Fathi El-Abed — kandidat til Europa Parlamentet for SF — spørger i en statusopdatering på sin Facebook profil: “Gad vide hvorfor har stort set alle der dømmes efter racismeparagraffen 266b en eller anden tilknytning til Jyllands Posten!!”. Hvem Fathi El-Abed tænker på — bortset fra bloggeren Firoozeh Bazrafkan, der netop er blevet FRIKENDT for racisme — har det ikke været muligt at få svar på.

Som reaktion på et bødeforlæg for overtrædelse af paragraf 266b til billedkunstneren og bloggeren Firoozeh Bazrafkan (Firoozeh Bazrafkan blev for nylig frikendt i retten for anklagerne om at have overtrådt paragraf 266b, red.) skrev SF’eren Fathi El-Abed følgende på sin Facebook profil:

JP blogger Firoozeh er blevet dømt for racisme. FANTASTISK nyhed og en god start på dagen. Så mangler vi blot andre Islam/muslim hadere som Søren, Farshad, Pia, Lars m.fl. at blive dømt for deres racisme. Gad vide hvorfor har stort set alle der dømmes efter racismeparagraffen 266b en eller anden form for tilknytning til Jyllands Posten!!”

Fathi El-Abed

Som skrevet blev Firoozeh Bazrafkan frikendt i retten, og jeg fandt det derfor naturligt at stille Fathi El-Abed dette spørgsmål i en tråd på Bazrafkans Facebook væg:

Du påstår, at alle, der dømmes efter racismeparagraffen, har en eller anden tilknytning til Jyllands-Posten. Hvem tænker du specifikt på?”

Fathi El-Abed har endnu ikke svaret på spørgsmålet.

The following two tabs change content below.

Har du noget at bidrage med?