I Danmark er vi kristne − og Gudskelov for det!

Som borgere har vi brug for et moralsk standpunkt især i nutiden, hvor vi oversvømmes af fremmede impulser, især af islamisk karakter.

Det er vigtigt med troen. Den er som et ror i oprørte vande, men det kræver, at man har den rette ydmyghed over for dens regler, for at ånden kan hjælpe én − og Gudskelov for det!

Man må dog huske på, at tro også kan være farlig, da den kan føre til fundamentalisme, det yderliggående og fanatisme. Selv Kristendommen havde antydninger af noget umådeholdent, vel fordi den stammer fra perioden før oplysningstiden, før vi blev civiliserede, hvilket man i så fald ikke kan klandre datidens mennesker for, da de ikke havde en jordisk chance for at vide dette. Vi har derfor også civiliseret kristendommen − og Gudskelov for det!

Kristus var et godt menneske, et forbillede for os alle, og han har lært os at hjælpe hinanden og gøre gode gerninger. Men også han var undertrykt af datidens mørke syn, hvorfor vi op igennem tiderne har strammet synspunkterne lidt op, så de bedre passede til os.

Eksempelvis anede Jesus intet om kapitalismens goder, såsom virksomheders frihed til at udkonkurrere andre for selv at vokse eller bankvirksomhedernes og forsikringsselskabernes eksemplariske grådighed. Da han jagede pengevekslerne ud af synagogen var det ikke af ond vilje, men ganske enkelt af uvidenhed. Vi har derfor genindført ikke blot accepten af formueindtjening, men også incitamentet hertil − og Gudskelov for det!

Da Jesu mor ville tale med ham og han sagde, at hans eneste familie var Gud, hans tro og disciplene, mente han det heller ikke så slemt. Det var jo hans mor! Familien er derfor også genindført som den kristnes hjørnesten, så han herigennem kan afstemme sine meninger og holdninger, men også igennem nutidens modeluner, der er så vigtige for forståelsen af os selv og vores fælles identitet i disse globaliseringstider. Det er jo i dag imperativt at kunne rumme alle, og vi må derfor alle klippe en hæl og hugge en tå − og Gudskelov for det!

Kristus har fået os til at indse, at Gud er vigtig, men vi har så lært Kristus, at mennesket også er vigtigt. Hvordan skulle man ellers kunne bidrage til helheden, hvis man ikke arbejder med sig selv? Ja, det tænkte Jesus nok ikke lige over, vel, men det er jo ikke hans skyld. Fra at være et ligegyldigt sandkorn i Guds ørken, har vi opløftet mennesket igennem hans beslutninger om farven på iphonen, om hvilken tv-udbyder han foretrækker og ikke mindst igennem hans stemme ved vores demokratiske valg, hvor han kan gøre en forskel, hvis altså hans kandidat vinder. Hver en sejrsstemme tæller − og Gudskelov for det!

Pacifismen er en smuk tanke, men selv Jesus bekæmpede dæmoner, og smed dem ud af besatte mennesker, og så kan han jo ikke bede os om at vende den anden kind til, når nutidens djævle truer vores frihed! Fred er en god ting, men først efter vi har ryddet op.

Endelig måtte vi også korrigere lidt på idéen om dom. Videnskaben har jo fået kortlagt vores verden og de fandt ikke den hinsides himmel, hvorfor man jo af gode grunde heller ikke kan blive vejet og dømt for sine handlinger. Men tænk på hvilken frihed det i virkeligheden giver, når dit eneste mål er din egen lykke, og selv hvis dette ikke lykkes, har vi opfundet en pille, der nok skal gøre det − og Gudskelov for det!

Kristendommen er den bedste af alle religioner, ja, det er faktisk den eneste rigtige religion, altså efter vi i vesten har finpudset den. Godt nok har ingen præster set hverken Kristus eller Gud i lang tid, og det skal hertil siges, at vi ikke rigtig bruger deres hus længere, men se det fra den lyse side − vi har på en måde flyttet troen ud i samfundet, vi udlever kristendommen, med dens glade budskab om enhver mands ret til at tjene alle de penge han vil − og hvordan han vil, om at familiens og medborgerens dyder overskygger forestillinger om fjerne riger, om egoismens vigtighed for mennesket selv, om krigens nødvendighed og om at leve i nuet, uden tyngende bekymringer om Smagsdommerens dom − og Gudskelov for det!

Det moderne menneske har modtaget Den Ultimative Mulighed (forkortet til DUM) af Kristus, for hvem har brug for, at Storebror overvåger os og enhver af vores handlinger, når PET klarer det så udmærket? Igennem kristendommen springer vi fortidens undertrykkende bånd; vi springer ud og blomstrer som forbrugere i vores frihed til at vælge varer fra de mest insisterende reklamer, til at stemme på de politikere, der er bedst til at overtale os, til at leve dét liv livsstilseksperterne anbefaler, til at gå i krig i tide og utide, langt væk fra vores trygge hjem og uden selv at deltage og endelig frihed til at vælge trosretning, for vi har jo for længst fundet ud af, at kristendommen er den eneste, sande religion, der giver mennesket stor frihed − og Gudskelov for det!

The following two tabs change content below.
Mikkel Starup
Forfatter; debuterede med Væsner på forlaget Forum 2001 og har siden foreslået radikale samfundsændringer gennem “Lovbogen”, skrevet erotiske noveller og taget billedet til “Diorama”, skrevet indgående om mysterieindvielsen i “Kulter & mysterieindvielse”, tre romaner om mystik og udgiver bladet “Religio” om religion, film, samfundet o.a. for læserne.
Mikkel Starup

Nyeste indlæg af Mikkel Starup (se alle)

Har du noget at bidrage med?