Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har været ude med den melding, at arbejdsløse akademikere skam godt kan søge arbejde i Netto, samtidigt med at regeringen har den målsætning i 2020 planen, at flere skal være akademikere. Den situation medførte en del debat omkring studievalg, ungdomsarbejdsløshed og overuddannelse, og nogle drog den konklusion, at vi uddanner for mange akademikere.

Men det er den forkerte konklusion, for både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Tænketanken DEA har gennemført undersøgelser som viser, at det særligt er de akademiske uddannelser, der fremmer vækst i Danmark. Derfor fastholder både regeringen og erhvervslivet, at flere med lange uddannelse vil føre til mere vækst og velstand. Når vi befinder os i den situation, at der er brug for flere akademikere, samtidigt med at der er unge akademikere, som kæmper med arbejdsløshed, så skyldes det ganske enkelt, at nogle akademiske fagområder er ramt af overuddannelse, samtidigt med at vi ikke uddanner nok indenfor andre fagområder.

Slut nu den 68’er med hjertet studievejledning

Akademikernes arbejdsløshed kan delvist afhjælpes, hvis der kommer mere fokus på at guide de unge ind på de uddannelser, som er efterspurgte. Danmarks mest kendte studievejleder Jakob Lange er fortaler for det modsatte synspunkt, at man udelukkende skal vælge studie ud fra sin interesse.

»Jeg har kun det råd at man skal gå efter det, man brænder for. Selv hvis man skulle vælge et fag, hvor der måske ligefrem er 40 pct. ledighed, skal man vælge det alligevel…«

Jakob Lange har ret i, at gymnasieeleverne skal tage udgangspunkt i det, de interesserer sig for. Men vi skal ikke gå så langt, at vi ender med at se på uddannelsen som målet i sig selv, og ikke som et middel for de studerende til at få et interessant arbejde, der indeholder den faglighed, som de studerende brænder for.

Kan studievejlederen overhovedet sige noget om, hvorvidt en uddannelse fører til det arbejde, man drømmer om?

I arbejdsløshedsstatistik skelner man ikke mellem en antropolog der laver feltarbejde i Afrika eller én der sidder bag kassen i Netto. Det fremgår ikke af arbejdsløshedsstatistikken, hvor mange der er overuddannede og sidder i stillinger, hvor de ikke gør brug af deres lange uddannelse. En ny undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at hver femte akademiker er overuddannet i forhold til det job de har. Undersøgelsen viser også, at de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske uddannelser ikke er ramt af overuddannelse. Med andre ord er fx læger og civilingeniører eftertragtede, og disse uddannelser fører derfor både til en høj løn, beskæftigelse og et arbejde, hvor man gør brug af fagligheden fra ens uddannelse.

De fakta, som studievejlederen kan sige noget om, er løn– og arbejdsløshedsstatistik, og når en lang uddannelse fører til en høj løn og lave arbejdsløshedsprocenter, så kan man med rimelighed antage, at der ikke er problemer med overuddannelse. Med andre ord kan man få et arbejde, hvor man gør brug af den faglighed, man har brændt for under sin uddannelse. Hvis man har svært ved overhovedet at finde et arbejde, så er der en reel risiko for, at selvom man får job, så opnår man ikke nødvendigvis en faglig sammenhæng imellem ens uddannelse og ens arbejde. Arbejdsløshedsprocent og gennemsnitsløn er et udtryk for om uddannelsen er efterspurgt, og når en lang uddannelse fører til en lav løn, så bør man overveje om den lave løn opstår som et resultat af overuddannelse, og at man derfor kan ende med at få arbejde på trods af og ikke på grund af sin uddannelse. Her er et eksempel: En bygningsingeniør har en livsindkomst på 12.2 millioner kr. efter skat, hvis du derimod er antropolog, så ryger livslønnen ned på 8.7 millioner kr. For at sætte disse tal ind i en sammenhæng, så giver den korte videregående uddannelse som El-installatør en livsløn på 10.1 millioner kr.

Selvfølgelig kan vi spå om fremtiden

Ifølge Jakob Lange nytter alle disse tal ikke noget, for vi kan ikke spå om fremtiden.

”Det er umuligt at sige noget om fremtidens beskæftigelsesmuligheder, og derfor bør det ikke have afgørende betydning for de unges valg”

Hvis det er umuligt at spå om fremtiden, så kan gymnasieeleven kaste sig over en hvilken som helst uddannelse, de finder spændende. Professor Nils Groes kommer i en undersøgelse af uddannelsessituationen i Danmark til den modsatte konklusion: At over de sidste 20 år, tegner der sig det billede for de lange uddannelser, at lægerne har de laveste arbejdsløshedsprocenter og de højeste lønninger. DJØF’erne og ingeniørerne ligger tæt på lægerne, både med høje lønninger og lave arbejdsløshedsprocenter. Blandt andet på den baggrund konkluderer Nils Groes, at vi kan forudsige jobudsigterne for de lange uddannelser.

Ingeniøruddannelser
Her vises, hvordan den andel der får en universitetsuddannelse fordeler sig på hovedområder.

Som modargument fremhæves det ofte, at i 90’erne steg arbejdsløsheden for ingeniørerne, og på den baggrund vil man gerne drage den konklusion, at når selv ingeniørerne kan rammes af arbejdsløshed, så kan vi umuligt spå om fremtiden. Ifølge Videnskabsministeriet er ingeniørarbejdsløsheden i 90’erne imidlertid en myte, der er opstået på grund af en meget usædvanlig situation. Der var tre betingelser, som alle var nødvendige for, at der kunne opstå ingeniørledighed: Der kom mange nyuddannede ingeniører ud på arbejdsmarkedet, samtidigt med at der kun var ganske få ingeniører, der gik på pension, og endelig var der krise og lavkonjunktur. Under dette usædvanlige sammenfald af omstændigheder opstod der ingeniørledighed, men selv i denne situation, nåede ingeniørledigheden kun lige præcist op over gennemsnittet for akademikerne. Her under den nuværende krise opgør Akademikernes Centralorganisation ingeniørledigheden til 2.5%.

Det handler om mere end bare penge

Gevinsten ved en uddannelse er på ingen måde alene et spørgsmål om løn, men arbejdsløshedsstatistik og lønniveau siger noget om, hvorvidt man kan forvente et interessant arbejde med en faglig sammenhæng mellem uddannelse og job. På den anden side betyder det heller ikke, at man skal afholde sig fra at læse de lange uddannelser, som er ramt af overuddannelse. Hvis de studerende vælger en uddannelse, der er ramt af overuddannelse, så bør de studerende gøres opmærksom på den udfordring, de står over for. Det vil give de studerende mulighed for at vælge en specialisering, der kan give dem bedre muligheder for beskæftigelse, når de er færdiguddannede. Mit råd om studievalg lyder, at gymnasieleverne skal vælge uddannelse med hjerte og hjerne, fordi det fører til et arbejde som de kan have hjertet med i — et arbejde, hvor de i fælleskab med andre kan skabe noget nyt og meningsfuldt.

Læs mere her:

Myten om ingeniøruddannelser og arbejdsløshed

Lang uddannelse giver ikke ret til godt arbejde

Kan flere journalister redde Danmark?

Skal vi fordre svin med humanister 

The following two tabs change content below.
Kommunikationsmedarbejder på Syddansk Universitet — ingeniøruddannelser. Arbejder med SEO, Analytics, Website Optimizer, Adwords og Facebook ads. Blog: http://www.madsgormlarsen.dk E-mail: madsgormlarsen@gmail.com

Nyeste indlæg af Mads Gorm Larsen (se alle)

Har du noget at bidrage med?