Da mit ældste barn gik i vuggestue for tolv år siden, havde huset en pakistansk madmor. Jeg kan huske, at vi forældre stod med knurrende maver i porten og huggede om, hvem der skulle være den heldige, der blev til frokosten.

Jeg kan til gengæld ikke huske, at madmoren nogensinde lavede svinekød. Underligt nok er min datters livret flæskesteg med sovs og kartowler.

Samtidig blev en masse børn af forskellig herkomst og fra forskellige kulturer skånet for det overgreb, at de skulle gå frygtsomt til måltiderne i institutionen.

Prøv at forestille dig, at være et lille barn. Velvidende, at der måske bliver serveret deller i dag og hvis der gør hvad skal jeg så have og hvis jeg nu fik lyst til at smage en, får jeg så skæld ud derhjemme?

Prøv lige at forestille dig en byrde at slæbe rundt på. Hver dag.

Nogle børn ved jo, at de bare får det derhjemme og kan frit vælge mellem maden i institutionen uden bekymring.

Men det er da slet ikke tarveligt at ville sætte børn i den situation. På grund af FRIKADELLER OG SPEGEPØLSE! Det vigtigste er KULTUR, og derfor begår vi gerne dét overgreb.

Skide være med inklusionen, som er vedtaget ved lov og som skal komme alle til gode.

Og så skide da være med demokratiet. Den demokratiske beslutning er vi også gerne parate til at tilsidesætte, når det går ud over vores KULTUR!

Hvad bliver det næste? Vores jul? Nej vent, der var jo en boligforening, der stod til at skulle undvære det fælles juletræ sidste år i december.

Heldigvis var der en kristen sjæl, der forbarmede sig over dem, der kun havde juletræ, medisterpølse og flæskesteg derhjemme, og gav dem et FÆLLES juletræ.

Så kan vi ikke løse det ved, at finde en EU-støttet bondemand, der kan smide et par penicillinsvin på trappen til de 30 børnehaver, der mangler? Altså — de vil jo ikke have det, men VI synes at de SKAL?

Ok. Hvis jeg skal lade sarkasmen hvile et øjeblik.

Så finder jeg det dybt bekymrende, at vi danskere har forfinet den tendens kun at ville acceptere demokratiske beslutninger, hvis vi er enige med beslutningstagerne. Ellers trækker vi kulturkortet og glemmer nemt det multikulturelle samfund, vi allerede ER!

Vi underminerer vores egen ret til at have ret, og vi falder for den bizarre logik at hvis VI hev frikadellerne frem i DERES land, skulle I bare se! Som vi jo ellers tager afstand fra og gerne vil være bedre end?

Det svarer til at mene, at hvis et barn skal lære at holde op med at slå andre, så skal barnet kureres med en røvfuld og et par håndmadder(!). Helt ærligt? Vi er da mere raffinerede end det?

Så — kan vi blive fri for at skulle banke hinanden oveni hovedet med misforstået demokrati og bekvem parcelhusracisme?

Hvis du frygter for dit barns kulturarv, så tag hende med ud på en bondegård og lad hende klø en gris bag øret.
Fortæl ham, at det er der, frikadellerne kommer fra.
Træd i en tør kokasse med bare tæer.
Fortæl ham at mælken i køledisken Netto starter der.
Find æg i hønsehuset og pluk en høne.
Fortæl ham om alle de vidunderlige ting, vi er så priviligerede at kunne tage fra naturen.
Fortæl ham, hvad de forskellige kulturer gør med naturens rigdomme, for at finde og dyrke det smukke og smagfulde i dem.
Fortæl hende, at hun ej skal frygte at hun går glip af noget i livet, for det skal DU nok sørge for at lære hende!

Se, dét er kultur!

The following two tabs change content below.
Mia Roesen

Mia Roesen

Håbefuld historiker, lettere desillusioneret. Fan af menneskeheden og dem, der tænker selv. Københavner i Ævlesaft.
Mia Roesen

Nyeste indlæg af Mia Roesen (se alle)

Har du noget at bidrage med?