Afspil

For nylig kritiserede jeg, hvordan Politiken og andre medier dækkede computerspil ved ofte at fokusere på negative sider af spil, for eksempel hvordan computerspil tvinger børn til at bruge en masse penge. Artiklen faldt ikke i god jord hos Politiken, så vidt jeg kan forstå. Andre mente, at min kritik var lidt omsonst, fordi jeg anklagede Politiken for faktuelle fejl uden egentlig at underbygge mine anklager. Det må jeg jo råde bod på.

Først og fremmest vil jeg understrege, at artiklens pointe primært var at fremhæve problemet i, at danske medier skriver om computerspil, uden at have den store viden om dem . Nu er computerspil ikke rocket science, som man siger, men man burde i det mindste kunne forvente, at en journalist har styr på sit stof, når det resulterer i en artikel.

Inden du læser videre, så gør dig en selv tjeneste at læse Politikens “Guide: Her skal alarmklokkerne ringe, når børn fristes af pengespil”, for artiklen består af seks pointer, som jeg nu piller fra hinanden. Men jeg forklarer også lidt grundigere end Politiken, så pointerne faktisk giver mening frem for blot at agere som én lang skræmmekampagne. Derudover vil jeg – tro det eller ej – sågar også støtte lidt op om nogle af pointerne i artiklen.

1. Derfor plager dit barn om flere penge til sit FIFA-spil

Abel har en PlayStation 4, som koster 3.000 kr (hvis den er købt hos en forhandler, der ligger i den dyre ende). Samtidig skal han have et såkaldt PlayStation Plus-abonnement, som koster 115 kroner for 90 dage (eller 375 kroner for et år) ulig de 150 kroner, som Politiken nævner, for tre måneder – Plus-abonnementet er påkrævet for at kunne spille online, altså over nettet, mod andre, fx hans venner.

Abel begynder at spille med vennerne, men ifølge Politiken klarer hans hold sig ikke specielt godt. Vennerne har nemlig betalt sig til bedre resultater, og derfor må Abel jo også punge ud for ikke at være den sociale taber i vennekredsen.

Dette skyldes, at vennekredsen åbenbart spiller FIFA Ultimate Team (også kendt som FUT), hvor man køber sig til bedre spillere via pakker med kort – helt ligesom vi kender det fra 1990erne, hvor det hele dog foregik analogt med samlekort. Man kan faktisk også blot spille FUT uden at betale en eneste krone. Man optjener nemlig den digitale valuta i spillet ved at vinde kampe og nå visse mål. Vil man derimod hurtigere frem i spillet, koster det dog kolde kontanter.

Hvis dit barn blot holder sig til den almindelige form for FIFA online mod vennerne, behøver han eller hun slet ikke at punge ud. Er der derimod et socialt pres fra vennerne om, at succes i FUT er et absolut must – ja, så må du som forælder overveje, om det er pengene værd.

Et godt tip er, at et barn ikke skal have adgang til et dankort . Der er en grund til, at man skal være 18 år gammel (eller 16 år afhængig af typen af kort), før man kan få den vidunderlige plastikdims. Er denne løsning ikke holdbar, så få dit barn til at tjene lommepenge. Tøm opvaskeren, gå med hunden, gør et eller andet. Lad være med bare at betale for digital valuta i FIFA uden omtanke – dit barn kunne jo tro, at man kan betale sig fra alt i denne verden.

2. Masser af ekstra indhold til pc-spil

Folk, der bryder sig om computerspil, og som ejer en PC, har helt sikkert den digitale distributionsplatform Steam installeret. Tænk på Steam som Amazon eller Zalando – bare for computerspil.

Steam er en digital markedsplads, hvor alle – og jeg mener alle – sælger deres spil eller i det mindste håber om at kunne sælge deres spil. Det er den ubestridte markedsplads for computerspil. Det er – som Politiken forklarer – gratis at oprette en bruger her. En bruger er påkrævet, da alt, man køber, bliver knyttet til ens Steam-konto. Det gælder spil, ekstra indhold til spil og alt andet, man finder på Steam.

Det unikke ved Steam er, at PC-platformen tilbyder et langt større udvalg af spil end i de fysiske butikker. Det er simpelthen resultatet af strømningen indenfor PC-spil, hvor digital distribution er fremtiden. Det betyder også, at langt de fleste spil er billigere på Steam, end hvis man skulle købe dem i fx FONA eller GameStop. Der er undtagelser som fx Call of Duty eller Far Cry, fordi disse spil falder ind under den såkaldte AAA-kategori. Dette er spilbranchens svar på Hollywood-blockbusters. De koster stort set det samme på Steam som i de fysiske butikker, fordi folk simpelthen er villige til at betale overpris for dem.

På Steam er der dog ofte udsalg, hvilket kan få folk til at købe mange spil på meget kort tid, fordi Steams udsalg er notoriske for vilde rabatter (som alligevel ikke er så vilde). En psykologisk forklaring på dette kan blandt andet læses her, hvor jeg får en psykolog til at forklare, hvorfor vores hjerner elsker Steam-udsalg.

Når man tænker på, hvor mange spil, der egentlig er at finde på Steam, så er det overraskende få, som udbyder “virtuelle ting” til salg, som Politiken nævner (hvis vi lige ser bort fra decideret ekstraindhold, der betyder længere spilletid). Man kan købe ekstra tilbehør til blandt andet figurer i spil. Det er fx uhyre populært at anskaffe sig hatte i flere forskellige spil (don’t ask, visse tendenser inden for computerspil giver ikke den store mening).

Der er faktisk ikke så meget at anfægte i denne pointe, men det er værd at understrege, at tilbuddet af ekstra indhold følger den røde tråd, som alle firmaer som regel går efter. Den røde tråd fører nemlig til omsætning, som skal afhjælpe de røde tal på bundlinjen.

Dette kaldes almindelig forretningssans, hvilket børn sjældent forstår. Derfor er det vigtigt, at man som forælder sætter sig ind i, hvad ens børn spiller, og hvorfor de gerne vil have ekstra indhold til spil. Er der virkelig bare tale om en hat, eller har det ekstra indhold et formål? Og husk på: Når man er 12 år gammel, kan en virtuel hat betyde alverden, når alle ens venner har den , men man selv render rundt med et hatte-løst hoved.

3. Køb dig frem i spillet

Politiken har ret. Man kan købe sig frem i mange spil. Spilfirmaer er gode til at udnytte dette, og hvem kan egentlig klandre dem? Det kaldes almen forretningssans omend uden den store samvittighed, vil nogen måske mene.

Måske burde man overveje, om ikke børn bør lære, at tålmodighed er en dyd, at det kan betale sig at gøre en indsats , og at hårdt arbejde som regel resulterer i fine resultater.

Hvis de ikke forstår dette (de er trods alt børn), så træd i karakter. Genlæs eventuelt pointen med lommepenge.

4. Køb nye baner og figurer

Mange spil får efter deres udgivelse (eller sågar inden) en masse ekstraindhold, som koster ekstra penge. Dette er en efterhånden ikke helt ny trend inden for computerspil, som der er mange delte meninger om. Faktum er dog, at forretningsmodellen er kommet for at blive, og man derfor både som forælder og barn må tage stilling til dette.

Ofte drejer det som ekstraindhold i form af nye baner, bedre våben eller sågar såkaldte skins, hvor man kan få ens figur til at se anderledes ud. Nogle gange er det fesent, andre gange er det faktisk kvalitet for penge. En ting, det dog ikke er, er, at man betaler for fx bedre grafik i et spil.

Man kan mene, hvad man vil om ekstraindhold i computerspil, men det er ikke meget anderledes, end at købe en udvidelse til Bezzerwizzer. Ofte betaler man for at få mere tid ud af et spil, andre gange for at få mere underholdning ud af spillet, og er man særdeles heldig, så er det begge dele på én gang.

Kort sagt betaler man penge for at få mere indhold. Om det er pengene værd er så en helt anden sag.

5. Bestil nye spil på forhånd

Når nu Politiken nævner i deres overskrift, at alarmklokkerne skal ringe, så er det måske lidt underligt, at de fremhæver en pointe, som egentlig bunder i et som regel godt tilbud.

Det er en tradition, at man kan forudbestille spil og dermed score sig en eller anden bonus – netop fordi man vælger at forudbestille sit spil. Faktisk er der ofte penge at spare, især på digitale platforme som Steam, fordi de ved forudbestillinger tilbyder en rabat på mellem 10–20%, hvorefter spillene sælges til fuld pris fra og med udgivelsesdagen. Man betaler altså ikke ekstra ved at bestille spil på forhånd (men man kan dog efterhånden spare penge på at vente med at købe spil i fysiske butikker til et par uger efter udgivelsen, fordi de hurtigt falder i pris).

Spiludgivere tilbyder ofte, at man får ekstra indhold (se evt. punkt 4) ved at forudbestille. Til tider kan man forudbestille specielle udgaver af et spil, hvor der medfølger fx en figur af spillets hovedperson eller samleobjekter, der strækker sig lige fra en kuglepen til underbukser (ja, seriøst).

Igen er der tale om en vurderingssag, hvor man må tage stilling til, om det virkelig er nødvendigt at forudbestille et spil. Er ens barn helt vild med FIFA, og bliver det købt hvert år, når seriens seneste udspil lander, så er en forudbestilling ikke helt tosset. Det resulterer ofte i fx ekstra stadions eller valuta til det tidligere omtalte FUT, som ens barn rent faktisk kommer til at bruge i spillet.

Med andre ord er forudbestillinger ofte rettet mod fans. Det er helt ligesom, når en film bliver udgivet i en speciel udgave på blu-ray. Man betaler lidt ekstra for kræs, som fans vil sætte pris på.

Det er en smart måde for spiludgivere at sikre sig solgte spil på, men det er ikke et tvungent køb. Og vil ens barn virkelig gerne have en speciel udgave af et spil, så lad være med at spurte ned i den nærmeste FONA. Tag i stedet et kig på fx Amazon, hvor der ofte er penge at spare for nøjagtig samme udgave af spillet, som de fysiske butikker i Danmark tilbyder. 20 minutters research kan hurtigt betyde en prisforskel på 100 kroner, når man køber computerspil .

6. Tab eller vind i væddemål

Danske Spil er begyndt at tilbyde odds på e-sport. Det samme gælder udenlandske betting-portaler, som Politiken nævner. Det er en gråzone, især når man bevæger sig ud på udenlandske sider, og hvis der er noget, man virkelig skal holde øje med, så er det betting på e-sport .

E-sport er nemlig i buldrende fremgang, og bliver der ikke sat ordentligt tjek af alder på, er det ganske naturligt, at ens barn hurtigt kan smide en masse penge væk her. Det er betting i en nøddeskal, og derfor også et emne, man som forælder bør være opmærksom på.

7. Sæt dig ind i PEGI, forældrekøb og computerspil

Politiken har ikke et syvende punkt i deres guide til computerspil, men det har vi . Når ens børn spiller computerspil (og det gør de på den ene eller anden måde), så lad være med at frygte det. Det er fremtidens underholdning på både godt og ondt.

Først og fremmest: Sæt dig ind i PEGI, den europæiske aldersgrænse for computerspil. PEGI er ikke lovpligtigt forstået på den måde, at et spil med en PEGI på fx 16 år ikke er ulovligt at sælge til et barn under denne grænse. PEGI er blot en anbefaling til forældre og børn om det indhold, som et spil byder på. Det kan være af voldelig karakter, seksuel karakter eller en helt tredje karakter.

Ofte ser man, at børn på 12 år eller yngre spiller computerspil, som egentlig anbefales til unge på 16 år eller ældre. Det er der ikke nødvendigvis noget galt med, hvis blot man sørger for at snakke med sine børn om spillet og dets indhold. Forklar, stil spørgsmål, diskutér. Det er trods alt kun computerspil, men spillene bliver mere og mere samfundsrelevante, så grib nu bare chancen, før det er for sent. Dit barn har måske noget klogt at sige.

Samtidig kan en simpel YouTube-søgning på et spil hurtigt give én et indblik i, hvilket slags spil ens barn spiller. Faktisk er YouTube din bedste ven her. Brug 10 minutter på at se en video af et spil, som dit barn elsker . I værste tilfælde lærer du noget om spillet, så du kan snakke med dit barn om det. Det er vist det, man kalder win/win.

Gider du ikke se traileren på YouTube, kan det anbefales, at du simpelthen sætter dig ned og spiller et spil med dit barn. Mange spil gør det i dag muligt at spille sammen, og selv hvis det ikke er en mulighed, ender du måske alligevel med at forstå, hvorfor Grand Theft Auto er et af de vigtigste samfundskritiske kulturprodukter i det 21. århundrede  (også selvom dit barn måske endnu ikke er i stand til at forstå et så komplekst begreb).

Derudover er det en god idé at forstå, hvordan køb foregår på fx en PlayStation eller iPad. Det er muligt for forældre at opsætte en ekstra sikkerhedsforanstaltning, så de skal godkende køb. Det betyder, at børn ikke kan købe for hundredevis eller sågar tusindvis af kroner uden accept fra en forælder. Du kan finde links til vejledninger om forældrekøb i bunden af denne artikel.

Og så er din sunde fornuft muligvis det vigtigste redskab, du overhovedet kan komme i nærheden af. Politiken og andre medier hopper ofte med på bølgen om, at computerspil gør mere skade end gavn. Her er der kun at sige: Alt med måde. Computerspil er i dag en fast bestanddel af de fleste børns liv. Computerspil er ofte ekstremt sociale, fordi børn og unge både bruger dem til underholdning og social platform , hvor de vedligeholder venskaber og fx lærer at samarbejde.

Omvendt kan computerspil være asociale, og de fleste kan nok blive enige om, at det ikke er sundt at spille computerspil fra morgen til aften (medmindre det er ens job, men hvis det er det, er man forhåbentlig ikke et barn). Det samme kan siges om overdrevent brug af fx tv og X-Factor som en fast bestanddel af ens liv.

Som sagt: Alt med måde – og husk så den sunde fornuft.

Er du forælder, og har du spørgsmål om (dit barns brug af) computerspil, kan du spørge Julie Horup på Twitter eller via email.

The following two tabs change content below.
Julie Horup

Julie Horup

Julie Horup skriver om computerspil. Du ved, bip bip og sår’n.

Har du noget at bidrage med?