Dan Turell var oppe i tiden.

En af søstrene købte ”Vangede Billeder” til Serena og jeg læste den mange gange. Dan var et geni — og han var noget for sine fans, som overfaldt ham Down Town med al mulig pladder.

Jeg havde en udflippet ven fra England med på Cafe Sommersko og præsenterede ham for Dan.
”This is the most famous author in Denmark”, sagde jeg.

Dan gjorde stor ståhej: ” Welcome to Denmark, Sir — We are the happiest people of the world and we have the highest score on suicide!” Så gik snakken og vi fandt på titler til nye krimier. Han havde netop udgivet: “Mord i Mørket”. Hvis jeg sagde; mordforsøget i Blovstrød, replicerede Dan: ”Blod i Blovstrød” — og sådan fortsatte det, også på engelsk.

Lidt fra baren sad Poul Borum skruet ned i en Lewis str. 38, med store piercede ører. Han havde netop udgivet “1000 grunde til at leve”, fordi hans elev Michael Strunge begik selvmord.

Strunge var sortseer og det er der også al mulig grund til at være, men han havde attentions på højskoler, og ville være en mand i medierne i dag, hvis ikke…

Dan var lynhurtig, og ikke kun på cafe’er og barer. Hans revsen, af den til en hver tid siddende regering i forskellige medier, var uden sidestykke. Hvis man ville høre noget alarmerende stygt om regeringen, var Dan the man.

Hans datter, Lotus, makkede aldrig ret, når hun skulle hentes fra børnehave, — så måtte han hive det tunge skyts frem: ”Lotus, kom her! Eller du får Schlütter over nakken!”

Jeg havde også Malta på vores liste over foretrukne destinationer, men jeg mødte ham dog ikke dernede. Han snusede nok rundt i ”Red District Area” i Valetta og skrev på “Mord på Malta” på sit hotel, mens jeg kørte Off Roader og dykkede med min baby.

Dan travede alle de storbyer han besøgte verden over, tynde — men han brugte endnu mere tid på at skrive. ”A writer writes, always!” Han gjorde et stort nummer ud af lokalbeskrivelser og alle Vesterbros gadenavne. Værtshusene er kærligt beskrevet, som var det familie. Hans hjerte bankede for ludere, lommetyve og low life.

Dan mødte alle med samme åbne sind; — ædel, rummelig og fuld af kærlighed og empati.

Jeg har siddet ved siden af Suzanne Brøgger, herself, i biografen — og hun mødte Dan på et hotel i New York, hvor han brugte det meste af tiden på hotellet, til at skrive på sin rejsemaskine. Han regnede ikke med at leve så længe, derfor skrev han konstant.

Dan strejfede gerne rundt i stille støvregnvejrsnætter på sit elskede Vesterbro, med konsumerende øjne på stilke, som åd alt i en 180 graders vinkel — og hen ad morgenstunden blev det til fedtede a-4 sider med kaffepletter; hvoraf han solgte en del kilovis som en gimmick.

Og Dan drak altid et morgensæt på sit stamværtshus — og han læste altid sin formiddagsavis der, mens han fulgte med i de andre stamkunders “tænkeboks”.

Og Dan var alle unges Onkel Danny og holdt tusindvis af foredrag og standups rundt om i landet, — gav interviews til skoleelever, TV, radio, aviser, og underground medier — uforudsigelig i sine svar og anskuelser.

Sidst jeg strejfede rundt Down Town, Vesterbro i en stille støvregnvejrsnat, gik jeg over Dan Turells Plads og ud af øjenkrogen så jeg en skygge med trenchcoat og blød hat, dreje rundt hjørnet.

Skyggen af Onkel Danny.

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?