Afspil

Jeg er træt og frustreret. Dels fordi jeg sad længe oppe i går, og så nyheder og drak for meget. Mens absurde situationer udspillede sig på tv, hvor stive nattegæster fjollede og grinede bag alvorlige rapportere, uden nyt at rapportere ved Nørreport, blev det tydeligt for mig, at min største frygt ikke er terrorangreb fra syge personer, men den fuldstændig inkompetente måde, vi har forsøgt at komme terrortruslen til livs siden 11. september.

Der findes ikke én leder i dansk politik, jeg har tillid til, i en situation som denne . Jeg væmmes ved de agressive forsøg på ikke at fremstå ‘svag’, der endnu engang er forsøg på at kapre stemmer fra DF op til det forestående folketingsvalg.

Så længe vi som statsministeren reducerer terroristernes motiver til et ønske om at knægte ytringsfrihed og ‘vestlige værdier’ — så længe vi fokuserer på vores ret til at provokere tilbage og ikke ‘at lade os kue’ — misser vi fuldstændig muligheden for rent faktisk at gøre noget ved den ekstreme og skræmmende vold.

Angrebet på synagogen skulle gerne have gjort det tydeligt, at årsagerne til angrebet skal findes i en langt mere grundlæggende frustration og magtesløshed, og ikke i en tegnet profet med hundekrop.

Angrebet på synagogen peger direkte tilbage på Israel-Palæstina-konflikten, der til stadighed står som det stærkeste symbol på Vestens massive militære, politiske og økonomiske overmagt i Mellemøsten gennem årtier. Angrebet bør minde os om, at vi ikke kan og skal ignorere de omkostninger, vores involvering i Mellemøsten, heriblandt også Afganistan og Irak, har haft for befolkningerne i disse lande, og hvorfor det er så oplagt at betragte Danmark som en undertrykkende magt, der ikke blot lægger lande i grus og dræber fædre og sønner, men også efterfølgende insisterer på at håne dem og deres tro i aviser og tidsskrifter.

Gerningsmanden er død. Vi får desværre aldrig mulighed for en retssag, hvor vi kunne finde ud af, hvad der foregik i hans hoved — hvad der gjorde, at han var kommet derud, hvor han mente, det var i orden at slå ihjel.

Men vi må insistere på at forstå årsagerne til hadet, for at blive klogere på hvordan vi kan komme terroren til livs . Og vi må insistere på at diskutere, hvordan vi selv har været med til at skabe vores fjender , så vi kan lære af vores fejltagelser. Først da kan vi begynde at angribe årsagerne til hadet og ikke blot de mennesker, der bærer det.

The following two tabs change content below.
Gæsteindlæg

Gæsteindlæg

Skriv til os på denfri@denfri.dk hvis du gerne vil prøve dig frem her eller har tek­ster af sam­funds­re­le­vant karak­ter, som du gerne vil have ud til et større publikum.

Har du noget at bidrage med?