Serena havde inviteret omkring 30 venner til sin 22-års fødselsdag. Kokken gav hende Meat Loafs nye LP, som blev spillet konstant hele aftenen og natten på vores plastikanlæg. Christianiapusheren overfor gav hende 10 gram Afgan og folk brækkede sig alle vegne; i køkkenet, på toilettet og ud af vinduerne. Det var simpelthen det stærkeste Cannabis vi nogensinde havde røget.

Kokkens Kinagryde vakte begejstring og vi havde købt 12 1½ liters rødvin og 3 kasser øl. Det rakte fint, nok på mest på grund af hashen. Vi havde bedt folk om at tage noget med, men kun få gjorde det.

Der var lidt junk i krogene. Underboen og en af mine veninder var weekendjunkier og jeg fik en bane op i næsen. Heroin er ikke noget partydrug. Vi lå 3–4 stykker i vores store seng og kiggede på sort/hvid TV — og jeg kastede op 3 gange. Det skulle man gøre, det var helt efter bogen. Jeg måtte virkelig hanke op i mig selv for at mingle med gæsterne.

Vi havde en stor 3½ værelses med en lang entre og 2 indgange til stuerne en suite. Man gik en runde og stødte på stive og skæve gæster. Naboen dansede alle tøserne i gulvet, han var dansehaj på Disc Club og havde skaffet os lejligheden. Pigerne dannede kø for at blive snurret rundt på stuegulvet.

Psykologen var gift med Serenas største søster og var ikke hashryger, men skulle lige prøve. Jeg fandt ham liggende i sit eget bræk på køkkengulvet. Det var en rigtig væg-til-væg-bræk-fest.

Min bedste ven Bill sad sammen med pusheren og de mixede konstant den guldmærkede Afgan. De efterlevede deres ry som rårygere og vandpiben blev fyldt, så snart den var røget i bund. Jeg røg ikke efter jeg havde sniffet heroin. Det var vist ikke nødvendigt.

Kokken sagde: — Andi, spil kokkens plade! Så fyrede Meat Loaf den af for åbne vinduer med ”Bat out of Hell” Og Viceværtens enormt fede kone ovenpå havde det ikke godt med det nummer. Han kom rendende mange gange og til trods for sin arrogante natur, tryglede og bad han os om at skrue ned. Men nej, Serena mente det var pay-back time for det shit han tidligere havde budt os.

Psykologen og jeg gik på gaden for at trække frisk luft. Der stod en gruppe unge mennesker nedenfor og hørte på støjen. Jeg inviterede dem op på en pibe. Overboerne på 4. sal kom også ned og deltog i løjerne og de havde masser af sprut med.

Det blev en af de fester man mindes med glæde. Der var ingen jalousidramaer eller optræk til slåskamp og 10 år efter talte vi stadig om hvad der egentligt skete?

Nå, ja. Ved daggry blev viceværtens kone hentet af en ambulance og hun døde på hospitalet næste dag. Ved vores intermezzoer med viceværten, hvor han råbte og skreg nede i gården, hang hun altid med sine gigantiske patter ud af vinduet og råbte med.

Men hun forlod denne verden like A Bat out of Hell.

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?