Historien om Roskilde festivalens oprindelse er lang og velsbeskrevet. Mange har udover Leif Skov fået deres navn med her og der, og få har underspillet deres egen rolle.

Sådan er det ikke med Jan Degner, der skal overtales lidt til at fortælle om dengang han var med til at stable det hele på benene. Jan er direktør for og medstifter af ArtPeople og People’sPress. ArtPeople er Danmarks største uafhænige musikselskab, med navne som blandt andet Rasmus Seebach og Folkeklubben. Her fortæller han om sin rolle i Roskilde festivalen:

”I 69 fyrede de den af i Woodstock og sådan noget ville vi jo også gerne lave, ikk.”

Så i 71 lavede jeg og et par stykker andre fra vores nystartede bookingbureau PDH Nyborgfestivalen (PDH findes endnu og står for Poulsen, Degner og Hansen, red). Festivalen blev til via nogle meget dedikerede folk fra ungdomsklubber i Nyborg, og jeg stod for musikprogrammet og markedsføringen.”

Det var Danmarks første festival og blev en kæmpe succes med næsten 10.000 mennesker og Fairport Convention som det store udenlandske hovednavn. På bedste hippie-vis skulle det bare løbe rundt, så da der var break even, lod vi folk vælte hegnet – og så var der fri entre.”

”Roskilde Festivalen skulle under navnet ”Sound Festival” afholdes et par måneder senere, så arrangørerne som var nogle musikelskende gymnasieelever kontaktede os for at få nogle tips. Det endte med at vi var dernede hver dag i en måned og hjalp til og gav vores bud på logistik, hvordan man spærrer af, annoncerer og den slags.”

Vi var jo i modsætning til dem i branchen i forvejen, omend vi ikke havde meget erfaring, vi var trods alt meget unge, glade og naive, men vi havde jo nem adgang til at booke bands. De havde godt nok en booker og partner allerede, der som den ”voksne” og myndige lagde navn til det hele. Desværre efterlod han dem med en masse ubetalte regninger og de var efterfølgende ved at komme slemt i klemme, men klarede retfærdigvis frisag og Karl Fischer som han hed forsvandt til udlandet.”

Året efter i 1972 overtog Roskildefonden festivalen. Det blev starten på et langt og spændende samarbejde. Efterfølgende stod Jan for musikprogrammet fra 1972–1981. Det var ikke et fuldtidsarbejde som i dag, men det tog mange måneder og var helt ulønnet. PDH fik dog provision af de artister der blev booket til festivalen.

Udover at booke musik stod Jan også for at afvikle musikken og sørge for lydanlæg og presse:

”Det skøreste jeg kan huske var dengang Alrune Rod skulle spille. De havde hyret en engelsk ”bombemand” til at lave fyrværkeri. Han havde pakket hele scenen ind i fyrværkeri og var ved at proppe krudt ned i en dåse, da det pludselig eksploderede mellem hænderne på ham. Han mistede nogle fingre og måtte på sygehuset. Men scenen var stadig mineret med krudt og fyrværkeri, som ingen vidste hvordan fungerede. Det var ret nervepirrende da vi skulle pille det ned, midt under festivalen.”

I midten af 70erne kom Leif Skov til og gik ind i musikgruppen. Leif Skov og Jan stod for musikprogrammet frem til 1981 hvor han fik job på pladeselskabet CBS og trådte ud. På det tidspunkt var festivalen blevet meget professionaliseret, takket være Leif Skov og andre gode kræfter i Roskildefonden.

Som Nordeuropas største, var det blevet meget attraktiv at spille på festivalen, som tiltrak store verdensnavne. I modsætning til de første år, hvor det virkelig var op ad bakke at finde de udenlandske hovednavne.

”Det skal huskes at de første år blev festivalen drevet af glade musikelskende hippier, velmenende skolelærere og kedelige, men interesserede og flinke, kommunale medarbejdere, med det formål at samle penge ind til børne– og ungdomsarbejde. Det sidste er stadig gældende. Når festivalen sluttede og den sidste sang blev spillet, gik medlemmerne af Roskildefonden på scenen og dansede vild ”soldans” til det sidste nummer. Det var ikke kønt, men det var varmt og sympatisk. I dag er festivalen en velfungerende maskine med mange innovative kræfter, der til stadighed forstår at udvikle konceptet på bedste vis til glæde for både artister og publikum.” siger Jan Degner.

”Udover en lang række fantastiske musikalske oplevelser med nogle af de bedste danske bands, husker jeg højdepunkter som Jack Bruce Bands i 1977, Bob Marley i 1978 og U2 i 1982. Desværre også den meget tragiske oplevelse under Pearl Jam i 2000, som jeg var involveret i som direktør for Sony Music som repræsenterede Pearl Jam. Der blev sagt og gjort meget forkert i den anledning.”

”Heldigvis er summen af oplevelser overvejende positive og jeg deltager stadig hvert år med glæde” slutter Jan Degner.

Gæsteindlægget er skrevet af Peter Fahmy

The following two tabs change content below.
Gæsteindlæg

Gæsteindlæg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.

Har du noget at bidrage med?