Det var, og er, en byplansmæssige megabrøler, at bilerne overhovedet blev lukket ind i byen i første omgang for 60–80-år siden , og dermed muliggjorde maskinernes regime som stinkende, larmende, farlige og i absurd omfang kvadratmeter-okkuperende metalparasitter på byen.

Den nuværende regering havde ved sin tiltræden som sin visionære målsætning at begynde at rette op denne absurditet, i første omfang ved at begrænse bilernes tilstedeværelse i byen, men forhåbentlig med det langsigtede mål om normalisering, efter godt et halvt århundredes udstødningsforpestet trafikal undtagelsestilstand i en by, der har rundet sine første 1000 år.

Men gennem den seneste tid har vi kunnet konstatere, at de er begyndt at ryste på hånden i regeringskontorerne, og det ville man så kunne forstå, hvis tilhængerne af en fortsat trafikal undtagelsestilstand havde smidt nogle gode argumenter på bordet for hvorfor undtagelsestilstanden skal gøres til normaltilstand. Men det er ikke tilfældet.

Argumenterne mod at indlede bilernes exit fra byen kan ved en Google-søgning koges ned til to: det kommer til at tage længere tid at køre bil, hvis bilerne ikke længere uhindret kan køre ind og ud af byen, og det bliver dyrere at køre bil ind i byen, hvis man skal betale for det. Til det fristes man til at stønne: No shit Sherlock…

Nå ja, og så er der teknokratargumentet (også kendt som Margrethe Vestager-argumentet), der samtidig tjener som forhalings-legitimerende proces-kommunikation: vi skal være sikre på vælge den rigtige løsning. Det er denne blogger helt og aldeles enig i, og det er faktisk ganske enkelt: opkræv en gedigen forurenings-, støj– og pladsafgift for biler der ønsker at køre ind i byen, hvor det som udgangspunkt aldrig har været meningen at der skal pågå biltrafik, hvorfor der i sagens natur heller ikke skal være uhindret adgang for biler.

For en god ordens skyld så lad os give tilhængerne af den trafikale undtagelsestilstand et øjeblik, til at tygge på nogle egentlige argumenter mod, at det skal være dyrere og mere besværligt at køre i bil ind i byen, og lad os i mellemtiden i fællesskab meditere over et løjerligt paradoks:

De selvsamme mennesker, der, når vi taler samfundsøkonomi, TORDNER mod at låne penge til at investere sig ud af den aktuelle smalhals, og kalder sådan låntagning for uansvarlig og synd for vore børn, de er de selvsamme mennesker der TORDNER mod at vise mådehold med, og have balance i regnskabet på kontoen for fossile brændstoffer.

Olie, gas og de øvrige fossile brændstoffer skal jo ses som energimæssig kassekredit, opbygget for millioner af år siden af døde dyr og planter, som vi nu snart har braget af på spas og pjank på 150 år. Snart er kassekreditten i bund, og vi står ikke med en økonomisk overophedning, som det vist hedder, når der er for mange penge i omløb, men derimod med en klimatisk overophedning, som det vist hedder, når man blæser 50.000.000 års i undergrunden akkumuleret Co2 ud i atmosfæren på 150 år.

Men paradokset stopper ikke der: de selvsamme mennesker der tordner MOD at låne sig til at kunne investere os ud af den aktuelle smalhals, og som tordner FOR at låne løs af den fossile kassekredit, er dem der mener at økonomiens potentielle omfang er uendeligt ligesom universet, og at der altid kommer en fossil kassekredit og et opsving til.

Vækst kaldes det fartøj, med hvilket nye måner og galakser i det Økonomiens uendelige rum skal indtages.

Det turde ellers være indlysende at kloden er rund og således endelig, og at hvis man saver et ben af et bord og brænder det, så står man med en bunke aske og et bordben mindre.

Spillet om klodens ressourcer er faktisk et nulsumsspil — husk at I læste det først på denfri.dk! – og forskellen på de to ovenstående typer lån er selvfølgelig, at pengelån er virtuelle og faktisk kan betales tilbage, mens forskud i jordens knappe ressourcer er uigenkaldelige.

Eksponenter for disse paradokser findes på disse breddegrader i særlig grad omkring 180grader.dk, der repræsenterer en af de få, men væsentlige tommelfingerregler i dansk politik: decibelniveauet i den hysteriske hyletone (Berliiiin-muuuur) fra 180grader.dk er oftest ligefrem proportional med den politiske fornuft i det synspunkt der hyles over.

Med disse præmisser således på plads, så lad os vende til bare til bilerne, der på et tidspunkt for de dér 60–80 år siden, blev opfattet som selve symbolet på fremskridt, fordi alt pludselig gik hurtigere, og man kunne komme hurtigere fra punkt A til punkt B.

At afstandene således blev kortere var da nok også selve forudsætningen for at mine forældre overhovedet sluttede sig til deres generations exodus fra byen til landet, og jeg var da også ualmindeligt glad for at husstanden talte et automobil, da jeg voksede op i Udkanten, og fuldesyg skulle afhentes efter en gymnasiefest 20–25 km. borte.

Men i byen? Åh, sikke en historisk fejl at man ikke holdt byportene lukkede for de firhjulede, der for 90–95 pct. vedkommende ikke har noget fornuftig grund til at larme, ose og fylde her, hvor der i forvejen er kort til alting, knapt med plads og fyldt med mennesker. Al sund fornuft skriger jo til himlen, at her i gadernes trange korridorer skal der gås, løbes, cykles, handles, spises, drikkes, siddes, kigges, sjippes, kysses, observeres og arbejdes. Ikke gøres plads til overflødige, malplacerede maskiner, med deres grådige snabler ned i energireserver der skal spares på..

Men desværre blev fremskridtet ledt på en 60–80 årig omvej dengang, og den mellemliggende tid har været en benzin-hørmende parentes af et olieorgie muliggjort af bevidstløse træk på den fossile kassekredit.

Uanset om olieorgiet HAR gjort skade eller ej, så er der i sagens natur ingen grund til at gøre det værre, og det er ikke for sent at få fremskridtet tilbage på sporet, også selv om det indebærer at ting skal gøres anderledes, end vi er blevet vant til at gøre dem de seneste godt halve århundrede.

Miljøzone, trængselsring eller betalingsring, der rager i bund og grund denne blogger hvad vi kalder et åbenlyst fornuftig skridt tilbage i den rigtige retning. Biler i byen var en fejl, ligesom de sidste 150 års hovedløse olieforbrug var og ikke mindst er.

Og så er tænkepausen for tilhængere af undtagelsestilstanden vist forbi: Kom I op med nogle argumenter? Nå ikke? Det tænkte vi nok

Kære regering: vis nu lidt mod, vilje og ansvarlighed for fucks sake.

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?