Æresrelateret vold, æresdrab og kvinders rettigheder er igen på dagsordenen forskellige steder i verden. Det sker især efter drabet på en gravid kvinde i Indien, der angiveligt blev dræbt af familiemedlemmer, fordi hun havde giftet sig med en mand imod familiens ønske. Senest blev en kvinde dræbt af sin irakiske mand med en kølle i USA.

Men æresdrab og æresrelateret vold finder også sted blandt visse grupper i Europa. De mest kendte sager er drabene på Fadime Sahindal i Sverige i 2002, Banaz Mahmod i Storbritannien i 2006, osv. I Danmark har der været sagerne om Sonay Muhammad i 2002 og Ghazala Khan i 2005.

Men hvad er årsagen til, at familier dræber deres egne døtre?

Ifølge Joanne Payton, forsker fra Cardiff University i Storbritannien, handler det om den rolle, som kvinders ”ære” tillægges i familien og i et samfund, der er mandsdomineret og meget afhængige af hinanden. Payton, der er ved at færdiggøre sit ph.d.-studium om vold mod kvinder i Irak blev brugt som ekspert i den Emmy-vindende dokumentarfilm ”Banaz: En kærlighedshistorie” om Banaz Mahmod’s sag.

Payton fortæller, at der inden for nogle familiekollektiver er en opfattelse af, at kvinder helst skal overholde en streng kodeks for adfærd.

”Pigens ’ære’ er en del af familiens officielle ansigt, og hvis hun ikke opfører sig i overensstemmelse med traditionerne, kan det føre til, at hele familien mister respekt. ’Ære’ er en form for valuta, der afgør den enkelte families status i samfundet ,” siger Payton.

Hvis familien har en kvinde, der ikke opfører sig efter reglerne, vil det påvirke deres omdømme i lokalsamfundet.

Familien vil ikke længere være i stand til eksempelvis at shoppe, fordi kvindens adfærd ikke kun får konsekvenser for hende, men alle omkring hende,” fortsætter Payton.

Ofte kommer forældre og døtre i konflikt, fordi døtrene forlader et arrangeret ægteskab. I flere tilfælde kræver familien, at deres døtre gifter sig med en fætter eller en anden slægtning fra hjemlandet.

Når kvinden afviser eller afslutter et ægteskab, opfattes det som tab af kontrol og en kilde til skam,” siger hun.

Dr. Aisha K. Gill, der er lektor i kriminologi ved University of Roehampton og har skrevet bogen ”Honour Killing and Violence: Theory, Policy and Practice”, er enig med Payton.

”De såkaldte ’æresdrab’ begås mest i samfund, hvor det at beskytte sin familie mod vanære bliver betragtet som værende vigtigere en kvinders selvstændighed – ja, endda deres liv,” fortæller hun.

Ifølge Gill bliver “ære” ofte sidestillet med ønsket om at regulere kvinders seksualitet, så det stemmer overens de med sociale normer og traditioner.

 

Dræber for at gå med ”oprejst pande”

Ifølge Halime Oguz, integrationsvejleder hos Københavns Kommune, hvor hun blandt andet vejleder piger og kvinder, der oplever æresrelaterede familiekonflikter, skyldes æresdrab sociale faktorer og patriarkalske normer.

Æresbegrebet er det mest ultimative i nogle samfund. Hele familien har en pligt og ansvar for at opretholde den,” forklarer Oguz.

Det at gøre op med sin familie og slægts sociale normer og æresbegreber kan derfor føre til alvorlige konsekvenser.

Men når æren svigtes, føler mændene sig nødsaget til at udrydde den ansvarlige for igen at gå med “en oprejst pande” blandt hinanden, for det modsatte vil føre til en stor skam i familien og der vil blive set ned på deres identitet og deres ry vil blive plettet,” siger Oguz.

Payton mener, at æresrelateret vold kan betragtes som en underkategori af vold mod kvinder. Et specielt aspekt af æresdrab er, at gerningsmændene er ofrets egen familie, snarere end en partner.

Det betyder, at der er mere end én gerningsmand involveret, og i mange tilfælde er der tale om et aktivt samarbejde mellem flere personer for at begå en voldshandling,” siger hun og henviser til steningen af Du’a Khalil Aswad som et eksempel. I 2007 blev den 17– årig e​​pige Du’a Khalil Aswad stenet til døde i et æresdrab i irakisk Kurdistan, foran hundredvis af vidner, der filmede steningen fra start til slut med deres mobiltelefoner.

Denne kollektivitet gør, at beskyttelse af piger og kvinder, der flygter fra æresrelateret vold, bliver mere vanskelig.

Kollektivets netværk, der er fast besluttet på at spore en flygtet pige, er formidabel, hvilket gør opgaven med at finde et sikkert sted for et potentiel offer meget kompliceret,” fortæller hun.

 

Der er intet i Koranen, der legitimerer æresdrab

De underliggende årsager til æresdrab er længe blevet diskuteret. Nogle debattører mener, at drabene skyldes religionen islam, mens andre skyder skylden på normer og traditioner. Ifølge Payton bruges religion og traditioner til at retfærdiggøre drabene, men de er ikke nødvendigvis årsagen. For æresdrab forekommer også blandt nogle kristne arabere, hinduer, sikher, og — tidligere — blandt Middelhavets katolikker.

Borhan Yassin, lektor ved Lunds Universitet i Sverige, giver et eksempel fra Sverige.

En kristen palæstinensisk far dræbte i 1994 i Sverige sin datter, fordi hun nægtede at gifte sig med den ”rette” mand. Så disse drab forekommer også blandt ikke-muslimske minoriteter fra Mellemøsten,” siger han.

Oguz tilføjer:

Der er intet i Koranen eller andre islamiske tekster, der legitimerer æresdrab.  Disse drab er mere et resultat af familiers ønske om at fastholde visse patriarkalske mønstre,” siger Oguz.

Payton siger også, at i nogle tilfælde, deler mellemøstlige minoriteter i Europa mere konservative holdninger end deres fæller i selve Mellemøsten.

Der er en tendens til, at når man bor sammen med folk med forskellige ideer om kvinder og køn, så ønsker man at definere sig selv stærkere i forhold til, hvad man synes skal være traditioner,” mener hun.

Hvordan kan disse drab forebygges?

Ifølge Payton skal staten yde den samme beskyttelse og forebyggende indsats i forhold til minoritetskvinder, som de vil gøre for enhver anden forbrydelse i en anden del af samfundet. Men for at gøre det, har de brug for at anerkende de særlige forhold, der er ved forbrydelser begået af familier.

Vi har brug for, at myndighederne forstår, at det her er mere kompliceret end som så. Her taler vi om, at beskytte en kvinde mod en sammensværgelse, bestående af fædre, onkler, brødre, mødre og fætre. Det er forskelligt fra den vold i hjemmet, som politi er mere vant til se fra ægtemænd og kærester,” fortæller hun.

Oguz mener, at hvis æresdrab skal stoppes, så kræver det, at tankegangen og kulturen blandt patriarkalske fædre, der prioriterer æresbegreber snarere end individuel frihed, skal ændres.

Kultur er ikke en statisk størrelse. Tværtimod reagerer den dynamisk på nye faktorer.  Over tid vil denne tankegang forhåbentligt ændre sig,” siger hun.

 

Gæsteindlægget er skrevet af Deniz B. Serinci.

 

The following two tabs change content below.
Gæsteindlæg

Gæsteindlæg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.

Har du noget at bidrage med?