jeg være helårs-nudist hvis jeg så sådan ud, seriøst :) ”

Julie skriver: “Er der nogen, der siger, Aura er blevet umyndiggjort? Ikke mig. Jeg er helt med på, at det er hendes egen beslutning og hendes eget ansvar, når nu du fortæller mig det, men lad os lige holde os det, jeg pointerede, nemlig at hun risikerer at miste en del af den respekt, som hun egentlig fortjener, hendes evner taget i betragtning. Hendes eget ansvar, ja! — Det er vi enige om, når nu det er hendes egen beslutning. Men frabeder mig lige at blive skudt noget i skoene ;) ”

Og hun fortsætter: “Auras cover er smagsløst, Nik & Jay samt Burhan er smagsløse. End of story. Det, der er ærgerligt med Aura, er, at det er gået ned ad bakke hvad kvaliteten angår, hvor det før var godt. Hos Nik & Jay har niveauet sgu altid været lavt ;)
Men hey — de har holdt sig på toppen længe det til trods. Man må håbe det samme for Aura.”

Lewis Preston Colston ‎svarer:

julie — DU mener at hun “mister” noget ved at gøre dette, og jeg ved da at hun sætter pris på alle de fans der har støttet hende i danmark. Men helt ærligt: Tror du virkelig at hun giver en f*** for hvad folk “eventuelt” synes om hendes næste fase i hvad hun vil med med sig selv og sin karriere? I dét forløb hvor hun har skrevet sange, valgt producere og tænkt visuals, har det helt sikkert løbende været adresseret oppe i hendes hovede, men hun har fastlagt en kurs der er hendes. Og så må man jo stoppe med en given artist hvis man ikke er enig. Men den slags er jo enhver frit for.. Vedr “Umyndiggørelse” — så insinuerer du jo at “Hendes egne beslutninger ikke altid er til gavn” — Så jeg går bare ud fra at du mener at andre skulle have blandet sig.… Hvilket ikke er underligt?”

Gert slutter tråden, der i skrivende stund har 107 bidrag, af med følgende kommentar:

Tjah, når kvinder bliver kendte har de muligheden for at udleve deres ekshibitionisme uden at blive marginaliseret. Ekshibitionisme en én af de seksuelle fasciniationer, som forfølges og fordømmes i det nypuritanske Danmark. Der er gang i heksejagten.”

Sådan præsenterer forfatteren Leonora Christina Skov sig på sin Facebook-profil. Hun har sandsynligvis beholdt trusserne på.

The following two tabs change content below.

Har du noget at bidrage med?