Min mor fik en plejehjemsplads i Husum og jeg skulle tømme hendes lejlighed, så den kunne blive solgt. Jeg søgte en mand på den lokale, men ingen af mine bekendte ringede til mig. Men det gjorde Carl, som jeg slet ikke kendte. Han havde også fået mit nummer og var frisk på at hjælpe mig.

Der var en six-pack i køleren kl. 9 om morgenen og Carl boede i Bispebjerg tæt ved min mors lejlighed. Han var hjemløs med lejlighed og levede af en starthjælp, plus de aviser han solgte. Han var guld værd og havde kontakter der kunne hente nogle af de store møbler. Det kiksede med de folk, men Carl trillede et marmorbord og en stor reol hjem til sig selv på en lille trækvogn.

Det lykkedes at sælge andelen i løbet af 20 dage og da kommunen og mægleren havde fået sit, var der 150.000 tilbage på mors konto. Jeg købte dyre klude og guldsmykker til hende, men hun havde kun brug for cigaretter og chokolade. Mor sagde, at jeg bare skulle bruge pengene som jeg lystede. Med mors bankbog i baglommen var jeg som en ræv der vogter høns.

Carl blev godkendt af Serena ved første øjekast. Hun sad ved sin skærm i stuen og løftede blikket et par sekunder og nikkede. Carl var skorpion som hun selv og der var ikke det han ikke kunne. Vi skulle naturligvis have pitstops, når vi udførte en opgave, som at hænge persienner op og gå ned med storskrald. Vi nåede da også at drikke en pakke øl eller to, inden Serena kom hjem fra job. Og vi hyggede med snaps og sildemad.

Carl havde været landmand i Næstved, men gik på røven og banken ville ikke hjælpe, så han hankede op i sin hund og drog mod Hovedstaden. I starten af sin hjemløse periode solgte han heroin i Strassen. Senere solgte han bare Hus Forbi. Han gik altid og tog aldrig en bus.

Jeg belønnede ham godt og hang ud med de hjemløse på pladsen overfor Nørrebro Station. Jeg købte vodka og guldbajere til dem. Hjemløse har et enormt forbrug af alkohol og hash — og nogle af dem kom også på den lokale i starten af måneden.

Med mors bankbog i lommen kunne det kun gå galt og jeg måtte overnatte i herberget i Hillerødgade et par gange. Jeg kunne have valgt et hotel, men i herberget havde man drukfællesskab. Og om dagen havde jeg Carl.

En dag jeg ringede til ham var han blevet indlagt på Bispebjerg Hospital og jeg besøgte ham. Han var gul og maven var opsvulmet. Selvom han kun drak 10–12 øl om dagen, havde hans druk indhentet ham. Jeg regnede med at han kunne overleve, hvis han droppede bajerne. Efter han blev udskrevet, flyttede han hjem til sin bror i Sydhavnen.

Livet på gaden er hårdt, men af uransagelige årsager vælger mange det selv. De er ikke vant til at sidde og kukkelure i en lejlighed, og på gaden har man sine drukvenner.

Carl svarede ikke på sin telefon. Men hans bror ringede. Carl var død 47 år gammel.

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?