Hej Andi, sagde en yngre kvinde til mig ved udgangen til Føtex på Ydre Nørrebro.

What? Hvem var denne 30-årige steg? Det blev klarlagt i løbet af 2 minutter. Hun var Karina, den store pige i børneklubben Thors Hammer i Mjølnerparken i 1988 for 20 år siden. En børneklub hvor jeg var medhjælper.

Karina ville gerne lave rengøring med mig. Jeg havde et mindre firma dengang, og kunne godt bruge en frisk medarbejder. Der var bare et lille problem. Karina kunne kun træffes efter kl. 12.

Historien er, at jeg kendte hendes storesøster fra Tingbjerg. Charlotte som var speednarkoman – med nål – og lillesøster Karina var blevet smittet af denne grimme vane. Dog ikke med nål.

Karina boede nu i 2400 NV og søsteren boede i samme blok. Lillesøster sørgede for rengøring, både hos storesøster og moren, som stadig boede i Mjølnerparken og havde en lille hvid puddelhund, som legede med vores kat der i slutfirserne.

Karina studerede til pædagog, men havde meget fravær pga. hendes last. Sagen blev ikke bedre af, at det var et belastet kvarter derovre i NV. Her parkerede man tabere og muslimer, som i 2200 N. Byfornyelse og dyre ejer– og andelslejligheder skabte grobund for unge tilflyttere, som studerede i kbh. Den nye overklasse levede på klods i forældrekøbte lejligheder og visakortet løb ikke tomt, det sørgede forældrene for.

Jeg besøgte Karni, som hun nu kaldte sig. Jeg havde en gammel el-symaskine med, men hun var for stolt til at modtage denne gave.

Vi gik en runde på svalegangene på 7. sal. Hun viste mig narkobulen som søsteren boede i. Hendes eget lille hybel var ren og velindrettet. Der fandtes et– og toværelses i betonbyggeriet.

Min dealer boede i samme byggeri, men han dealede lidt dyrere varer end speed.

En sen aften, hvor jeg smed ansigtet ned i dealerens glasbord i et par timer, tog jeg elevatoren op til 7. sal med et par gram coke, og jeg var velkommen. Coken fik hende til at åbne for et mindre rengøringsvanvid. Det kender jeg godt.

Jeg spurgte lidt ind til hendes privatliv. Hun havde en kæreste som var polak og han hang ud med bl.a. storesøsteren på blokkens bænke. Billig vodka var den foretrukne stimulans. Og amfetamin naturligvis. Forholdet til polakken var stormfuldt og heftigt.

Hvis jeg havde skumle bagtanker med mit besøg, blev de elimineret af kvinders mest brugte undskyldning: “menstruation”. Men nevermind, jeg troede da ikke, at jeg kunne købe hende for et par gram coke. Eller gjorde jeg? Tja, vi er jo alle små kussetyve for Vor Herre (Citat: Erik Petersen, mag.art., “Guds veje”).

I den lune sommernat gik vi ned til døgneren og købte miniatureflasker med forskellig spiritus. Hjemme igen tog vi nogle flere baner af den gode vare, og Karni genoptog den uendelige rengøring. Ikke noget om sengetider, for hun ventede en håndværker til formiddag.

Natten ebbede ud og det samme gjorde kokainen. Hun ringede efter en taxa til mig og jeg nåede hjem inden jeg var helt flad. Min kone var på Kreta med sin søster. No sweat.

Jeg besøgte Karni et par gange mere, men hun havde travlt med at lege Florence Nightingale for syge, fordrukne folk i blokken. Hun var frisør og sjælesørger med mere. Og hun fik penge for det. Et egentligt samarbejde blev det ikke til, men hun var skrap nok til rengøring, blot ikke før 12.

Jeg advarede hende mod, at fastholde sit heftige forhold til sin polakkæreste, men han boede der jo ikke, så mon ikke hun kunne klare det selv. Hun var en pige med ben (og speed) i næsen.

Det blev ikke til flere besøg hos Karni, selv ikke når jeg var hos min dealer. Men en dag havde han en grusom nyhed til mig. Karni var død. Hun mødte i asfalten i et fald fra 7. sal.

Jeg forestillede mig, at hun havde haft et vildt skænderi med sin kæreste og tog flugten ud ad døren, ud på svalegangen og så truede med at springe ud. Om han gav hende et skub udover kanten, var op til retten at afgøre.

Polakken fik 11 år og er snart klar til nye udfordringer.

Storesøster Charlotte døde 2 måneder efter sin lillesøsters fald. Den en gang så smukke piges død var forårsaget af en sprængt lever. Hun fuckede selv sit liv op, men hendes empatiske lillesøster på 7. havde ikke fortjent sin grusomme skæbne.

Hun var blokkens engel.

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?