Mit lille gudebarn fyldte 13 år og skulle have grundlagt sine laster. Det var sommer og vi cyklede mod Dyrehaven ad Strandvejen.

Jeg havde 12 øl i rygsækken og ved Hellerup Strand tog vi et pitstop og drak et par pils. Da vi landede i Dyrehaven drak vi et par pils mere, inden vi skulle give den gas på Bakken.

Jeg købte et turpas til ham, så han kunne prøve alle forlystelserne. Han mødte en sød pige, og hendes forældre gav grønt lys til, at de kunne hænge ud sammen. Jeg stak dem et par hundrede og slog rod ved et ølhus.

Det blev en vellykket bakketur. Næste gang skulle vi have whiskey, mente Joe. Jeg sørgede for, at vi var alene hjemme, efter hans skoletid – og jeg købte en slavewhiskey i Aldi.

Meningen var, at vi skulle drikke whiskey med cola, men vi skulle lige have et par shots først. Joe brækkede sig og gik ned, men så fik han jo prøvet det i trygge rammer.

Uanset hvad hans forældre måtte tro om mig, lærte jeg Joe at sætte sine grænser. På samme måde havde min papfar lært mig at sætte mine grænser, da jeg var 14 år gammel.

Jeg var alt for Joe: ”Far”, onkel og kammerat.

Joe boede alene med sin mor og havde brug for en papfar. Jeg var måske ikke den bedste rollemodel, men Joe var ikke typen man tog med på fisketur. Han ville gøre alle de slemme ting, som voksne gør. Han var mit gudebarn og dækkede mit latente ønske om selv at have et barn.

Joe røg ud i noget snavs som 15-rig. Sammen med en kammeret røg han sig skæv og holdt et ægtepar op ved Østre Anlæg med splatterguns. Det kostede 8 mdr. i et ungdomsfængsel. Derefter kom han i lære som kok og var under opsyn af cafeejeren, som var pædagog.

Joe røg ud i en krise under forløbet, og han anså cafeejeren som en hustler med rockerrelationer. Serena og jeg tog ud og besøgte ham på hans værelse i et hus ved siden af cafeen på Amager. Vi fik hul på en chianti og plæderede for, at Joe skulle holde ved og blive på sin plads.

Cafeejerens mor var også pædagog og entrerede Joes værelse, klædt i læder fra top til tå. Vi prøvede på bedste vis at overbevise ham om, at han skulle fuldføre sin kokkelære. I hans lille køkken sagde jeg til ham: ”Det kan godt være en fordel at være venner med de korrupte.” Den trængte vist rent ind.

Bagsiden af medaljen er, at coke florerer i kokkekredse. Joe håndterede alle stoffer og det var slet ikke noget problem for ham. Han fik sit kokkebrev og det halve af gæsterne til festen var på Ecstasy.

Programmøren, Joes storebror, drak min Jack Daniels, når jeg var på antabus og ville have baner. Vi fik en negerpusher på, som var kæreste med vores underbo. Lejlighedsvis gav vi den gas i vores lejlighed, indtil Serena sagde stop. Så skulle alt foregå i hemmelighed. Til sidst afskaffede vi traditionen, fordi det var så ringe coke man fik for prisen 500 Kr. pr. gram.

Enden på Joes eskapader på stoffer endte med et bad Ecstacytrip, hvor han så grimme ting på væggen. Derefter blev han et mønstergudebarn med andelslejlighed, job og bil.

Men der er dage, hvor vi alle trænger til at være noget andet, end det daglige gentagne cirkus. Men hvor får man lige varen?

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?