Posteringen om jødekager bagt i gasovn (http://www.denfri.dk/2012/10/jodesatire-hos-daglibrugsen/) har udløst en mindre diskussion på min Facebook profil om, hvorvidt det overhovedet var jødekager, der var i posen på billedet. Det viser sig, at der angiveligt findes en slags jødekager på Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland, mens der findes en anden slags (måske endda to slags) i Nordjylland (ingen bornholmere har meldt deres ankomst i diskussionen, så det vides ikke, hvordan en jødekage ser ud på solskinsøen).

Min københavnske FB ven Martin skriver med ekspertisens tyngde:

Jeg har arbejdet på Dansk Jødisk Museum, og der var det et spørgsmål vi ofte fik omkring jul/hannukah. Svaret er, at de jødekager vi MEST kender i dag blev kendt gennem jødiske bagere i København for lidt over 100 år siden. De jiddisch-talende jøder var flygtet fra pogromerne i østeuropa, og var generelt fattige og uden meget uddannelse. Det nemmeste for dem var at slå sig ned indenfor erhverv som de (eller) familien havde et vist kendskab til — om ikke andet fordi de havde været stort set selvforsynende i shetelen. Bagerier og skrædderier var det mest typiske. Jødekagen har ikke noget med det traditionelle jødiske køkken at gøre, den er en almindelig mørdejssmåkage. Det eneste der adskiller den er krydderierne som er efter østeuropæisk smag. Lidt med forskel, men normalt kanel, kardemomme, lys farin og småthakkede mandler. Ligesom hos andre bagere blev de solgt op til højsæsonen jul (de skulle bruges til kræmmerhuse mm.), og den særlige smag gjorde dem populære. Københavnerne kaldte dem simpelthen for jødekager. I andre dele af landet har bagerne muligvis taget krydderblandingen til sig, og betegnelsen kan have bredt sig til andet bagværk.”

Stine konkluderer med den pragmatiske erfarings ubestikkelighed:

er vokset op i Nordjylland og var faktisk bagerjomfru i et par år som teenager. Og der var en jødekage en høj kanelsnegl (bagt i form faktisk) med enten glasur eller sukker/hakkede nødder på toppen. Den var til at få alle dage, hele året. En jødekage var også de småkager, man fik til jul. Men vi klarede at skelne…”

Jødekager som de kendes i det meste af landet.

Nordjyske jødekager.

Konklusion: En jødekage synes i det meste af Danmark at være en småkage, mens en jødekage i Nordjylland angiveligt er en kanelsnegl.

The following two tabs change content below.

Har du noget at bidrage med?