Det er et skridt i den rigtige retning, at regeringen har indset, at et forbud mod sekøb ikke er løsningen på sexarbejdernes problemer. Hvis vi et øjeblik sætter alle moralske og værdimæssige argumenter til side, er der ikke nogen god grund til at forbyde sexkøb, hvis man er interesseret i at hjælpe sexarbejderne, hvilket Socialforskningsintituttet og Straffelovrådet også nu har konkluderet. Det er heller ikke et spørgsmål om, hvorvidt man vil hjælpe de mest udsatte eller ej, for de mest udsatte er netop dem, der vil mærke et forbud hårdest og blive endnu mere udsatte.

Jeg kæmper for sexarbejderes rettigheder, dels fordi jeg gennem seks års arbejde og venskab med sexarbejdere forstår og mærker, hvad det helt konkret ville have af grelle konsekvenser for de menneskers liv, men jeg gør det i høj grad også af moralske og værdimæssige årsager, for nu at vende tilbage til dem. Jeg er imod et sexkøbsforbud, fordi jeg er feminist.

Feminister fastholder patriarkalsk orden

Det er mig en gåde, at flere feminister (senest Ditte Giese på Politiken) fastholder at bruge udtrykket at “man køber en kvindes krop”, når en kvinde sælger sex. Det ræsonnement fastholder kvinden i en patriarkalsk orden, hvor hun ikke ejer sin egen krop, i det øjeblik, hun har sex. Det er jo ikke lemmer eller organer, der sælges. Det er seksuelle ydelser.

Når et forbud mod køb fremfor salg af sex begrundes med, at det er manden og ikke kvinden, der skal stilles til ansvar for et seksuelt forhold, fratager man kvinden ansvaret for egne valg og seksualitet. I den betragtning kommer man til at bekræfte det, man påstår at gå imod: At en kvinde overgiver sig til en mand i en seksuel relation, at han “besidder” hendes krop som et objekt, frem for at interagere med hende som et ligeværdigt subjekt.

Det er den samme tankegang der ligger til grund for, at man kan kalde en kvinde “billig”, hvis hun er sammen med mange mænd — fordi hun slider på den værdi, som hendes uskyld repræsenterer for manden, og som altså tilhører ham.

Det forbud, flere af mine feministiske medkæmpere plæderer for, er jo ikke nyt, og nej, det er heller ikke feministisk. Martin Luther indførte f.eks. et sexkøbsforbud i 1500-tallet, i øvrigt med ordene
“hvis jeg var Dommer, da vilde jeg lade slig en franzosk Hore lægge paa Hjul og udskære hendes Aarer.” (kilde: H. Mathiessen: De Kagstrøgne, s. 39)

Det er rigtigt, at det ikke er et argument imod et sexkøbsforbud, at “prostitution er verdens ældste erhverv”, for det er i bedste fald en arbitrær oplysning. Hvad derimod burde være tankevækkende er, at sexarbejde historisk og nutidigt må være verdens mest forfulgte erhverv.

Ludermord er ikke et rigtigt mord

Det er ikke kun i Danmark, at sexarbejdere, som i SIO, kæmper for deres rettigheder. Det er over hele verden. Og de fleste steder står det meget værre til end i Danmark. Hatecrimes og vold mod sexarbejdere er udbredt, især i lande hvor sexarbejde er ildeset og forbudt.

I USA bliver det dårligt nok betragtet som et mord, hvis den myrdede er luder. I San Diego afslørede man, at politiet brugte termen NHI – No Human Involvement – i mordsager med myrdede sexarbejdere. Offentligt refererede man blot til mordene som ”prostitute murders”, underforstået lidt mindre mord end andre mord.

At mange feminister modarbejder sexarbejdernes kamp i stedet for at støtte deres medsøstre er forrykt.

Jeg tror, at jo mindre staten respekterer luderne, jo mindre forpligtes statens borgere, deriblandt sexkunderne, til at gøre det samme.

Kvindeundertrykkelse og skøgeforfølgelser har altid fulgtes ad. Hvorfor? Fordi luderen er den største trussel mod patriarkatet. Hvis der ikke er noget luderstigma, har manden ikke længere overhånden i den seksuelle orden, og ægteskabet som institution sættes under pres. Luderhad er kvindehad.

Jeg var for nylig på et kunstmuseum, der udstillede malerier fra den europæiske middelalder og renæssance. Heriblandt en del kvindeportrætter. De fleste af kvinderne på portrætterne kiggede enten nedad i ydmyghed eller opad i hengivenhed til alfaderen. Enkelte kiggede direkte på beskueren, men fælles for dem alle var, at de var passive, aldrig handlende. De sidder, ligger, knæler og udtrykker følelser som sorg, hengivenhed, moderlig omsorg. Altid følelser, der handler om en anden en dem selv, en mand.

Et billede skilte sig markant ud: Lockere Gesellschaft af Jan Sanders van Hermessen.

Lockere Gesellschaft

På dette maleri fra 1540 er kvinderne i overtal og helt og aldeles handlende. De har armene om mændene, kigger aktivt beskuende og to af dem er sågar midt i en slåskamp.

Hvad der også adskiller disse kvinder fra de øvrigt portrætterede i samlingen er, at de er ludere. Scenen udspiller sig på et bordel.

Uden at gå dybere ind i en analyse af billedernes medbetydninger og egenskaber, vil jeg blot fremhæve den rammende forskel: Respektable kvinder er passive kvinder. Handlende kvinder er ludere.

Den er rammende, fordi hvor meget vi end har skubbet til de kønslige magtbalancer siden 1540, er den forskel stadig gældende i synlig grad i det samfund, vi lever i i dag.

Vær liderlig og du er en luder

Hvis du ikke indordner dig under den normativt accepterede seksualmoral, er du en luder. Det stigma kan udsiges fra forskellige udgangspunkter og umiddelbare motiver, men den underliggende hensigt med begrebet og konsekvensen af det er i sidste ende den samme.

Læg mærke til, hvor mange mænd, der står på spring for at erklære, at “det ville jeg aldrig acceptere, hvis min datter gjorde, så derfor køber jeg ikke sex” — og det applauderer feminister, bl.a. på 8. marts-initiativets hjemmeside. Kan I ikke selv se, hvor macho-lortet det er at ville værne om sin datters uskyld?

Kan I ikke se, hvor meget vi på den måde fastholder kvinden i en luder-madonna splittelse og gør seksuel handlefrihed til et mandligt privilegium?

Jeg vil kæmpe for, at vi respekterer alle kvinder ligeværdigt, uanset klasse og seksualitet. Jeg vil kæmpe imod snævre moralske kvindebilleder pakket ind i falsk omsorg. Jeg vil ikke finde mig i, at veluddannede priviligerede kvinder og mænd kæmper for undertrykkelse af kvinder med færre ressourcer end dem selv. Jeg vil ikke finde mig i at blive pacificeret af skam, fordi jeg knalder 1 eller 100.000 mænd. Kvinden er først fri, når luderen er det.

The following two tabs change content below.
Eini Carina

Eini Carina

Eini Carina Grønvold er sexpositiv feminist og manuskriptforfatter. Blogger om køn, seksualitet og popkultur.

Har du noget at bidrage med?