Afspil

Peter, jeg skriver, fordi jeg har noget på hjerte. 

Du har også meget på hjerte, kan jeg rigtignok forstå og se og høre, og nu må du altså ikke tage det ilde op, Peter, når jeg siger det her, men jeg tror og håber, at en mand som dig forstår, at også jeg har brug at ytre mig. Lige så vel som du. 

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg ellers skal sige det, Peter.

Men jeg bryder mig ikke rigtig om dig. Eller det vil sige, jeg kender dig jo ikke som privat person, men det er din offentlige persona, en af de mest fremtrædende i mediebilledet lige nu, der virkelig tænder mig af.

Jeg er dog ikke helt sikker på, hvorfor det egentlig er, at jeg ikke bryder mig om dig. Det er jo egentlig lidt mærkeligt, er det ikke? Alle elsker dig, mand. Du har styr på det.

Du er jo på mange måder en mand af folket, Peter. Det ved du jo godt.

Du stinker af dansk middelklasse, og du er så gennemført jovial. Mange finder det sympatisk, og det er også her, vi finder hele fundamentet for din success. Du er jo grundlæggende set bare klassens klovn. Karakteren vi alle sammen kan relatere til, og derfor er der jo et eller andet pokkers identificérbart og trygt ved dig. Vi kender alle sammen en Peter Falktoft.

Du elsker bare at lave sjov. Med dig stopper joken aldrig. Det er derfor, du tager os med til Israel og Palæstina, fordi så får du lige sådan forklaret mellemøstkonflikten på en sjov og rar måde. Alvoren må aldrig komme tættere på, end den ironiske distance kan bære, og det gør, at vi alle sammen føler os tilpas. Tak for det, Peter.

Den folkelige opinion er vigtig for dig. Det tror jeg nok, at du gerne vil indrømme. Du giver folket noget, og så giver folket så meget til dig. Det er derfor, du er på Twitter, tror jeg. Er det sandt?

Du elsker at tweete, og dit følge bekræfter dig i, at du er en guttermand og har fat i den lange ende. Retweets = enighed.

Mængden af følgere er i hvert fald et vigtigt argument for dig, når du diskuterer og argumenterer. Senest med chefredaktør Tom Jensen ovre fra Berlingske.

Du har jo flere følgere på de sociale medier, end Berlingske har læsere, gjorde du opmærksom på forleden, og det er jo et argument i sig selv, når du ikke finder dig i, at Berlingske skubber lidt igen, efter du har sendt en provokation i deres retning.

Og det er du jo i din bedste ret til. Altså til at provokere. Det må man forstå. Når Tom Jensen så prøver at give dig lidt igen, er det jo formålsløst, fordi der jo foreligger et kvalitativt bevis for, at DU har ret. Så er der jo ikke rigtig mere at snakke om, vel?

Jeg tror dog, du er ved at ændre dig, Peter. Hvis ikke du allerede har ændret dig. Jeg ved ikke, om du ved det. Men din succes er selvforstærkende.

Har du egentlig for nyligt lige stoppet op engang, taget en dyb indånding, stukket en finger i jorden og dannet dig et overblik over, hvor det egentlig er, du er på vej hen?

Jeg synes måske, du er ved at blive lidt elitær. Fordi den der ironi, som du jo besad dengang du blev kendt, synes at være under afvikling. Eller den er der jo stadigvæk, Peter, fordi humoren er dit vigtigste værktøj. Men din ironiseren begynder at være lidt forloren. Jeg tror måske, det er her, at jeg begynder at forstå, hvorfor jeg har det svært med dig, Peter.

Her i skrivende stund går det op for mig, at det et eller andet sted giver god mening. Du elsker jo  Putin, og det er jo klart, fordi Putin, han bukker sig aldrig for nogen.

Det er lidt ligesom øjebliksbilledet af Dansk Folkeparti. Ligegyldigt hvad de siger og gør, og hvilke tæsk og hvilken kritik de end må tage imod, så preller det bare af. Det går kun én vej. Og den vej kender du vist også, Peter. Det er fremad.

Men jeg tror ikke, du har bemærket det, Peter. Det er som om, du er ved at blive opslugt af din egen genialitet. Nu giver navnet Snebolden jo fantastisk mening, Peter, fordi du jo er en personificering af sneboldeffekten. Du triller og triller, og bliver bare større og større, og snart er der intet, der kan, må eller skal stå i din vej, når du mejer alt og alle ned i din lavine af selvhævdelse.

Du er jo i din bedste ret til at pege fingre og uddele verbale lammere. Hvem ellers skulle have lov? Du er jo blevet tildelt alverdens platforme til at sprede dine budskaber.

Du kritiserer de medieskabte ‘eksperter’, som kun høres af journalisterne, når de skal underbygge mediernes vinkler og dagsordener, som du skrev på et tidspunkt.

Når eksperterne og folk, der ejer en viden på et område, så går dig på klingen, affejer du dog substans. Der vil du hellere tale om det gode humør og svagheden i formidlingsmulighederne af tung fakta og viden.

Du er i øvrigt i al almindelighed også flittig til at kritisere mediernes gøren og laden.

Du skal dog også lige huske på, at du jo selv er et medie, Peter (Så er vi tilbage til din bemærkning om din Twitter-konto).

Når du affejer andres viden og er uimodtagelig for kritik, hvor tjekket er det så fortsat at pege fingre ad andre?

Henrik Qvortrup konstaterede den anden dag på Twitter, at det er de sjove, der som regel har det sværest med at blive gjort til genstand for sjov, til hvilket du barnagtigt måtte lave den underforståede konstatering, at Qvortrup bare skulle holde sin kæft, fordi han jo også har en fortid på Se og Hør.

Men hey! Peter! Kig lige op engang: Du er jo selv Se og Hør-materiale nu, det ved du godt, ikke?

Du står selv på tinden af berømmelsens pyramide og hælder visdom, ord og budskaber ud over folket, der glædeligt lapper i sig.

Selvtilfredsheden er en farlig ting, Peter, for der er sgu aldrig nogen der har kunne lide sådan nogle typer, der ikke giver en fuck for de andre. Det var vel ret beset også hele dit eksistensgrundlag til at starte med, var det ikke det, Peter? Satiren.

Hvem er den sjove, og hvem er joken egentlig på? Hvis joken er på dig, så er det vel ikke sjovt længere, er det det, Peter?

Dine mange fans har måske ikke ænset det endnu, fordi de har travlt med at gentage efter dig: “Kæmpe vinger bagud, dér”, men jeg tror måske, jeg kan se, hvor det hele bærer henad.

Du er blevet forblændet af dit eget hykleri, hvor du selv er så fed, mens du febrilsk prøver at skære rebet over på alle, der prøver at kravle op på tinden lavet af coolness, hvor du står lige nu.

Der er iskoldt på toppen, Peter. Måske du skulle tage at kravle ned engang.

Mvh

The following two tabs change content below.

Frederik Rühne

Ung og smuk. Forsøger at finde min stemme i livet.

Har du noget at bidrage med?