Der er noget nyt ved ham Kidd, og det er ikke bare, at han rapper som et skabet barn til selvbevidste parafraseringer over omkvæd.

Det er heller ikke kun, at han er udtryk for en sammensmeltning af subkulturer og en ophævelse af modsætningen mellem dem og populærkulturen.

Det mest interessante ved Kidd er, at han (og hans slæng) har rykket rundt på nogle fundamentale identitetsstørrelser i forhold til køn, seksualitet og statusidéer.

Kidds lyse stemme, feminine bevægelser og fremhævet splejsede krop giver ham en androgynitet, der i traditionel machokultur ville stemple ham som ”en bøsserøv”.

Men Kidd er hiphopper. Og på sin vis lever han op til mange konventioner derved: Han hænger ud med sine hjemmedrenge og rapper om, hvor seje de er og hvor mange damer, de scorer.
Hiphoppere har længe stået forrest i køen, når alfahan-kronen skulle uddeles, og lige så længe har denne krone været synonym med en forankret maskulinitet iscenesat af fyldigt tøj, gerne suppleret med fyldigt kød, masser af providergoods og en klar afstandstagen til alt, der er ”fimset” eller ”bøsset”.
Den stærke brolove, der udvises blandt mandlige hiphoppere er ganske platonisk og får måske netop lov at eksistere så åbent ud fra sikkerheden om, at en hjemmedreng i hvert fald ALDRIG kunne være homoseksuel, så et kram eller et kys vil altid være definitivt uskyldigt.

I den verden passer Kidds løse håndled dårligt ind, men den måske mest bemærkelsesværdige forskel skal findes i hiphoppens kronjuveler: bling’en, c.r.e.a.m’en, dough’en.

Kidd snakker lige så meget om penge som 50 cent og hans besjælede gør, men hvor Fitty bralrer op om, hvor rig han er, bralrer Kidd tilsvarende højt om, hvor fattig han er.

”du har mange penge / jeg har ingen”

Det er simpelthen status at være på røven. Men hvordan kan det være? Er det et opgør med kapitaldyrkelsen?

Nej.

Kidd siger det jo selv, ganske klart, i sit gennembrudshit: Han har ikke lavet penge. Han har lavet damer.


Kidd — Ik Lavet Penge

I den tilhørende musikvideo (herover) præsenteres vi for Kidd, da han vågner i en sovende blondines seng og efterfølgende tømmer hendes pung for småmønter. Det er ikke en reducering af kapitalen, men en forflyttelse af den.
Hvor 50 cent bruger penge og bling til at få sex, bruger Kidd sex til at få penge.

”jeg lover dig det bliver den vildeste nat / men så er hash og mad på din regning skat”

I en omskrivning af rapperen Chingys hit fra 2003 tydeliggøres transformationen:

”I like the way you do that right thurr, right thurr”

bliver til

”jeg elsker, når du bruger dit dankort, dankort”

Link: http://soundcloud.com/kiddone/kidd-dankort-ft-simoney

Og i nummeret ”Kig Forbi” rappes der ligefrem:

”Hvis du vil mærke mig, må du lægge en plov”

Man skal over i sexarbejde for at finde et lige så rent eksempel på transaktionel sex.

Så hvorfor er det sejt at være fattig? Fordi det her betyder, at man KAN være fattig, at man ikke engang behøver at lette røven og få et arbejde for at kunne forsørge sig selv. Man knepper sig simpelthen fra det.

Samtidig afspejler det muligvis en ungdomskultur, som Kidd og hans folk er en del af, hvor flere unge kvinder end mænd tager en længere videregående uddannelse/har et job. De traditionelle kønsroller er blevet vendt på hovedet.

Og hvad gør det så for vores forestillinger om køn og magt? Hvem er ovenpå: Den sovende blondine, der får et godt knald og bliver frarøvet 28 kr., eller Kidd, der knalder hende for 28 kr.?
Er der overhovedet nogen, der er ”ovenpå” i den situation?

Hvad er magt og hvad er iscenesættelse af magt?

Og ikke mindst: Hvor meget kan køn ændre sine bestanddele uden at ændre, eller simpelthen miste, betydning?

The following two tabs change content below.
Eini Carina

Eini Carina

Eini Carina Grønvold er sexpositiv feminist og manuskriptforfatter. Blogger om køn, seksualitet og popkultur.

Har du noget at bidrage med?