Er du luder? Dette spørgsmål fik jeg af mine små tvillinge-drenge da de var ca. 10 år.

Jeg vidste da godt, at spørgsmålet ville komme på et tidspunkt. Jeg havde valgt ikke at sige noget om mit job, til de blev lidt ældre og bedre kunne forstå, hvad det drejede sig om.

Hvorfor spørger I mig om det? Jamen det er fordi Lena (deres daværende papmor) havde skrevet en sms til dem, hvor der stod: “Si’ til jeres ludermor at hun skal tænke på jer, og begynde at sende nogle flere penge til jeres far.”

Jeg tænkte WHAT!!! Og OMG. Forpulede møgso. Hvordan tackler jeg lige det her bedst muligt?

Jeg sagde til drengene, at jeg lige skulle være færdig med noget, og at jeg så ville komme ind og snakke med dem og forklare, hvad det det drejede sig om.

Herefter satte jeg mig til rette i sofaen, med en søn på hver side. Inden jeg nåede at sige noget kom spørgsmålene. Er du sådan en telefonsex dame. Svar: Nej skat.

Er du sådan en der slår mennesker ihjel? Igen, “nej min skat.” Jamen er du så luder?

Arhhhhh, tænke tænke tænke, syv sporet motorvej. Er de mon rustede nok til en forklaring? Vil de kunne tackle det når de bliver ældre? vil de blive mobbet i skolen? Hvor store konsekvenser får det for dem?

Jeg valgte dog at svare: “Ja, mor er luder, men det er altså et lidt grimt ord for det.”

Derefter fortalte jeg mine sønner, at jeg er det man kalder en massagepige. Og det er en der hjælper handicappede og andre mænd, som ikke har en kæreste eller kone de kan kysse og kæle med.

Jamen hvad laver du så når du er sammen med dem? Igen; æhhhhhh.. nogle gange kysser og kæler vi. Andre gange danser mor måske for dem. Og nogen vil bare gerne snakke. Det er det mor tjener sine penge på. Når I bliver lidt ældre skal jeg nok forklare jer lidt mere om det. Er det svar nok, eller er der mere I vil vide lige nu? Nej mor, vi ville bare vide hvad en luder var.

Det viste sig heldigvis, at jeg havde gjort det rigtige. Som årene er gået har de selvfølgelig fundet ud af hvad det drejede sig om. De var rustede til svaret, de er ikke blevet mobbet eller lignende.

De er nu 20 år og stolte over, at deres mor er i stand til at have sådan et job. Deres venner syntes det er ret sejt. Så puha der var jeg heldig.

Nu vil jeg fortælle om de andre reaktioner jeg har fået fra familie og venner, når jeg har fortalt hvad jeg lavede.

Den første jeg sagde det til var min søster. Her var jeg nødt til at sige det, for jeg ville ikke rende rundt og leve et dobbelt liv. For det andet ville jeg optræde i et program på TV3. Programmet hed Sexorama, og det handlede om en escortpige fra Esbjerg – og det var så om mig. Programmet blev vist 3 dage efter jeg havde fortalt min søster om det.

Vi var ude og køre. Øhmmm, Søs jeg har noget jeg skal snakke med dig om. Hun kom med fjæset; århhh nej hvad har hun nu lavet? Kan du ikke holde ind her så skal jeg fortælle dig hvad det drejer sig om. Kan du ikke bare sige det? Nej, hold nu bare ind så skal jeg forklare.

Dyb indånding. Søs jeg er stoppet som svejser og har fået et nyt job. Hende: Som hvad? Mig: Æhhh.. jeg er startet op som escortpige.

Først lignede hun røven på et næsehorn, og så skreg hun bare af grin og svarede. Jamen det er sgu da også bare lige dig at have det job. Og så længe du har det godt med det, så er det helt fint med mig. Puha.

Så blev det torsdag, og de begyndte at vise reklamespot på TV3 om programmet jeg skulle medvirke i. Min storebror sad og så en film på kanalen, så kom der reklamer. Og så pludselig kom reklamen med hans søster der sad med en fucking grim rød paryk på og sagde, at hun da ikke syntes at mænd var dumme, fordi de betalte kr. 1.600 for en time med mig.

Min svigerinde sagde til ham: “Var det ikke Sanne??” Han fór op til min søster og flippede fuldstændig ud. Hun forklarede ham, at det var mit valg og, at jeg havde det fint med mit nye job.

Jamen hvorfor helvede går hun på tv? Det gør hun, fordi hun ikke er flov over det – og hun vil gerne være med til at vise, at der er piger der har det fint med jobbet. Måske hun kan få folk til at se lidt anderledes på faget. Se nu programmet og døm hende så bagefter, hvis altså det er det, du vil.

Nå, men programmet blev sendt, og så brød helvede selvfølgelig løs. Jeg blev kimet ned. Nogle af mine veninder græd og spurgte hvorfor jeg gjorde det mod mig selv, andre syntes det var okay. Og andre ventede med at dømme til de havde mødt og snakket med mig.

Lidt efter lidt fik jeg snakket med venner og familie og forklaret, at jeg havde det fint med jobbet, og at de mænd jeg mødte var rigtig søde. Som tiden gik kunne alle jo se, at jeg blussede mere op. Min selvtillid blev bedre og jeg var blevet en glad Sanne. Og det syntes de jo bare var fint. Igen puha.

Tiden er nu gået, og min ærlighed og åbenhed omkring mit job har omvendt en hulens masse mennesker. Og disse mennesker har fået et helt andet syn på faget. Så det var jo slet ikke så slemt at stå frem.

Det ville være skønt hvis flere piger valgte at gøre det samme, for de har det jo, ligesom mig, godt med faget.

Men på den anden side er det jo ikke sikkert, at deres børn, familie, venner tager det på samme måde. Jeg forstår godt hvis de eksempelvis vil skåne deres børn. For det kan sgu få konsekvenser for dem.

Vi kan vel kalde det for en stor ond cirkel. Pigerne tør ikke stå frem, fordi folk er så fordømmende. Og folk er så fordømmende, fordi der ikke er flere piger, som tør være åbne omkring deres fag.

I have a dream (som Martin Luther King engang sagde), om at der en dag vil komme mere åbenhed omkring jobbet. For det er jo slet ikke så slemt at springe ud af skabet, så længe ens nærmeste kan se, at man er glad og tilfreds med sit job. Og man får forklaret, at det faktisk er søde og rare mænd man arbejder med.

Gæsteindlægget er skrevet af Sanne Solskin, og er en del af Blogskolen.

The following two tabs change content below.
Gæsteindlæg

Gæsteindlæg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.

Har du noget at bidrage med?