Billedhuggersamfundet bortcensurerer video af billedhuggeren Jerry Adder fra forbundets hjemmeside, fordi kunstneren skulpturerer sine legemsstore erotiske figurer nøgen.

Dansk Billedhuggersamfund har fået ny hjemmeside (http://www.skulptur.dk/). I begyndelsen lå der tre videoer på hjemmesiden, der viste, hvordan tre af forbundets medlemmer arbejdede med deres kunst. Men den ene video faldt ikke i Dansk Billedhuggersamfunds bestyrelses smag.

Videoen viser billedhuggeren Jerry Adder, mens han arbejder på en skulptur kun iført arbejdshandsker, svejsebriller og hovedbeklædning. Synet af sin splitterravende nøgne kunstnerkollega var angiveligt for meget for formanden for Dansk Billedhuggersamfund, Kit Kjærbye Kristensen. I hvert fald har en arbejdsgruppe i Billedhuggersamfundets ledelse fjernet videoen fra forbundets hjemmeside.

Søren Schaarup, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk Billedhuggersamfund, klager over censuren af Jerry Adders nøgenvideo i en mail til formand Kit Kjærbye Kristensen, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af:

Dette er jo metoder, som vi ikke er vant til i vores samfund, og som vi normalt tilskriver magthavere i totalitære regimer. Kvinderne i bestyrelsen kan åbenbart i 2012 ikke acceptere at vise en herlig, bar mand, som han kan ses på enhver strand her til sommer uden at blive forargede. Hvilket storsindet kunstnerisk frisind! Hvad bliver det næste? At Jerry (Adder, red.) skal give sine skulpturer lændeklæde på, når han udstiller dem.” (http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article1770569.ece)

Kit Kjærbye Kristensen afviser over Ekstra Bladet, at der er tale om censur:

Der er tale om dårlig kommunikation. Jeg er utrolig ked af, at Jerry føler sig bortcensureret.”

Den nøgne billedhugger er ikke enig. Til Ekstra Bladet siger Jerry Adder:

Hun (formand Kit Kjærbye Kristensen, red.) kører et ego-show og er tyrannisk. Det er ren censur og intet andet. Hun prøver bare at køre historien ned med sine forklaringer.”

Jerry Adder mener, at censuren er en følge af en stigende feminisering af samfundet:

Der er jo kvinder, der skal op og sætte dagsordenen alle steder i samfundet. Det her er et udtryk for, at det hele skal drejes over til noget fimset, men hvem gider så glo på kunsten.”

 

The following two tabs change content below.

Har du noget at bidrage med?