Gulvmanden ringede og inviterede mig til at møde hans lillebror.

Efter et par øl hev Lillebror et stash coke frem af sin pung og spurgte om jeg ville have en bane. Vi sniffede en del de næste par timer, og da gulvmanden gik i seng kørte vi hjem til Lillebror, som var en stor mand på 150 kilo og 195 høj.

Turen varede et par dage, og lillebror og jeg lavede en aftale om, at jeg kunne køre for ham, når han havde brug for det. Jeg hørte ikke fra ham en uges tid, men så ringede han en søndag og bad mig komme ud til ham på Amager. Så var der gratis baner igen.

Han ville gerne med til Nørrebro, hvor vi turede rundt på forskellige værtshuse, og sent om natten landede vi på Cafe Louise, som er en natcafe tæt ved søerne i København. Bartenderen og Lillebror havde fælles venner fra gamle dage og ævlede om Det rene glas og Det gyldne krus.

Senere tog vi hjem til mig og sniffede kraftigt. Lillebror ville have mere og jeg introducerede ham for min egen pusher. I løbet af de næste 24 timer, var vi hos pusheren 3 gange og købte 3 gram hver gang.

Vi samlede et par sorte piger op på Hong-Kong i Nyhavn og kørte hjem til mig og røg hash. Pigerne skred efter 10 minutter, den ene havde scoret en liter papvin og den anden 3 gram hash. Vi sniffede videre og en af mine yngre venner kom forbi.

Hen i mod 3-tiden om natten var jeg flad. Min yngre ven smuttede og jeg bad Lillebror om at gå i seng, så jeg kunne køre ham til en aftale med sin far den næste formiddag. Lillebror ville gerne sidde lidt alene i mit køkken. Jeg tog en sovepille og lagde mig i hjørnesofaen. De næste par timer blev han ved med at vække mig med baner og øl. Kl. 5.30 lagde han min mobil på mit øre og ringede mig op. Jeg prøvede at overbevise ham om, at nok måtte være nok. Han havde været på i 4 dage.

Ved 6-tiden tog han en håndfuld psykofarma, som ville lave rav i hans mave, der havde stået model til 40 exportøl i løbet af dagen. Kokainen fuckede hans hjerte op og ved 8-tiden lavede han stor ballade i mit soveværelse. Jeg trissede ud i entreen og åbnede døren til soveværelset.

Lillebror tonsede rundt og bankede hovedet ind i mit klædeskab og blødte fra næsen og ørerne. Han prøvede at komme på benene, men det var svært at få hans store krop op fra hans position på knæ. På et tidspunkt landede han på sengen med overkroppen, men jeg kunne ikke løfte hans ben op i sengen.

Da han igen begyndte det der lignede en dødskamp, ringede jeg 112. Der blev spurgt om jeg kunne lægge ham på siden. I samme øjeblik landede han på siden mellem sengen og garderobeskabet. – Trækker han vejret? – spurgte stemmen i telefonen. – Ja, han snorker – svarede jeg. Der gik 3 minutter. – Nu snorker han ikke mere og hans vejrtrækning er minimal – sagde jeg til stemmen. – De er på trappen – sagde stemmen.

Det ringede på døren og jeg åbnede. Ambulancefolk og en akutlæge slæbte Lillebror ud i entreen og startede genoplivning. Efter 20 minutters hårdt arbejde sagde akutlægen, at han var død. De ringede efter brandvæsenet, og 4 store brandmænd bugserede Lillebrors 150 kilo dødvægt ned fra tredje sal.

En brandmand sagde, at politiet ville komme. Lillebrors pung lå på en malerbøtte i entreen. Der var 1000 dask og et gram coke i den. Det røg ned i min rygeskuffe. Lillebror kunne jo ikke tage det med sig.

Politiet kiggede forbi i form af en ældre betjent og en yngre kvinde.

- Brandfolkene sagde, at der skulle ligge mere coke i lejligheden — sagde den gamle betjent. — Der ligger en tom pose og hans piller der — sagde jeg og pegede på en tallerken på spisebordet.

En civilklædt snuser dukkede op og snusede rundt i stuen. De to
andre snusede også rundt. Jeg sad stille og roligt på min stol, med min rygeskuffe bag mig i vitrineskabet.

- Du skal lige med på stationen og afgive forklaring — sagde den civilklædte snuser.

I bilen spurgte jeg om jeg var under mistanke. - Hvis du var det, sad du med håndjern på nu — svarede betjenten ved min side og smilede.

På stationen sad jeg og ævlede om coke i 3 stive timer. Betjenten der optog rapporten var meget omstændelig, men jeg orkede ikke, at han skulle læse de seks sider op. Det var ok, mente betenten.

Jeg måtte gå de 2 km. hjem.

Det handler om at være linedanser, når man tager hårde stoffer, så man ikke presser sin krop udover alle grænser.

Lillebror pressede citronen for hårdt — og — Kokain kan dræbe!

The following two tabs change content below.

Andiman

Nyeste indlæg af Andiman (se alle)

Har du noget at bidrage med?