En anerkendelse af en palæstinensisk stat er først og fremmest at signal til Israel om, at man misbilliger dets bosættelses– og besættelsespolitik, mener Mellemøstspecialist Birgitte Rahbek.

Debatten om anerkendelse af Palæstina raser i flere lande. Sverige har officielt anerkendt Palæstina som stat og et stort flertal i det spanske parlament har stemt for en symbolsk erklæring, som opfordrer den spanske regering til at anerkende Palæstina. Men det har ingen praktiske implikationer, forklarer Rahbek.

”Palæstina er langt fra at være en stat, fordi det ikke har magten over noget territorium, og derfor er en anerkendelse ikke mere end et signal,” siger hun.

Imidlertid er det vigtigt signal, understreger Rahbek, der er forfatter til flere bøger om den israelsk-palæstinensiske konflikt..

”En anerkendelse er først og fremmest et signal til Israel om at man misbilliger den politik, landet fører.”

Siden Seksdageskrigen i 1967 har de palæstinensisk-beboede områder Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, været under israelsk kontrol.  I 1993 startede Oslo-fredsprocessen, der skulle føre til palæstinensisk selvbestemmelse, men processen strandede, som alle andre processer sidenhen.

I Frankrig, Storbritannien og Irland har parlamenterne på symbolsk vis opfordret til en anerkendelse af Palæstina. I Danmark støtter Enhedslisten og SF ideen om en dansk anerkendelse, mens regeringen afviser. Forslaget skal 11. december behandles i Folketinget.

Ifølge David Jano, cand.mag. i Mellemøststudier, vil der fremover komme flere og flere lande, der debatterer en mulig anerkendelse.

”Flere lande føler, at de er kommet til et punkt, hvor der ikke sker noget med fredsprocessen og forsøger derfor at lægge pres på parterne med en anerkendelse,” siger Jano.

Israelerne er delte i spørgsmålet om udenlandske landes anerkendelse.  Regeringen i Jerusalem har svaret med vrede på den svenske anerkendelse og har trukket sin ambassadør hjem i protest.

”Den officielle israelske holdning er, at man ikke kan anerkende Palæstina, før en fred er forhandlet på plads med Israel først,” forklarer Jano.

Den israelske befolkning er mere fragmenteret, oplyser Jano, der bl.a. henviser til en nylig støtteerklæring. 660 personer, heriblandt fremtrædende israelske politikere, ministre, en nobelprismodtager og militære ledere underskrev en erklæring til støtte for Enhedslisten og SFs forslag om at anerkende Palæstina som selvstændig stat.

The following two tabs change content below.
Gæsteindlæg

Gæsteindlæg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.

Har du noget at bidrage med?