Som et bidrag til Denfris dækning af kryptozoologien, udlåner jeg denne plads til min kære fader, og beretningen om dengang han måske mødte  Bigfoot nær Holte, en aften for små halvtreds år siden.

Forleden [temalørdag på DR2 sidste år, MSP] så jeg et program i fjernsynet om mytologiske væsener — især om Bigfoot, den nordamerikanske pendant til Himalayas Yeti eller ’Den afskyelige snemand’.

Der var så vidt jeg husker fire personer, der havde viet deres liv til udforskning af fænomenet, der byggede på mindst 1000 observationer, hvoraf ca. en tiendedel betragtedes som meget pålidelige. Der findes også et filmklip af en Bigfoot. Et stort abelignende væsen, der spadserer af sted ude i naturen (vistnok i Californien).

Jeg er normalt ikke selv til den slags fantasifulde historier, men der var alligevel to ting, jeg synes var tankevækkende. For det første at nogle mennesker i den grad er parate til at dedikere deres liv til et eller andet mystisk projekt, som de tror fuldt og fast på, og for det andet, at så mange mennesker har set eller observeret noget som vedrørte Bigfoot. Jeg mener, hvis det var ren svindel og humbug, så er der nogle, der har haft travlt.

Så hvad skal man mene, er det svindel, fantasi eller et reelt fænomen?

Her kunne jeg lade emnet ligge, hvis ikke det var fordi, jeg har en personlig oplevelse, der pludselig trænger sig på.

Lad mig for en ordens skyld først præsentere mig selv. Jeg er folkepensionist og sandsynligvis en ret gennemsnitlig og almindelig dansker, bortset fra at jeg ikke interesserer mig for fodbold og ikke bryder mig om Dansk Folkeparti. Jeg er nogenlunde ædruelig, og med hensyn til stoffer er det mest noget med fiskeolie, vitaminpiller og en enkelt hjertemagnyl dagligt.

Men altså, og hold nu godt fast, jeg har engang set en Bigfoot!

Det var på Øverødvej nær Holte for små halvtreds år siden. Det var om aftenen i mørkningen.

Jeg var ude og prøvekøre min nye motorcykel, der var en gammel motorcykel, som min ældste storebror havde skaffet mig og hjulpet mig med at sætte i stand. Jeg kom susende ad Øverødvej mod Holte, da et stort abelignede væsen pludselig dukkede frem i halvmørket fra en slags rasteplads ved vejen på min venstre side. Det havde front imod mig og løftede sine arme halvvejs op som en slags hilsen.

Jeg blev overrasket og dybt, dybt forundret, men fortsatte bare hjemad. I dag begriber ikke, hvorfor jeg ikke kørte tilbage for at hilse på min nye abeven, for jeg var hverken bange eller noget, bare vildt mystificeret.

Jeg er parat til at sværge med hånden på Bibelen og alt muligt, at det var sådan jeg oplevede det.

Men hvad var det så jeg så?

Var det en spasmager, der var ude og lufte karnevalskostymet uden for sæsonen ? Ud fra et almindeligt rationelt synspunkt, er det nok mest sandsynligt, selvom jeg alligevel er en smule tvivlende bl.a. på grund omstændighederne. Det var, som jeg husker det, et øde men åbent sted, så hvor skulle ’væsenet’ evt. smutte hen efter løjerne?

Var det en ægte Bigfoot, der havde forvildet sig væk fra Nordamerika? Næppe.

Var det et transcendent erindringssyn fra menneskets fjerne hominide fortid, der pludselig materialiserede sig i min bevidsthed, hin mørke aften nær Holte for mange år siden? Hvordan og hvorfor?

Var det en slags arketype fantasifoster fra min underbevidsthed, der pludselig og uvist af hvilken grund, dukkede op ud af ingenting og hilste venligt på mig. (Er der overhovedet noget, der hedder arketype fantasifostre, og i givet fald inkluderer de så en slags menneskeaber)?

Og hvad så? Jeg kan godt se, at de fleste forklaringer virker meget spekulative, og jeg hælder da også selv mest til den første. Altså at en eller anden af en eller anden grund har klædt sig ud i en abedragt, men sammenholdt med de mange observationer fra Nordamerika er det alligevel tankevækkende og mystisk, for i givet fald må nogle have haft travlt med at rende rundt i forklædning eller lægge falske spor ud, mens andre har været besat af at opklare mysteriet. Så uanset hvad, forekommer det mig meget mærkeligt!

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?