“Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager en. Men vi forventer også, at I løfter jeres ansvar. I må hurtigere gennem uddannelserne. Vi har brug for jer.”

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale. Det vigtigste er ikke, hvilke kandidater vi uddanner, så længe vi bare uddanner dem hurtigt. Derfor vil regeringen skære SU til fjumreåret væk, for at motivere de studerende til at blive hurtigere færdige med studiet. SU’en er den eneste knap, vi kan dreje på, og knappen kan kun drejes nedad. Men det nytter ikke, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsen, hvis der ikke er arbejde til kandidaterne.

Humanister fortryder valg af uddannelse

Det problem, som regeringen skal løse, er at vi uddanner for mange af de forkerte. Vi har arbejdsløse akademikere samtidig med, at der findes stillinger, som arbejdsgiverne ikke kan få besat.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har lige lavet en undersøgelse fra efteråret 2012, som viser, at arbejdsgiverne f.eks. ikke kan rekruttere nok programmører og systemudviklere. 26 procent af de virksomheder, der ikke kunne få kvalificeret arbejdskraft, mener, at det betød tab af ordrer. Vi skal finde en løsning, som vil give kandidaterne en uddannelse, der er mere erhvervsrettet og giver bedre ansættelsesmuligheder.

Magisterbladet har foretaget en undersøgelse, som viser, at 28 procent af humanisterne har fortrudt deres studievalg. Som begrundelse for at de har fortrudt deres studievalg skriver humanisterne f.eks. “Jeg ville have valgt en mere erhvervsrettet uddannelse” eller “Noget med bedre ansættelsesmuligheder. Et mere værdsat fag”. Vi mangler kandidater med mere erhvervsrettede uddannelser, og kandidaterne ville ønske de havde valgt mere erhvervsrettede uddannelser.

Flyt midler i stedet for at beskære SU

Det problem som regeringen skal løse er, at vi uddanner for mange af de forkerte. Det problem løser vi ikke ved at fjerne SU’en til et fjumreår, og vi kan heller ikke løse det ved at give mindre i SU til brødløse studier. I USA findes der ikke SU, og alligevel har de præcis de samme problemer som os.

Som Fast Company skriver “Engineers are the king of the cash hill…Art majors are pretty much doomed to small studio apartments”. Hvis vi ønsker at løse denne udfordring, så kræver det modet til at flytte midler over til de erhvervsrettede uddannelser.

I Danmark er det under 15 procent af det offentlige budget til videregående uddannelser, der investeres indenfor de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Til sammenligning er det halvdelen af Sydkoreas offentlige budget til videregående uddannelser der investeres indenfor de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Den sydkoreanske politik har medført, at man siden 1960’erne har oplevet konstant vækst.

Derfor: Det vigtigste er, at vi uddanner flere til det, der er brug for. Vi skal sikre, at de unge kommer ind på erhvervsrettede uddannelser, som gør at der bliver brug for dem. Del denne nyhed hvis du mener, at regeringen bør overveje andre muligheder end blot at sænke SU’en.

Læs mere her:
Sydkorea investerer halvdelen af det offentlige budget i uddannelser på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

Myten om ingeniøruddannelser i 90’erne

The following two tabs change content below.
Kommunikationsmedarbejder på Syddansk Universitet — ingeniøruddannelser. Arbejder med SEO, Analytics, Website Optimizer, Adwords og Facebook ads. Blog: http://www.madsgormlarsen.dk E-mail: madsgormlarsen@gmail.com

Nyeste indlæg af Mads Gorm Larsen (se alle)

Har du noget at bidrage med?