Efter vi havde fucket Michael Jeppesens blog på EB, oprettede jeg en blog på Mingler.dk og skrev noget bad shit om Hells Angels.

Jeg prøvede at arrangere en fest og i løbet af en uge havde jeg 16.000 hits.

En nat på sovepiller og joints brændte jeg sammen og fik en paranoid psykose. Jeg blev indlagt på BBH, psykiatrisk modtagelse, med eget værelse. Ved den mindste lyd eller bevægelse farede jeg sammen. Alt der blev sagt og vist på TV var en sammensværgelse mod mig.

Jeg sad alene i opholdsstuen en formiddag, da madvognen blev kørt ind på gangen. Den knirkede og knagede og jeg var sikker på at Jønke lå i den med sin Thompson, klar til at plaffe mig ned. Alle de indlagte mænd var lejemordere og havde til opgave at likvidere mig.

En af de indlagte pigers kæreste var HA’er og når han var på visit var stuen barberet for personale og farisæere. Vi gjorde hvad det passede os, og en pige røg joints. Jeg sad bare helt paf, mens HA’eren talte hypnosesnak om mennesker jeg kendte i underverdenen.

3. dag blev Michael indlagt og han kørte rundt med personalet og os andre, som skulle lave gymnastik på hans instruktioner. Han havde kun en enkelt tatovering og jeg tænkte ikke synderligt over det. Han præsenterede sig som Mike og havde været oppe at slås med 9 Albanere i Malmø – og derefter blev han fløjet til Rigshospitalet i helikopter, hårdt såret.

Mike mente det var uretfærdigt, at han ikke måtte have sine kæder på, når andre indlagte bar kæde. Jeg fik et par tilbud og på 4. dag skulle jeg lige læse avisen. Der var noget spændende i den, sagde han. Jeg læste EB og der var en artikel om Thorsen og HA. Noget begyndte at dæmre i min skal.

Mike sagde: ”Andi, hvis du tænker dig om, ved du hvem jeg er.”

For satan da, det var jo Mike, HA-Præsident i startfirserne, som havde reddet Serena ud af Gøglerens kløer.

Han måtte have en formidabel hukommelse, det var næsten 30 år siden, den aften på Silver Dollar.

Han havde en pc på sit værelse og jeg kunne bare vælge og vrage mellem 100-vis af unge ludere. Han spillede skak med sig selv og var hele tiden i kontakt med personalet. ”Jeg er ikke indlagt på røde papirer”, sagde han.

5. dag startede Mike med at præsentere sig igen, til morgengymnastikken: ”Jeg hedder Michael og er født i Munchen. Jeg har en lejlighed i Landskrona og en på Frederiksberg. Og bla bla bla” Det var sjawt og han var fuld af løgn.

Nu kunne jeg roligt regne med, at det ikke var HA der ville mig til livs, men der var nogen — og jeg holdt øje med indgangen for at spotte eventuelle mordere.

Mike blev for meget for personalet og de fik ham flyttet til en medicinsk afdeling. Jeg blev flyttet over til min søde psyk på E9. Jeg var stadig paranoid og rablede om et raketstyr på bygningen overfor.

Der gik flere uger inden min psyk flyttede mig til en åben afdeling, men jeg var stadig paranoid, og på åben afdeling kan alle komme og gå. Tilfældigvis var der en flink overlæge, som udskrev mig. Jeg magtede slet ikke en 5-mandsstue.

Hjemme igen, sneg jeg mig rundt på gulvet, så lejemorderne i selskabslokalet overfor ikke kunne se mig.

Serena blev nødt til at klare indkøbene i en uges tid og langsomt blev jeg fri for min paranoia.

Men bare fordi man ikke har paranoia, er det ikke ensbetydende med, at de ikke er ude efter dig!

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?