Hvis man spørger danske journalister, så lider det moderne mobilforbrugende menneske af FOMO. FOMO er en forkortelse for “Fear Of Missing Out” og betyder altså kort og godt frygt for at gå glip af noget. Men tjekker du virkelig din mobil af frygt?

Indlægget er syndikeret fra Virkeligheden.dk

Frygt for at gå glip af noget er naturligvis et helt reelt fænomen, som alle har oplevet. Det er derfor vi vælger at gå til et møde på arbejdet, selvom vi i virkeligheden ikke er så interesserede i emnet (eller måske er syge), for hvad nu hvis noget vigtigt blev aftalt, og vi ikke var med? Det er også derfor vi går til den der fest eller tjekker arbejdsmails i perioden op til en vigtig begivenhed i firmaet. Der er altså ikke noget problematisk i selve begrebet. Vi har alle været der.

Men nu har danske journalister opdaget FOMO som hele forklaringen på at moderne mennesker konstant tjekker deres mobiltelefoner. FOMO er simpelthen for mange blevet synonymt med at være meget optaget af sin mobiltelefon. At “lide af FOMO” betyder at tjekke sin mobil ofte. Bum.

Jeg kan sagtens forstå, at journalister finder begrebet FOMO lækkert og komplet uimodståeligt . For det første er FOMO jo en 4-bogstavs-diagnose ligesom ADHD eller PTSD. Allerede dér ved man jo bare, at man har fat i noget, der er sandt og har tyngde. Desuden lyder FOMO jo skide anglosmart på den brandede måde, lidt som NIKE, WIFI eller TAXI. Og sidst men ikke mindst; FOMO lyder jo faktisk også ret meget som homo, når man tænker over det. Og det gør det bestemt ikke mindre pikant .

Endelig er der nok også noget i nyhedsjournalisters arbejdsrelaterede brug af medier, der faktisk gør dem til frygtsomme mediebrugere. De er nemlig bange for ikke at få en nyhedshistorie lige så hurtigt som konkurrenterne. Men at sætte lighedstegn imellem FOMO og at tjekke sin mobil ofte, er desværre noget poppet ævl  for de fleste af os. Lad mig forklare hvorfor.

Realitycheck: Tjekker du selv af frygt?

Prøv lige at lave et realitycheck på dig selv. Har du virkelig en fornemmelse af, at de ting der sker på Facebook er nogen, du bare ikke må gå glip af — lige nu? Tjekker du din mobil af frygt for at gå glip af noget? Mit gæt er, at det er gældende en gang imellem — ofte hvis der er noget der finder sted på arbejdet eller socialt. Resten af tiden er det mit kvalificerede gæt, at du faktisk er drevet langt mere af nysgerrighed og af lyst, end af frygt.

Hvis vi ser på de mekanismer, der almindeligvis driver den slags tjekkeadfærd, hvor man bare tjekker for at tjekke — så foregår de ved, at vores hjerne udskiller kemiske stoffer — bl.a. dopaminer, som belønner os, når der er “kommet noget”. Og selve dette at se om der er “kommet noget” er ikke primært en frygtadfærd.

Det er en jæger/samler adfærd, hvor vi konstant ser om der er kommet noget, vi kan høste og som kan mætte et behov i kortere eller længere tid. Det er her “medieafhængighed” har en vis lighed med anden afhængighed — det giver et kortvarigt fix og træner os efterhånden til at gentage adfærden, indtil vi ikke længere kan huske, hvorfor vi udfører den.

Lav en opmærksomhedsøvelse med mig nu. Prøv at være opmærksom på hvad der sker i din krop, næste gang du får lyst til at tage mobilen frem . Det kan måske være, at du lige får lyst til at tjekke noget nu, hvor jeg minder dig om det. Læg mærke til, om du får en nysgerrighedsimpuls — “hov, måske er der kommet noget godt”, bemærk derefter, hvordan du måske kan mærke dit arousal-niveau stige, allerede mens du tager mobilen frem, og når du bladrer rundt i indholdet. Er der mange notifikationer? Er der kommet noget fra en du gerne vil kontaktes af? Det får måske pulsen til at stige lidt og giver en følelse af meget let stress eller mild opstemthed. Når du har tjekket, hvad der var på den ene platform, så begiver du dig måske videre til den næste, indtil du har været hele vejen rundt. Derefter falder dit arousal-niveau måske — og du lægger mobilen væk, indtil den cyklus gentages.

CyklusDopamin udløses primært af jagten på indhold

Studier i dopamin hos dyr tyder på, at det ikke er mens deres bytte fortæres, at deres dopaminniveau er højest. Det er mens de jager eller samler føde. Hvis vi overfører dette til mennesker, så er det faktisk ikke mens du læser, hvad dine venner har skrevet, og hvem der har liket dit indlæg, at du oplever størst stimulans.

Det er fra det øjeblik du kommer i tanke om mobilen og begynder at tjekke den, og indtil du har overstået din “jagt”. Og hvis det netop er jagten på noget, der giver dig det største skud dopamin, så har vi i hvert fald en ret solid forklaring på, at du konstant tjekker — selve det at tjekke mobilen og se at der er “kommet noget” er nemlig tilfredsstillende i sig selv . Lige meget hvad det er der så er kommet.

Og her adskiller tjekke-adfærden sig markant fra frygtadfærd. Hvis du virkelig var drevet af frygt for at gå glip af noget, så ville du vel blive glad blot hvis du loggede på Facebook og så at der heldigvis ikke var sket noget som helst siden du tjekkede sidst, ikke? Det ville være tegn på, at du var 100% opdateret, og intet nyt var sket, imens du var væk.

Men er det virkelig den følelse du får, hvis du tager mobilen frem og tjekker de sociale medier? Nej, vel? Hvis du skal være ærlig, bliver du nok en smule skuffet hvis der ikke er sket noget. Der skal helst være notifikationer, men eller skal der i det mindste være sket noget nyt i feedet. Og grunden til, at du får denne følelse, er, at du ikke er drevet af FOMO, men af nysgerrighed  og en jagt på lystfølelse, der i langt højere grad ligner jægerens og samlerens.

Ikke FOMO, men “at høste”

Jeg kan ikke forhindre journalister i at bruge deres yndlingsbegreber, og jeg vil gerne slå fast, at vi da naturligvis er bange for at gå glip af noget fra tid til anden, men jeg kan foreslå dig at droppe FOMO-sygeliggørelsen som en total forklaring på alle der tjekker mobilen ofte, og i stedet se på vores adfærd som om du høstede indhold.

Forestil dig at nyt indhold, svar på beskeder, likes og notifikationer gror frem — som små velsmagende spirer — jo længere du lader mobilen liggende lommen. Og forestil dig nu at du passer flere haver: Twitter, Instagram, Facebook, Linkedin, Email osv. Når du tager mobilen frem, er det i håb om at der er “kommet noget”, og selve muligheden stimulerer dig. Du høster derefter alt der findes på de forskellige haver, og når du har gjort det, lægger du mobilen væk og venter til der måske er groet noget nyt frem.

Denne forklaring er for det første langt mere i overensstemmelse med både psykologisk forskning og generel forskning i biologiske systemer — men den er faktisk også langt mere sympatisk og æstetisk end FOMO. Vil du virkelig gerne købe en forklaring hvor du måske 100 gange om dagen rammes af frygt?  Eller vil du hellere være en indholds-jæger/samler, der passer sine digitale haver?

The following two tabs change content below.
Anders Colding Jørgensen
Altid på udkig efter den anden vinkel. Psykolog og foredragsholder til hverdag. Når man ikke kan holde sin kæft, kan man lige så godt leve af at tale.
Anders Colding Jørgensen

Nyeste indlæg af Anders Colding Jørgensen (se alle)

Har du noget at bidrage med?