Afspil

Vi ønsker, at du skal spare penge og undgå offentlig ydmygelse. Derfor afliver vi 5 sejlivede myter om din krop. Kald det bare public service.

1. Allerede når du vakler ud, og skænker din morgenkaffe, har du sat stort set hele din hjerne i sving

En sejlivet myte fortæller, at vi mennesker kun bruger ca. 10 pct. af vores hjerne (eller hvilket som helst tal under 100 pct.). Det er vrøvl.

Din hjerne består af specialiserede funktioner og regioner (med fede latinske navne). Allerede når du skal have din morgenkaffe, skal du huske hvor koppen, kaffemaskinen og mælken står. Du skal ramme koppen, når du skænker, og du skal efterlade plads nok til mælken. Samtidig skal du jo helst ikke vælte, og du skal huske at trække vejret, mens du skænker kaffen. En serie aktioner, der afstedkommer neuronstorme, der involverer det meste af din hjerne.

Selv når du sover, er der gang i hjernen. Samtidig er det korrekt, at ikke alle dele af hjernen affyrer neuroner samtidig. Inaktivitet kan også have en funktion, og betyder ikke, at den pågældende funktion eller region er uudnyttet.

Den dårlige nyhed er altså, at du ikke har 90 pct. uudnyttet hjernekapacitet, du kan skyde skylden på. Den gode nyhed er, at en anden udbredt hjernemyte, der hævder, at voksne ikke laver nye hjerneceller, heller ikke passer.

Her kan du teste hvor mange hjernemyter, du går rundt og tror på.

2. Din lever og dine nyrer renser din krop. De er helt, helt ligeglade med dit seneste detox-påhit

En anden populær myte handler om, at du kan rense (detoxe) din krop ved at følge en bestemt diæt, eller ved at skylle dine tarme. Det er sludder.

Din lever og dine nyrer (og din hud og lunger) renser din krop dag ud og dag ind, og så længe du ikke mishandler dem ved fx overdrevent alkoholindtag, så sørger de for, at du er renere end Rolf. Og a pro pos hjernen så bliver den såmænd også vasket, mens du sover.

Takket være dine hårdtarbejdende organer, så sker der IKKE ophobninger af affald i din krop. I så fald ville du nemlig formentlig dø, eller i det mindste have behov for akut medicinsk behandling. Derfor skal du ikke bruge penge og tid på kvaksalvere eller produkter, der hævder det modsatte.

Den eneste form for »detox«, det giver mening at tale om, er den fx alkohol– eller stofafhængige gennemgår, når de bryder kroppens tilvænning til, at bestemte substanser er forudsætning for en form for velvære.

Spis og drik fornuftigt, og brug din krop, så klarer dine trofaste renovationsorganer resten. De er langt mere geniale, end noget du i din vildeste fantasi kan udtænke.

3. Du får ikke gigt af at knække fingre eller andre led. Det er ikke knoglerne, der siger lyde – det er små vakuumbobler

Du er sikkert blevet formanet om ikke at »knække« fingre, fordi det med tiden vil medføre leddegigt. Det passer ikke.

Det er naturligvis helt fair, at dine omgivelser ikke bryder sig om lyden, når du knækker fingre, tæer, ryg eller andre led. Hvis du fortæller dem, at lyden slet ikke kommer fra dine knogler, men fra små vakuumbobler, der brister, så kan det være, at de ikke finder lyden helt så slem. Det svarer jo dybest set til at poppe bubble wrap.

Boblerne opstår, når du skaber mere plads i leddet, ved at bøje eller trække det. Fænomenet hedder kavitation, og er dannelse af gas– eller vakuum-bobler i væske.

I den mere kulørte afdeling så vandt en fyr ved navn Donald Unger i 2009 den humoristiske, alternative Nobel-pris – Ig Nobel-prisen – for at have knækket knoerne på sin venstre hånd hver dag i mere end 60 år, mens han havde undladt at knække højre hånds knoer. Begge hænder havde det fint.

Så bliv endelig ved med at poppe vakuumbobler i dine led.

4. Dine smagsløg der registrerer sødt, salt, surt og bittert har ikke hver deres placering i munden. De er over det hele, og langt ned i halsen

Du har formentlig lært i biologi, eller måske allerede i børnehaven, at tungespidsen registrerer den søde smag, mens den bitre smag registreres bagerst på tungen og surt og salt på siderne. Det får børn stadig at vide den dag i dag. Det er en røverhistorie.

Det er en virkelig sejlivet myte, for allerede i 1974 blev det påvist, at de forskellige smagsløg er spredt over hele munden. Faktisk findes de også langt ned i halsen. Det er bl.a. derfor du ørler, hvis du har spist noget uhensigtsmæssigt. Spredningen af smagsløg i mund og svælg er desuden unik for hver af os, og kan derfor sammenlignes med fingeraftryk.

Siden er smagen umami blevet føjet til de fire, så man i dag opererer med fem smage. Umami optræder derfor ikke på det traditionelle — og altså forkerte — kort over smagsløgenes placering. Også umami kan smages i hele munden.

Myten stammer angiveligt fra en anset psykolog ved navn Dr. Boring(!), der i 1942 fejlfortolkede/strammede resultaterne fra en tysk PhD-studerende, der i 1901 havde foretaget forsøg med smag og smagsløg. Heller ikke Dr. Boring hævdede i øvrigt, at smagsløgene var grupperet sammen, men det blev altså den gængse udlægning af de forvanskede studier.

Den myte blev manet i jorden for 40 år siden, men det har altså ikke taget livet af den.

5. Selvfølgelig afgiver dit hoved ikke mest kropsvarme, når det er koldt. Det udgør jo kun 10 pct. af din samlede kropsoverflade

Dine forældre har formentlig lært dig, at når det er koldt, så er huen det aller– allervigtigste at huske, fordi det er fra hovedet, du afgiver mest varme. Det er sniksnak.

Hvis du begiver dig ud for at bygge snemand uden benklæder på, men iført en nok så ulden hue, så bliver det svært at holde varmen. Dine ben repræsenterer en markant større kropsoverflade end dit hoved, og varmeafgivelsen er ikke spor mindre der, end på din isse.

Man klæ’r sig på fransk, og fryser på dansk, som min salig farmor sagde. Det gælder hele kroppen.

The following two tabs change content below.
Mikkel Skov Petersen
Overvejende forhenværende og fraværende, men det er da også en start.

Har du noget at bidrage med?