Jeg blev lidt forlegen nytårsaften, da nogle af gæsterne, med højre hånd placeret på hjertet, pludselig begyndte at synge først om Herren, og senere om en Kong Kristian der smadrede goternes hjelme og hjerner, og jeg tænkte: helt ærligt der er faktisk børn til stede, og jeg synes hverken at lovprisning af vold eller dyrkelse af guddomme, er noget børn skal udsættes for, men nu var jeg også kun gæst, så jeg lod som ingenting, selvom jeg synes, at de ligeså godt kunne have stået og heilet mig op i ansigtet.

Jeg troede altså ikke, at der var nogen der gjorde den slags mere. Vi skriver jo 2012!?

Der er jo på den anden side ikke noget at sige til, at folk kan får sådanne ideer, når det ligefrem er en landsdækkende, demokratisk forankret medievirksomhed som Danmarks Radio der lægger sendeflade til både guds-gak-gak, konge– og krigsliderlighed.

Der er jo ikke skyggen af hverken ironisk distance eller kritisk kommentar, så man skulle næsten tro at de fornuftige mennesker på DR skrev under på budskaberne; ja, det kan jo næste tolkes som en opfordring til at synge de aparte strofer (frit efter hukommelsen):

Heil for dig og heil for mig og tralalalala

nak en goter tralalalala

gud er stor tralalala

Jeg synes DR’s playlist til klokken midnat nytårsaften næste år skal laves om; spil i stedet noget om fred og kærlighed, noget om hvordan vi ønsker at livet og verden bliver lidt bedre i det kommende år, eventuelt efterfulgt af noget festligt, uden at det nødvendigvis behøver at være ABBA.

Det skal dog her lige siges, at det formentlig ikke kun er DR der gør sig skyldig i at pervertere markeringen af nytårsaften; jeg formoder at de gør det samme på TV2 – så vidt jeg husker har de endda engang rodet rundt i kasematterne under Kronborg til lejligheden, bare lige for sådan at smøre et ekstra lag kvalmekliche ud over det hele. Måske husker jeg forkert, men at Kvægtorvet Lokal-TV kan finde på den slags dyrkelse af krig og guddomme kan man jo så måske forstå. Men hele Danmarks Radio?

Faktisk er det de mærkeligste steder man kan støde på den nationalt-militaristiske formel som dyrkes så eksplicit nytårsaften. Jeg stødte engang på den til knægtens gymnastiskopvisning i gymnastiskforeningen på Indre Nørrebro: pludselig gik han der i takt, på rad og række bag udstrakte dannebrogsflag til høj marchmusik.

Jeg lover jer i øvrigt, at Søren Espersens hjerne ville være nedsmeltet i et kognitivt overload ved synet af alle de forældre fra de varme lande, der sad med stolte smil og blitzede løs på deres små poder, der gik det tætteste de sikkert nogensinde kommer en strækmarch bag to de store flag med deres blafrende hvide kors.

Jeg synes der skal indføres en aldersbegrænsning, så det bliver ulovligt for voksne, at få børn og unge under 18 år til at gå i takt.

Tilbage til årsskiftet: Bedst som vi et par dage inde i det nye år havde overstået nytårstale og nytårskur, og troede, at nu var det overstået med cirkus Johnny Margrethe og co. for denne gang, så skal jeg da ellers lige love for, at den fik en ordentlig røvfuld Gud, Konge og Fædreland, og det til trods for at gud er død, kongen er en dame med gule tænder (muligvis grønne når hun har drukket rødvin), og at fædrelandet er et fjolleland, der oplevede sine 15 minutter i sommeren 1992 på mål af Vilfort og Faxe, for så lige at prøve at gentage succesen med nogle tegninger i 2006.

Fyrre år som forfatningsmæssig freak skulle fejres, og det flippede helt ud med festivitas, gaver, receptioner, galla og togture, en bevæbnet Tivoligarde og ekstra statsråd fordi dronningen synes det var sjovere med 500 end med 498 af slagsen, og nå ja, så bruger vi da lige de ekstra knaster og tager ministrenes tid fra deres arbejde for folkestyret.

Jeg så folk i TV – rigtige, voksne forældremennesker – tage deres børn med ind på Amalienborg for at se den kongelige familie, og jeg tænkte: hvad er da for noget at vise og lære sine børn?

Se, nu vinker vi til de fremmede mennesker, der står oppe på en balkon og skuer nådigt ud over os, fordi de har nogle bestemte forældre, og dermed har nogle helt absurde uantastelige medfødte privilegier, og får en masse penge af os for at dandere den.

Sådan noget synes jeg helt ærligt ikke, at forældre skal vise deres børn. Tag dem dog med i zoologisk have, hvis I vil vise dem underlige dyr, eller på Frilandsmuseet hvis I vil lære dem noget om gamle dage.

Vi hører om demokrati og folkestyre i tide og utide, folketingsmedlemmer skal skrive under på, at de holder grundloven, vi holder grundlovsdag, og det synes jeg som demokrat giver god mening, selvom jeg måske nok synes at grundloven kunne trænge til en gennemskrivning.

Men hvis man, jeg og vi, bekender sig til demokrati og folkestyre, så følger det altså pr. automatik med i pakken at man er republikaner, af den simple grund at folkestyre og medfødte privilegier f0r nogle få udvalgte er hinandens modsætninger, og det hører ligeledes med til pakken, at HVIS man indfinder sig på Amalienborg slotsplads, så udstøder man altså pinedød et ’Leve Republikken!’, selvom det måtte koste en bøde for forstyrrelse af den offentlige ro og orden og måske også for majestætsfornærmelse.

Man har pligt til efter bedste evne at være et godt forbillede for sine børn, og er man demokrat så indebærer det at lære dem demokratiske værdier. En helt grundlæggende demokratisk værdi er således, at bruge sin stemme til at påpege og ændre det forkerte, absurde, urimelige og uretfærdige: såsom et kongehus der er en anakronistisk repræsentation af vores fortid som underlagt despotiske dynastier.

Det er på alle måder uforeneligt med demokratisk sindelag at være royalist og monarkist — også for hyggens skyld. Der er ikke noget hyggeligt ved medfødte privilegier, udover de der er, og burde være, universelle for alle.

Tværtimod er medfødte privilegier for de udvalgte fortsat en uhyggelig tanke, og har været det mindst siden 5. juni 1849. At fejre dem i tide og utide er sgu da en besynderlig idé, ligesom det er noget dybt underligt noget, at synge om gotere med braste hjerner med højre hånd på hjertet.

I virkeligheden er det underordnet om der er børn til stede eller ej. Det er jo bare for langt ude.

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?