Googler man begrebet ”Vor tids slaveri”, får man fluks over 300.000 tekster at læse. Det er ofte politikere og hel– og halvofficielle organisationer, der bruger begrebet. Der ligger i det, at der trods alt ikke er tale om slaveri i sin hårdeste form, som i sydstaterne før den amerikanske borgerkrig. Men budskabet er som regel, at vi fra Danmark må protestere mod de uacceptable arbejdsforhold, der angiveligt findes sig i udlandet – eller blandt udlændinge i Danmark.

Men det officielle Danmark er ikke i en position til at pege fingre. Et nøgternt blik på konventioner, som Danmark har tilsluttet sig langt tilbage i forrige århundrede, viser, at den danske stat i stor stil anvender det, som vi tidligere har defineret som uacceptabelt tvangsarbejde.

nyttejob02Så uanset hvad der sker eller ikke sker ude i den store verden, så er der her hos os sket et betragteligt normskred, når det gælder tvangsarbejde og lignende.

Der er tale om to konventioner fra den internationale arbejdsorganisation ILO, der er en del af FN-systemet. Konventionerne er nr. 29 fra 1930 og nr. 105 fra 1957. Danmark har ratificeret dem begge.

At definere og forbyde slaveri og tvangsarbejde er ikke nogen helt enkel sag. For det første må man slå fast, at der naturligvis ikke er tale om slaveri, blot fordi en person af økonomiske årsager føler sig nødsaget til at tage et job. Med en sådan definition ville samfundet bryde sammen i løbet af få minutter. For det andet må man tage højde for, at der faktisk er meget tvangsarbejde, som ikke kan eller skal forbydes gennem konventioner.

Konvention nr. 29 nævner en række eksempler på tvangsarbejde, der er accepteret af staterne. Det for eksempel arbejde i forbindelse med straf for forbrydelser. Det er værnepligt. Det er andre pligter til at give en hånd med ved naturkatastrofer og lignende. Det er i mindre grad ”lette” pligter, for eksempel over for den lokale skole.

Og så er der også en artikel, der handler om et fænomen, vi har glemt i mellemtiden. Nemlig at bruge tvangsarbejde som beskatning. Jeg kender ikke den historiske baggrund for artiklen. Men den refererer sandsynligvis til nogle situationer ude i verden, hvor man har ladet fattige, der ikke var i stand til at betale skat, arbejde i stedet. Med forbeholdene har man villet sikre, at tvangsarbejdet havde en selvstændig mening, så det ikke blot blev de mere velståendes nidkære hævn over de uformuende.

Artikel 10 stiller som målsætning helt af få afskaffet den type tvangsarbejde. Men indtil man kommer så langt, skal arbejdet have en betydelig væsentlighed for samfundet, og at det skal foregå på en rimelig måde – for eksempel således at borgerne ikke skal rejse langt for det, at det ikke udmarver borgerne, og at arbejdets art ikke strider mod religiøse overbevisninger.

Også den 27 år yngre ILO-konvention, nr. 105, kredser omkring det med det acceptable tvangsarbejde. Men fra den anden side, således at man definerer nogle formål, man ikke kan bruge tvangsarbejde til. Af fem punkter, der er nævnt i artikel 1, er de tre fuldkomment logiske i en nutidig sammenhæng. Man må således ikke bruge tvangsarbejde som politisk pression, som straf for strejker eller som et middel til diskrimination i henseende til race, nationalitet og religiøs overbevisning.

nyttejob01Men de to resterende underpunkter i artikel 1 studser man over, når man som dansker læser dem i dag. De siger henholdsvis, at man ikke må bruge tvangsarbejde til det formål at mobilisere og bruge arbejdskraft til at fremme økonomisk udvikling, og at man ikke må bruge tvangsarbejde som disciplinering af arbejdstagere.

Begge dele gør man pt. i cirka 30.000 tilfælde hver eneste dag, når ledige bliver sendt i aktivering som en betingelse for at få understøttelse. Talrige gange siden 1980’erne er skruen blevet strammet på det felt. I begyndelsen skete stramningerne for at undgå, at ledige snød sig til en ydelse, således at de kunne holde fri for andres regning. Men i dag er stramningerne helt utilsløret en del af reformer, der ifølge den politiske retorik skal sikre vækst og/eller velfærdsstatens overlevelse. Og når man for eksempel med forkortelse af dagpengeperioden og samtidig indførelse af nyttejobs for unge på kontanthjælp bevidst spekulerer i, at ledige vil blive presset til at blive mindre kræsne med hvilke jobs, de vil have, er der ingen tvivl om, at det handler om disciplinering af arbejdsstyrken.

Nu kan man sige: Der er ingen pligt til at modtage offentlig forsørgelse. Hvis man afstår fra den, og finder en anden måde at forsørge sig selv på, med eller uden arbejde, slipper man for aktiveringen.

Men bemærk, at de skatteydere uden penge, man hentydede til i artikel 10 i konvention nr. 29, i princippet også ”bare” kunne finde på noget andet, så de kunne svare deres skat med rede penge. Det er den sammenlignelige situation. Ligesom vi i dag ikke kan forestille os at skulle arbejde en skat af, kunne man i 1930 ikke forestille sig vore dags aktivering af ledige – endsige et samfund, hvor man med skatter, mindstelønninger og diverse bureaukratiske regler lægger stærke hindringer for, at borgerne selv kan tjene til den basale forsørgelse.

Bemærk videre: Konventionen fra 1930 accepterede, at man sendte folk på tvangsarbejde, hvis de ikke kunne bidrage til statskassen på anden måde. Man for det første regnede man med, at den slags skulle udfases, og for det andet må den betingelse, at der skulle være tale om rigtigt arbejde. Der måtte ikke være noget lusk, så den reelle hensigt var at presse de pågældende til at finde pengene på en eller anden måde.

Det er dette princip, man forbryder sig imod, når man i dag slår knuder på sig selv for at finde en form beskæftigelse til de aktiverede under den forudsætning, at det skal være noget, som ingen ville betale en normal løn for. Hvis tvangsaktiveringen bestod af rigtigt, anerkendt arbejde, ville det være i overensstemmelse med principperne i de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig omkring tvangsarbejde.

nyttejob05Udtrykket ”vor tids slaveri” er efter min personlige mening noget hysterisk, og endvidere en fornærmelse mod alle, der gennem har tiderne har levet i rigtigt slaveri. Udtryk som tvangsarbejde er mere præcise til at beskrive noget, som faktisk foregår, og som man – alt efter smag, behag, tradition og kultur i de enkelte lande – kan overveje at sætte en lovgivningsmæssig stopper for. Det synes forfatterne af de gamle konventioner også at have været på det rene med.

Men når nu det officielle Danmark i fuld alvor bruger slaveribegrebet til at beskrive andre lande og kulturer, så kan man også tillade sig at hænge den selv op på det. Og konstatere, at den danske stat selv er fanget i de dilemmaer, som slavestater kommer til at stå i.

For det første kan man ikke bare lige afskaffe tvangsarbejdet igen. Alt for meget i det politiske og økonomiske system afhænger af det. At afskaffe tvangsaktiveringen vil sandsynligvis være lig med at afskaffe dagpenge– og kontanthjælpssystemerne i den form, vi kender dem. Som en kompensation måtte man fjerne barriererne, herunder de skattemæssige, for at også dem, der har sværest ved at begå sig på arbejdsmarkedet, kunne forsørge sig selv. Det ville være en stor luns, der blev hugget af velfærdsstatens magtsfære.

For det andet har man afskåret sig selv fra at diskutere tvang og udnyttelse af arbejdskraft på noget konkret plan. I Danmark har vi en omfattende arbejdsmarkedslovgivning, som ofte bliver anvendt, og som for eksempel sikrer rettigheder under sygdom og sætter grænser for fyringer. Men al den snak er i luksusenden af skalaen. Trods den megen snak er der ikke i nyere tid faldet en dom for tvangsarbejde herhjemme – byretten i Helsingør forkastede for få uger siden det første forsøg på at få sådan en dom igennem. Mig bekendt er der heller ikke tilfælde, hvor man efter danske lov har sanktioneret danske virksomheders misbrug af arbejdskraft i udviklingslande. Det afspejler alt sammen, at det er mere end svært for de folkevalgte at lave en definition af ulovlig tvang eller udnyttelse af arbejdskraft, uden at de selv som de første bliver fanget i garnet, på baggrund af de ting, de har lavet på aktiveringsområdet.

Kort sagt: Den danske stat har malet sig op i et hjørne. Det er ikke nemt at komme ud af det igen. Men det ville være en start, hvis man, i stedet for at fokusere på hvad andre gør, fokuserer på, hvad virkeligheden er inden for vore egne grænser.

Indlægget er syndikeret fra Jyske Blog

The following two tabs change content below.

Sten Thorup Kristensen

Nyeste indlæg af Sten Thorup Kristensen (se alle)

Har du noget at bidrage med?