Indrømmet, jeg blogger ikke altid med en sober tone og jeg vil skide på de hellige svin, som mener det er alfa og omega at debattere sobert.

Jeg savner snert, noget a la Bitterfissen. Hvis folk får såret deres følelser i bloggerland, så er de skruet forkert sammen. Det er også derfor, jeg har venner som er racister, de mener det sgu fra leveren og deres opponenter ryger op i det røde felt, I like that!

Men min pointe er, at man skal blogge fra leveren og ikke føle. Jeg er ateist og hader Islam, lige så meget som jeg hader New-Age og alle religioner. Tænk hvor verden ville være i dag, UDEN religion og uden godtroende fæhoveder som tæller mere end den halve population jorden over.

Jeg har altid drømt om at skrive, lige siden jeg gik i børnehave. Jeg ville have en asfalthule midt på Bartholinsgade, ved siden af min børnehave, hvor jeg skulle sidde og grifle med fjerpen. I skolen skrev jeg megalange stile og fik altid 11 i karakter. Som voksen har jeg skrevet til Gyldendal, en børneting som blev afvist.

Bloggeriet blev en hæmsko for min åndelige udvikling udi skriveri. Jeg holdt simpelthen op med at læse bøger. Jeg har en liggende af Ib Michael og i mange år prøvede jeg at læse den, men gik kold efter et par sider. Det er vist “den 13. ridder” eller noget. Til gengæld har jeg læst alle de store forfattere. Det skulle man ifølge hippierne som var før min generation. Vi blev kaldt Nå-generationen. ”Niels er lige død af junk! – Nå!”

Da jeg bloggede på EB-blog var jeg rå, på coke og sprut, og skrev vilde lange indlæg og blev rost for sprogfornyelse af en litterær fyr. Desværre er det gået tabt, men jeg kan stadig få folk op i det røde felt, når jeg er bimlet på sprut og hash.

Hvorfor skriver jeg og hvorfor blogger jeg?

Jeg blev smidt ud af FB for et par år siden, fordi jeg var for strid. Jeg var også med til at lægge Jeppesens bagsideblog ned og alligevel er vi “venner” i dag. Og han har en del at gøre med mit nuværende skriveri. Jeg har et mål med mine Streetstories, som udgives på DENFRI i bidder.

Men primært bloggede jeg for sjov førhen, inden mine Streetstories. Mine uvenner mente jeg gik over stregen og smed mig på porten. Det viser bare deres egen smålighed og uvennerne tælller folk som Jan Monrad, Carl Bar Røver, Helle Thorning, Keith Thomas Lohse, (må han have mange mareridt) m.fl.

I gamle dage havde jeg for vane at skrive til kendte personer. En smækpervers ting til Lars von Trier og bizarre meddelelser til Ole Henriksen, eksempelvis.

Det er ikke hvad du skriver, men måden du skriver det på. Og jeg er pisseligeglad, jeg skriver som jeg gør. Og jeg gør det for at skrive. Punktum!

Jeppesen har fjernet min skriveblokering, som har varet 5 år, ved at invitere mig i radio24/7, hvor jeg læste et forord op. Det hedder; “Genesis” på DENFRI.

Jeg ved, at jeg ikke er uden evner og pønser på at skrive en gyser/thriller. Noget som ligger langt fra det jeg skriver på DENFRI, hvor jeg garanteret også kan støde nogle af mine venner IRL.

What the Fuck. Jeg har fundet gnisten igen og det kan jeg takke Michael Jeppesen for. Måske kan han lide mig, fordi han også var en pain in the ass på EBs bagside og ved, at man skal skille følelser IRL og på sociale medier.

Det der med at skrive for real er jo en langvarig proces og mange mandlige forfattere mener, at det nærmest er deres pligt at rejse langt væk og få billig fisse, med deres koners accept. Det er noget forstillende shit. Sådan vil jeg ikke være og jeg kan stadig få fisse i Danmark, UDEN konens accept!

Hell, jeg kunne have fået fisse på bloggen, men det er ikke det jeg er ude på.

Jeg skriver og blogger: Ergo er jeg!

Ps. Tjek min: “Writers Kinky Club Bizarre, Extra” på FB.

Indlægget er en del af BlogskolenDENFRI.

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?