Afspil

Vi, (Bitbureauet, red.) har sammen med en lang række andre organisationer sendt et brev til Justitsministeren, hvor vi opfordrer til ikke at genindføre sessionslogningen.

Indlægget er syndikeret fra Bitbureauet.

Det er kommet frem at Rigspolitiet og Justitsministeriet ønsker at genindføre den nyttesløse og nu afskaffede sessionslogning i forbindelse med revisionen af logningsbekendtgørelsen i det indeværende folketingsår. Som Berlingske kunne fortælle:

Politiet begrunder ambitionen med, at det er »helt afgørende« at få oplysninger om, »hvem der kommunikerer med hvem i hvilket tidsrum, og hvor de pågældende var på det pågældende tidspunkt, hvad enten der kommunikeres via telefoni eller internet, analogt eller digitalt«

Der er imidlertid tre grundlæggende problemer forbundet med en genindførsel af sessionslogningen: Et teknisk, et juridisk og ikke mindst et politisk.

Teknisk set er det ekstremt nemt at omgå logning af indholdet af ens internettrafik ved hjælp af fx VPN, Tor eller anden anonymiseringsteknologi. Det må man gå ud fra at Justitsministeriet og Rigspolitet er klar over. Det må betyde at det eneste saglige rationale for at genindføre sessionslogningen er at indsamle lokationsdata fra folks smartphones i takt med, at mindre og mindre kommunikation er “gammeldags” telefonopkald og sms’er.

Hvis hver enkelt datapakke fra din telefonen bliver registret med lokation, får politiet et fintmasket net over præcis, hvor du er hvornår, med mindre du sætter din telefon på flytilstand eller lader den blive hjemme. De tekniske begrænsninger ved sessionslogning gør at den højest er effektiv over for de mest inkompetente kriminelle.

Juridisk set, ved vi at EUs logningsdirektiv blev kendt ugyldigt, fordi det stred mod grundlæggende menneskerettigheder. Justitsministeriet har imidlertid en særlig læsning af dommen møntet på at bevare den nuværende lovgivning intakt, i modsætning til en række andre EU-lande, hvor man har valgt at afmontere direktivet fra lovgivningen.

Udspillet fra de 20 organisationer, hvor Bitbureauet er medafsender er, at hvis internetlogningen søges genindført vil vi bede EU-Kommisionen undersøge lovligheden af dette, hvilket jo kan lede til et sagsanlæg fra Europæisk side, hvis ikke det kommer hjemmefra.

Politisk set er problemet at masseindsamling af persondata er et overgreb på befolkningen. Overvågning er noget man retmæssigt retter mod folk der er mistænkt for kriminalitet. Hvis der indsamles oplysninger om hele befolkningen, er det fordi vi kollektivt er under mistanke, og så lever vi ikke længere i en retsstat, men i en politistat.

At vi lever i en retsstat betyder at vi i udgangspunktet er uskyldige. Det som Justitsministeriet og Rigspolitiet ønsker er et opgør med det grundprincip. Overgrebet bliver begrundet med at det er et praktisk redskab for politiet, men med den logik kan man komme langt ud af nogle retspolitiske tangenter, hvor politiets redskaber vejer tungere end befolkningens rettigheder. Og det er totalitarisme.

Det er påfaldende, at det siden logningsbekendtgørelsens indførsel har været planlagt at den skulle tages op til revision, men at en sådan år efter år er blevet udskudt med den begrundelse, at man afventede en revision fra EUs side, før man lavede noget om i Danmark. Nu er nølet fra dansk side imidlertid udskiftet med hastværk efter at EU-direktivet blev underkendt. Den danske revision peger på maksimering af efterforskningsmæssigt ubrugelig overvågning uden hensyn til befolkningens grundlæggende rettigheder.

The following two tabs change content below.
Bitbureauet
Bitbureauet er en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet, der kæmper for et frit og åbent internet. Vi arbejder for et internet hvis infrastruktur er transparent og beskyttet af en lovgivning som sikrer innovation og fri kultur.

Har du noget at bidrage med?