De begrundede mistanker i stikord: »Usande oplysninger«, » i al hemmelighed og uden om Folketinget«, »på en ulovlig måde«, »bestilte misvisende tal«, »slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver«.

Er der nogen der har set denne mand? Han er under begrundet mistanke for en række alvorlige  forhold tilbage i 00’erne, men har indtil formået at holde sig fri af lovens lange arm.

Mistankerne om lovbrud mm. omfatter:

Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.
Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job — i al hemmelighed og uden om Folketinget.
Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.
Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.
Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.

I seneste lignende sag slap Erik Ninn-Hansen, grundet hans fremskredne alder, med en betinget fængselsstraf for sin rolle i tamilsagen. En domstol vil derimod formentlig kende Claus Hjort Frederiksen egnet til fængsel, da han kun er i midten af 60’erne.

Måske er der en af de seks (6) Venstrepolitikere, der deltog i gårsdagens fire timers samråd med Uffe Elbæk, der har set ham?

Kontakt politiet, Folketingets præsidium eller Lars Løkke Rasmussen hvis du støder på ham.

Han skulle være ganske ufarlig — undtagen hvis du er et folkestyre — så civile anholdelser skulle være uproblematiske.

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?