Rundt omkring i den danske blogosfære (bruger man stadig det udtryk her i 2013?) har der de seneste måneder været ekstra fokus på tjenesten Flattr, der gør det nemt og enkelt for folk, der godt kan lide noget de læser på nettet at belønne den der har skrevet det. Røren i andedammen opstod, efter DENFRI tog Flattr sig, og som ringe i vandet har det spredt sig til (mindst) en håndfuld andre blogs. Jeg tillader mig, måske lidt naivt, at se det som en lille sejr for Flattr i Danmark.

Flattr mangler omtale

For Flattrs største skavank er at det lider under hønen og ægget-problematikken: Udenfor en relativt snæver skare af techies og netorienterede journalister og redaktører er der kun få folk i Danmark der kender til og bruger tjenesten.

Og derfor er der på det danske Flattr-marked ret få penge i omløb. Derfor har der endnu heller ikke været de store succeshistorier om, at nogen har tjent kassen – eller bare et relativt hæderligt beløb – på Flattr. Og bl.a. derfor tøver de store danske medier med at indføre Flattr som mulighed for betaling for den del af deres indhold, der ikke er låst inde bag betalingsmure. Og derfor bliver kendskabet til Flattr ikke bredt ud til en større skare. Og sådan kører det i ring.

Personligt har jeg brugt Flattr siden april 2010, helt tilbage dengang hvor man skulle inviteres ind i systemet for at få adgang (se mig, se mig!). Jeg har aldrig haft nogle intentioner om at blive rig på det. Mine Flattr-knapper rundt omkring har for mig udelukkende tjent et opdragende formål: At udbrede kendskabet til tjenesten, da jeg som jubeloptimist på internettets og menneskehedens vegne tror på, at frivillig (mikro)betaling kan blive en vigtig indtjeningskilde for folk der skaber indhold online, hvis bare det er nemt nok at smide en skærv i den virtuelle hat. Og det er det med Flattr.

Og hold nu fast. Fra april 2010 til og med juli 2013 var det alt i alt lykkedes mig at skrabe 1,27 € sammen. Eller omsat til danske kroner: Næsten ni en halv. Det til trods har jeg hele vejen bevaret min optimisme.

1 indlæg = 2400 afspilninger på Spotify

Men så I august fandt en række skelsættende begivenheder sted:

1: DENFRI indførte Flattr.

2: Trine Bramsen, Socialdemokrateres it-ordfører (nu retsordfører, selvom det kan være svært at se forskel), kom for skade at udstille sine fordomme om danske it-folk.

3: Jeg bloggede om det.

4: DENFRI (med sine nyintroducerede Flattr-knapper og sit noget større publikum end min egen blog) valgte at syndikere mit blogindlæg.

5: ???

6: Profit!

D. 10. september modtog jeg en e-mail fra Flattr med den månedlige opgørelse over indtjeningen: 7,32 €. Eller lige godt 55 kr. Eller, for at omregne til journalistenheder: En stor fadøl. Eller, for at sætte det i sammenhæng med andre af nettets indtjeningsmuligheder: 2400 afspilninger på Spotify.

Jeg troede ikke mine egne øjne. For første gang nogensinde var det lykkedes mig at kradse penge nok sammen der udgjorde en håndgribelig form for værdi. Selvfølgelig ikke nok til at man kan leve af det, men alligevel endnu en lille Flattr-sejr, om end kun på mine vegne.

Endnu bedre gik det for Martin Ingolf, DENFRI’s redaktør. For hans indlæg om introduktionen af Flattr på DENFRI indkasserede han 186 kr. Ikke en guldgrube, men dog alligevel en slags penge.

For at det så ikke skulle være løgn lykkedes det mig at gøre mig selv kunsten efter i september. Jeg skrev endnu en gang et blogindlæg som blev syndikeret på DENFRI. Og vupti: 10. oktober var regnskabet gjort op og jeg kunne til min store glæde konstatere at 7,42 € mere havde indfundet sig på Flattr-kontoen. Endnu en fadøl.

Flattr som supplement til paywalls?

Og det indgyder mig endnu mere håb for Flattr og frivillig betaling på nettet. Hvis jeg som casual blogger kan skrive et indlæg om måneden og – primært via den eksponering jeg får gennem DENFRI – få en fadøl for det, så må det altså også være muligt for de etablerede mediehuse at skabe sig en fornuftig indtægt ad samme vej. Måske ikke nok til at deres butikker kan løbe rundt, men som supplement til deres andre indtægtskilder i form af abonnementer, annoncer, klubber, premiumhejs, sponsorerede journalistik og hvad ved jeg.

DENFRI er, trods alt, ikke internettets centrum. Besøgstallene er næppe på niveau med dem de store dagblade har. Hvis man kan gange min indtægt for 1 blogindlæg op med antallet af (ordentlige) artikler (som ikke bare er copy/paste fra Ritzau) og så gange endnu mere op i forhold til antallet af flere besøgende, så vil jeg altså gætte på at man efterhånden begynder at kunne løndække journalister – måske hele redaktioner – med de penge. Især når snebolden begynder at rulle ved at et større medie opdrager deres brugere om hvad Flattr er og hvorfor de skal investere nogle håndører i at belønne udgivere af godt indhold.

Så kom i gang, danske medier. I kan stadig nå at blive dem alle taler om. Dem der var de første til at få succes med frivillig mikrobetaling. Dem der de kommende 2 år vil drage rundt til alskens mediekonferencer og fremvise farverige slides om hvordan I som first movers skabte successen. Men I har travlt. For Kristeligt Dagblad er allerede så smat i gang, via deres gratissite religion.dk. Og Nordjyske skulle efter sigende også snart være på vej med noget. Vil I virkelig lade sådan nogle småmedier plukke denne lavthængende new media street credit-frugt for næsen af jer? Nej, vel?

Jeg har forøvrigt, i forbindelse med føromtalte fokus på Flattr i den danske blogosfære, lagt mærke til at hvis man skriver om Flattr, så indkasserer man mange flattrs. Så jeg håber at dette indlæg kan føre til min 3. Flattr-fadøl. Så har jeg efterhånden skrabet nok sammen til at kunne få mig en lille skid på og måske endda dermed – for en stund – glemme alt om global opvarmning, NSA og alverdens andre dårligdomme.

The following two tabs change content below.
Ven af fri, åben software og internet, ost og øl. Overvåget. Bekymret for at dem der ikke forstår internettet skal få held med at ødelægge det.

Har du noget at bidrage med?